Attila
som opfinder?
Hakkejernet: Udtalen skulle ikke volde
vanskeligheder. Rent historisk gemmer hakkejernets oprindelse sig i
tågerne. Dog fortælles det, at hunnerkongen Attila befalede sit rytteri
at medbringe hakkejern. Hvis det ved aftenstide viste sig, at det kød,
man forsøgte at ride mørt under sadlerne, ikke var blevet mørt, så
hakkede man det og fik derved gode, møre hakkebøffer.
Middelalderen
Op igennem middelalderen, ja, faktisk op til vor
tidsregning, har krige, oversvømmelser, tørke og lavkonjunkturer
afsløret, at hakkejernet var i brug. Vi anvender stadig talemåden:
"at hakke i det".
Hakkejernet har, så vidt det vides, aldrig
været brugt som våben i større krigshandlinger. Da krudtet blev
opfundet, overgik hakkejernet til bekæmpelsen af ukrudt.
Udseende
Hakkejernets udseende har formentlig ikke
undergået den store forvandling siden tidernes morgen.
Det tværstillede jern for enden af skaftet kan,
ved en snedig klemmeanordning, udskiftes, når jernet er nedslidt ved
flittig brug og slibning.
Skaftets længde har fulgt den stadigt voksende
gennemsnitshøjde hos brugeren. |
Hakkejernets ende er ikke velegnet til
at støtte hagen på.
Heraf kan man se, at de polske roearbejdere, der
arbejdede i de lolland-falsterske roemarker fra 1893 til 1929, har været
af ringe vækst.
Anvendelse
Hakkejernet anvendes til overskæring af
plantens rodnet ved en efter forholdene mere eller mindre kraftig
tilbagetrækning gennem jordsmonnet hen mod brugeren. Det anbefales at
indsamle det løsrevne ukrudt, da det ellers risikerer at slå rod.
Næste gang følger en gennemgang af
kultivatoren.
Bedemændene |
