Vær
beredt Musvitsang, vintergækker og erantisser
fremkalder en ubændig trang i en ægte bedemands bryst til at komme i
jorden. Mens bådfolket har haft frustrerende oplevelser
ved udsigten til undervandsskrog med plantevækst (hvilket en bedemand kun
vil opfatte som forskønnelse) samt plomberede søtoiletter i et renere
miljøs tjeneste, så har bedemændene på deres ugentlige klubmøde (godt
nok stadig udendørs), haft stor glæde af at gøre de uundværlige
haveredskaber klar til brug. Vinter-tectylen er fjernet fra spade og hakkejern
(se dette), og
sommerolien er påført i et jævnt lag. "Vi er beredt", som spejderne siger.
Skår i glæden Et lille skår i glæden er der dog. Vi har
stadig intet hørt fra bestyrelsen angående vort berettigede ønske, ja,
man kan næsten sige krav, om passende faciliteter til os og vort. Derimod er der midt i et, efter vor mening, både
smukt og funktionalistisk Rosa Ragusa-bed anbragt en tømmerkonstruktion
af tvivlsom udseende, som i den grad bryder harmonien i de
klubhusomgivelser, som bedemændene dagligt lægger deres liv og sjæl i.
|
|
Dette fremkalder en
ubændig trang i en ægte bedemands bryst til at komme i jorden. |
Heldigvis er vi bedemænd gjort af et
sjældent stof, der gør, at vi trives bedst i modvind og ikke som visse
andre kun i 45 grader til vinden. Indtil bestyrelsen og deres håndgangne mænd er
færdige med at trampe rundt i vore bede, vil vi koncentrere os om
jordbærstykket med tilhørende bundgarnspæle, så det hele ikke går i
fisk. Ha' et fortsat godt forår.
Bedemændene |