|
Til
minde om Koen og Tyren
Om sikker sejlads i farvandet ved
Korsør Lystbådehavn
og Badstuerevet
En bevæget afsked med
to udmærkede husdyr, som ledte os uden om skæbnesvangre
undersøiske skær
Tekst og
illustration:
Niels N Christensen
Rorgænger på Nordisk
Folkebåd FD 681:
Lisbeth Christensen
Agersø Havn
Det var en meget smuk dag, sol fra en
skyfri himmel og let vind fra NNV, da vi tirsdag den 27. juli 1999 forlod
Agersø Havn. Lige inden fik vi hilst på Svend og Elinor fra Vordingborg,
begge langt over 70 år, men stadig på sommertogt i tumleren "Snipa",
en norsk spidsgattertype, der med sine 30 cm fribord ikke syner af meget
mellem plastikyachterne.
Vi har mødt Svend i "Snipa" med års
mellemrum gennem 25 år. Han ligner sig selv, stor og firskåren, sortbrændt
i ansigtet uden en rynke, mens Elinor ser lidt skrøbelig ud og Svend
siger omsorgsfuldt:
- Ja, den er gal med bentøjet, men vi sitter jo
ned, når vi sejler!
Ved Klarskov gav vi op
Vel ude af havnen gik en 806'er forbi
til luv, selv om vi prøvede at luffe ham, mens en ældre trækutter
sakkede til læ på samme kurs som os. Han følte sig i den grad
agterudsejlet, at han snart efter faldt af for at finde indsejlingen
til Skælskør Fjord.
Det var rart af få stivet selvfølelsen og bådens
omdømme som kapsejler lidt af.
Men ved Klarskov, næsten oppe på land, smed vi
fokken i vindstille, startede maskineriet og stævnede direkte mod Korsør
Lystbådehavn
Koen overét med
Revhusene
Som det er sket flere gange før, havde
jeg besvær med i kikkerten at identificere de 2 grønne
indsejlingsprikker til lystbådehavnen i skilteskoven ved den nye bro og
de tidligere færgehavne, så da en større sejlbåd målrettet og
for fuld kraft sejlede samme kurs som os, men meget tættere på land,
blev jeg lettere irriteret på min overforsigtige rorsmand (-kvinde):
- Han må være stedkendt. De
har sikkert fjernet Badstuerevet under bygningen af Østbroen, så vi
kan gå helt ind til stensætningen langs lystbådehavnen!
- Den tror jeg ikke på. Jeg
holder Koen overét med Revhusene
- godt og vel!
Et hult drøn
Kort efter lød et hult drøn.
De havde alligevel ikke fjernet Badstuen! Han stod hårdt og forsøgte at
komme af for motorkraft, men måtte sætte sejl og i et let pust fra NV
lykkedes det ham at krænge båden af stenene og sejle retur.
Det har muligvis været hans agt at aflægge
lystbådehavnen et besøg, men han har vel været klar over, at alle hans
manøvrer blev fulgt med stor interesse af en skare sagkyndige tilskuere,
som nød et glas fadøl på sejlklubbens terrasse.
Vi så ham ikke siden.
Sjælland Rundt fra Stubbekøbing
Den 18.-20. juni 1976 sejlede vi
"Sjælland
Rundt", arrangeret af sejlklubben "Grønsund" i Stubbekøbing,
med Torben og Grethe i deres nye Bandholm 28.
Efter nogle drøje kryds i meget frisk V-lig vind
med grov sø i Kattegat, hvor Lisbeth blev skrækkeligt søsyg for første
og eneste gang i sit liv og Grethe serverede lune frikadeller for os andre
og hvor vi mødte mange af de udgåede 420 af 1258 startende sejlere fra
det "rigtige" Sjælland Rundt, fik vi
jævn vind om natten efter Sjællands Rev.
Det var hidtil lykkedes at holde en Maxi 87 et
godt stykke bag os, men i den rosenfingrede dagning efter Røsnæs
mindskedes afstanden, og i meget let luft, lidt før Halsskov Rev,
var han kommet betænkelig tæt på - ca. 100 m!
Koen og Tyren overét
Da var det, jeg kunne sige til skipper:
- Hold
Koen og
Tyren overét, så går vi over revet!
Overrasket over mit udsagn, som fremkaldte
associationer om barndommen på landet og faderen, der ernærede sig som
slagter og kommissionær, måtte jeg forklare ham at det drejede sig om de
to store, grundmurede anduvningsfyr ud for Halsskov og Korsør færgehavne.
I det nervepirrende øjeblik overså jeg, at
anvisningen mest gjaldt Drabant 22 med en dybgang på 1,10 m. Ikke desto
mindre kom vi uhindret over, mens vor forfølger ramte en sten, stagvendte
af bar forskrækkelse og gik på et langt ben ud i Storebælts modstrøm.
Så var han knækket og vi holdt ham bag os hele vejen til Stubbekøbing.
Aldrig mere Korsør?
I løbet af efteråret 1999,
bortsprængtes de sidste rester af fundamenterne til de to inaktive færgefyr,
Koen og Tyren. Jeg må se i øjnene, at dette måske blev mit sidste besøg
i den smukke storebæltsstad, Korsør.
Om føje år er der ingen der husker, hvordan
disse udmærkede husdyr ledte os uden om de skæbnesvangre undersøiske skær,
så vi undgik havari og latterliggørelse over for de sagkyndige
tilskuere på sejlklubbens terrasse. |
 |
| Nordisk Folkebåd FD
681 "Kis" |
|
 |
Ved Drabant 22-DM i Korsør i 1975
fik vi banket ind i hovedet af Mich, der dengang var styrmand på
Storebælt: Koen overét med Revhusene, når du passerer
Badstuerevet.
Tyren og Koen overét, når du passerer Halsskov Rev.
Det var dog ikke den slags fiduser, der gjorde, at Mich vandt DM! |
 |
| Der skulle 2 stærke
kvinder, Lisbeth og Grethe, til at holde roret under
spilersejlads. Af 23 startende både fuldførte kun 6. Selvfølgelig
vandt vi vores løb! |
|
 |
| Hold
Tyren
og Koen overét, så går vi over revet! Torben fik
associationer om barndommen på landet og faderen, der ernærede
sig som slagter og kommissionær |
 |
| Hvis du fra dit cockpit
har denne udsigt til sejlklubbens terrasse, er det fordi du står
urokkeligt fast på Badstuerevet |
|
