| Fakta om
Gedesbyskibet "Agnete"
Årstal
- 1300 +/- 30 år. Byggeår iflg. C14-datering.
- 1320-1350 Byggeår iflg. seneste dendrokronologiske
undersøgelser (august 2001). Bygget af egetræ fra lokalområdet. Et
lag komøg i bunden stammer fra køer, der har græsset på saltenge,
evt. ligeledes i lokalområdet.
- 1988 Fundet under oprensning af en kanal ved Bøtø Nors
pumpestation, Gedesby på Sydfalster. Model i 1:5 af skroget i
lindetræ findes på pumpestationen.
- 1990 Udgravet af Nationalmuseet
- 1991-92 Trækonserveringsværkstedet i Brede
- 1993-95 Bygning af kopi på
Middelaldercentret
af håndkløvede planker og med brug af den oprindelige træteknologi.
- 1. juni 1995 Søsat. Opkaldt efter folkevisen "Agnete og
Havmanden".
Sejlegenskaber
-
Forsøgssejladser
28. august-2. september 1995 ved Gedser i det farvand, skibet har besejlet
for 650 år siden
- Teoretisk topfart 8,5 knob
- Målt topfart 8,1 knob ved 13 m/s agten for tværs med første reb
- Relativ højde på bidevind 65-70o. Beholden højde 71-82o
- Ideel vindstyrke 9-10 m/s.
- Lidt underrigget ved lavere vindstyrker
- Skal rebes ved vindstyrker over 11 m/s
- VMG (Velocity Made Good) 1,2-1,5 knob på kryds ved en vindstyrke
på 9-10 m/s (Sand fremdrift mod vinden 1,2-1,5 sømil i timen)
- Vendediameter kun 30 m. Kovending er lige så hurtig som stagvending
- 50 sek. - takket være "Agnetes" runde skroglinier
- Neutral på roret på trods af det buttede skrog.
- Bjerger sig godt og smider søerne fra sig med de stærkt udfaldende
sider
Dimensioner
|
Gedesbyskibet
"Agnete" |
| Overaltlængde |
12,5 m |
| Vandlinielængde |
11,0 m |
| Bredde |
5,0 m |
| Dybgang |
ca. 1 m |
| Deplacement |
12.450 kg |
| Heraf stenballast |
6.655 kg |
| Skrogvægt |
3.840 kg |
| Sejlareal (hørdug) |
60 m2 |
Hele herligheden er forsikret for 4-5 mio. kr.
Råsejler-ordbog
- beitas, 4 m lang rundholt, som bruges i frisk luft på
bidevind til at aflaste halshullet, der er fastgjort i øverste
bord.
- bjørn på råen, råen hænger ikke vandret. Det ser
sjusket ud og sejlet trækker ikke optimalt.
- boline, tager posen ud af den forreste del af sejlet på
bidevind.
- bovspryd, rundholt i stævn, som udelukkende tjener som
fæste for bolinerne.
- bras, "skøde" der styrer råen.
- drag, fald, tovværk til at hejse råen og sætte
sejl.
- faldspil, vandretliggende spil, 1 m lang og 30 cm tyk træstamme
med slidser til 2 håndspager.
- hals, det af de to nederste hjørner af sejlet, der sættes
fast i halshullet. I det andet hjørne sidder skødet, som ikke
må hales hjem, før halsen er sat.
- halshul, øje af tovværk, hvori hals-tersen
fastgøres. Der er 3 halshuller i hver side. Forreste til bidevind,
agterste til rumskøds sejlads.
- halstov, hjælpetov hvori der hales, når man halser rundt
eller stagvender, så hals-tersen kan anbringes i sit hul.
- hestehår, bruges til skødetov og drag. Bevarer
smidigheden under alle forhold i modsætning til hampetov, som er
stift og uhåndterligt i våd tilstand. Meget kostbart.
- håndspage, 1,5 m lang knippelformet træstok, som stikkes
ind i faldspillets slidser under sejlsætning. De 2 mand ved spillet
skal være enige om takten, når de drejer spillet med håndspagerne.
Meget tungt og langsommeligt arbejde.
- kaje ud, råen drejes fra langskibs stilling ud under det ene
sæt vanter, hængende på skrå i draget, klar til
sejlsætning foran masten.
- midterskøde, hjælpeskøde midt på sejlets underlig, som
hindrer sejlet i at blæse i vejret i frisk vind
- prior, hjælpetov fastgjort midt på sejlet, så man har styr
på det, f.eks. under rebning eller bjergning i frisk vind.
- rakke, krumvokset træstok, fastgjort med tovværk midt på
råen.
Mens råen hejses på forkant af masten følger rakken med på
agterkant. Rakken holder råen til masten under sejlads og kan evt.
ved draghavari forhindre, at råen falder ned i hovedet på
folk.
- rå, 8 m lang rundholt, tung som en telefonpæl, hvorpå
sejlet er fastgjort.
- ters, stor udgave af den bærepind, man i gamle dage fik med
pakkerne i butikkerne. Bruges som stop i enden af tovværk, f.eks.
på halsen, bolinerne og draget.
- vantnål, fungerer som en vantskrue, når riggen med
mellemrum skal tottes, fordi hampetovet lever.
|
Kilder
- Ole Crumlin-Pedersen: Skibet i Bøtøminde
- en falsters middelalderskude. Lolland-Falsters historiske Samfund.
Årbog 1989 side 33-44.
- Nationalmuseets Marinarkæologiske
Forskningscenter:
Nyhedsbrev,
nr. 5 - november 1995.
- Henrik Hansen: Nybygget skude af
håndkløvede planker. Artikel i
Bådnyt
nr. 2, februar 1996 side 34
-
Kjeld
Gerdrup: Agnete - en dejlig skude
Udgivet af
Middelaldercentret
1999, 32 sider, 36 fotos i farve og sort-hvid, Pris: kr 40,-
-
Nationalmuseets
Marinarkæologiske Forskningscenter: Nyhedsbrev, nr. 14 - juni 2000.
Kontakt
|
 |
Bjørn på råen
under sejlads i Stralsund Havn. Bolinen er sat, men skødet
slækket af.
Foto: Hanne Brund |
 |
| Bovsprydet tjener
udelukkende som fæste for bolinen, der flader sejlet på
bidevind. |
|
|
Faldspillet med isatte
håndspager, som låser spillet under
sejlads
Foto: Hanne Brund |
|
|
Rakken dingler
faretruende over skippers hoved.
Foto: Lisbeth Christensen |
|
|
C.C. holder fast i
hestehårs-
skødet så Henning ikke får den tunge hals-ters i hovedet
Foto: Lisbeth Christensen |
|
|
5 vantnåle i hver
side plus en på hver af de to forstag.
Foto; Niels N Christensen |
|
|
I det solide motorbeslag
hænger en 15 Hk Yamaha. Fart 3-4 knob. Årerne kan kun bruges ved
havnemanøvrer og i vindstille.
Foto: Lisbeth Christensen |
|
|
To redningsflåder,
nænsomt camoufleret, på fordækket.
Foto: Lisbeth Christensen |
|
|
| Kjeld Gerdrups bog: Agnete
- en dejlig skude |
|
