nr. 7. 30. juni - 28. juli 1976
|
Sådan kan det
gøres: Mens resten af IOR-feltet ligger og roder rundt på
startlinien har Paul Elvstrøm lavet en perfekt og sikker
skudstart med fart i båden i sin 1/4-tonner. To minutter efter
starten var han 100 m foran feltet |
Sømandsskab
og søsyge afgjorde Sjælland Rundt
1976 blev året hvor fårene blev
skilt fra bukkene i det friske vejr. Det varer nok nogle år, før
antallet af både igen kommer over 1300.
1976 blev året, hvor
verdens største kapsejlads Sjælland Rundt for første gang i mange år
blev afviklet med konstant og nogenlunde fair vejr- og vindforhold.
Årets Sjælland Rundt blev rekordsejlads med omkring 1300 startende
både.
Det blev også rekordsejlads
med hensyn til, hvor mange der måtte udgå. 428 både kunne ikke klare
strabadserne og måtte søge hjælp eller nærmeste havn.
Og således blev Sjælland
Rundt i år sejladsen, hvor fårene blev skilt fra bukkene: »Dem, der
kunne sejle, og dem, der ikke vidste nok om det. Dem, der havde grej og
materiel i orden, og dem, der ikke havde.«
For Kattegat og Store-Bælt
var nemlig ikke til at spøge med.
Efter at det hele er
overstået, spørger erfarne sejlere sig selv og hinanden: »Hvad var
der sket, hvis det virkelig havde blæst?«
Havarier kan ikke undgås
Selvfølgelig kan havarier
ikke undgås. Og mange af dem der er udgået af sejladsen, har været
helt uskyldige i deres havarier. Men man må håbe, at resten har lært,
at Sjælland Rundt ikke bare er sjov, bajere, bikinier og smukke
sommernætter.
Alle starter, lige fra den
første klokken 15 til den sidste klokken 20, blev kaotiske. Dels på
grund af mange sejleres manglende kapsejladserfaring og dels på grund
af en startlinje, der var ret farlig.
Men de fleste klarede det med
lidt råben og skrigen -og i øvrigt godt humør. Og de store felter var
allerede godt i gang med sejladsen 5-10 minutter efter skuddene.
Det blæste frisk fra vest,
og hele det store felt måtte krydse i 10-15 m/sek. vind til Odden. De
første både var ved Odden klokken 2, hovedfeltet omkring klokken 4.
Der var ikke mange både,
hvor man ikke glædede sig til at komme rundt om Odden og få lidt
behagelig sejlads med slæk på skøderne ned gennem Store-Bælt.
Så det var nok her mange af
dem der opgav, tabte pusten. For da bådene gik rundt om Odden-rev-fyr,
drejede vinden lige så stille om i sydvest og syd, så bådene kunne
krydse videre.
Slæk på skøderne ved
Stigsnæs
Mange af bådene, især dem
fra de tidligere starter, måtte krydse hele vejen fra starten til
Stigsnæs.
Her kunne man slække på
skøderne, og de første spilere begyndte at dukke op. Vinden var på
dette tidspunkt løjet en smule. Tidspunktet var lørdag eftermiddag.
I Smålandsfarvandet og i
Bøgestrømmen var der mærkværdigvis ikke så mange på grund som de
foregående år, til trods for at Scandicapbådenes hovedfelt måtte gå
gennem Bøgestrømmen i mørke. Men det skyldes nok, at de traditionelle
grundstødere allerede havde opgivet i Kattegat og Store-Bælt.
Hele feltet var på den
østlige side af Sjælland søndag morgen. (Første båd gik over
mållinjen omkring klokken 4 søndag morgen.) Vinden var løjet og gået
i vest, så mange kunne sætte spileren igen. |
Ligesom de foregående år,
havde de førende både en kæmpefordel. De nåede i mål inden vinden
døde i Øresund. Og de både, som oplevede vindstille, mistede enhver
chance for at placere sig. Til gengæld kom vinden igen, efter en pause
på 4 timer midt i Sundet. Og det gav de bagest liggende både en stor
fordel.
Det hele afgjort i
Øresund
Som en gammel Sjælland
rundt-sejler sagde, da han kom i havn: »Det gik som sædvanligt - det
hele blev afgjort i Øresund. Næste år vil jeg foreslå, vi nøjes med
at sejle fra Drogden til Helsingør.«
Hele søndagen strømmede
bådene over mållinjen, og de fleste sejlere var enige om, at det - på
trods af den drilske vind i Øresund - havde været den mest fair
Sjælland Rundt i årevis.
Det var for tusinder af
kroner mad og drikkevarer, der blev båret i land igen i lystbådehavnen
i Helsingør. Næsten alle havde masser af mad til overs. For det
første, fordi bådene var kommet hurtigere rundt end beregnet, og for
det andet på grund af søsyge.
For aldrig har der været så
mange søsyge sejlere som på de to første dage af Sjælland Rundt
1976.
Status for Sjælland
Rundt 1976
- 1341 både var tilmeldt sejladsen
- 840 både ankom til mål
- 70 både stillede ikke op til start
- 3 både blev diskvalificeret
- 428 både udgik
Uddrag af resultatliste med de 5 første i hver klasse:
Drabant 24:
- Athene, J. Larsen, HAS (53.06,48).
- Havhesten, E. Kamman, RKS (53.27.45).
- Mimi, S.O. Klenum, Lynæs (53.31,23).
- Fie, J.H. Michaelsen, Korsør (53.32,40).
- Drabant 24, no. 68. T.J. With, Holbæk (53.39,49).
Drabant 22:
- Ali-Cat. T.K. Hansen, HAS (51.54,59).
- Snøvsen, N.O. Jacobsen, Sletten (52.04,04).
- Miraculix, S.G. Larsen, Frederiksværk (54.54,37).
- Kate, J. Harries, Nappedam (55.02,20).
- Bit, S.R. Pedersen, HSS (55.11,32).
Polaris Drabant:
- Gustava, P. Melcher, Dragør (53.47,46).
- Wulfdine, H. Bergstrøm, HAS, (53.59,25).
- Kompis, Gram/Garsåe, Korsør (54.02,58).
- Snok, N. Markersen, SAS (54.10,55).
- Trunte 6, T. Nilling, Arhus Yachtklub (54.11,33).
Nordiske Folkebåde
- Lisette, J. Wulff, SSF (51.14,10).
- Karen, J.Aagesen, Frederikssund (51.20,58).
- Rødpot, A.S. Jakobsen, HAS (51 .49,01).
- Oixi, B. Hviid Nielsen, Tårbæk (52.31,19).
- Svegi, W. Lok, Frem (52.34,08).
Spækhuggere:
- Tjalfe, J.B. Møller, Møn (52.46,02).
- Pelle, A. + E. Schrøder, KDY (52.57,25).
- Spækhuggeren, J. Bond, Greve (53.25,52).
- Sunanta, A. Funk-Hansen, Vikingen (53.42,38).
- Pulje, J. Ring, Tårbæk (53.42,48).
|