Guldborgland Bådelaug       -       lagunen i Guldborgsund

Et togt med Gedesbyskibet fra 1320

10 erfarne lystsejleres togt i Gedesbyskibet "Agnete" fra 1320 til byfesten "Wallensteintage" med en teltlejr og marked fra 1600-tallet.

Tekst: Lisbeth Christensen
Redaktion: Niels N Christensen
Fotos: Lisbeth & Niels N Christensen, Hanne & Bent Brund og Thomas Wal.

Invitation fra Stralsund
     I begyndelsen af juni måned forlød det, at "Agnete" skulle en tur til Stralsund til havnefest, men det viste sig at være et træf for store marinefartøjer.
    Så kom en ny invitation til den 18. juli samme sted, og denne passede bedre til vores hartkorn: Der var byfest og "Wallensteintage" i Stralsund.
     Besætning blev søgt. Man kunne melde sig til skipper Kjeld Gerdrup. 3 piger og 6 mand mødtes en mandag aften og gjorde "Agnete" klar til en længere sejlads. Alt tovværk blev efterset, vant og stag tottet op og bomteltet afprøvet.
     Onsdag eftermiddag blev kistebænke og spisebord stillet op. Samtidig blev besætningens grej og proviant, øl og vand samt C.C.'s 40 l rødvin af bedste kvalitet stuvet under fordækket.

Bugsering til Gedser
     Onsdag den 18. juli 2001 klokken 18.00 var vi klar til afgang. Vejret var fint, solen skinnede og vinden let fra Ø-SØ.
     Vi fik bropassage gennem Kong Frederik den 9.'s bro kl. 18.32.
     På turen til Gedser blev vi trukket af arbejdsbåden, "Falken II". Den afleverede Kjeld i Gedser lystbådehavn til centrets leder, Peter Vemming.
     Undervejs til Gedser begyndte vi madlavningen. Der blev skrabet og kogt kartofler og lavet en gryderet med oksekød, gulerødder og peberfrugter. - Flere viste gode evner som skaffere.
     Ud for Gedser Fyr blev sejlet sat i let Ø-lig vind. Vi indtog det fantastiske aftensmåltid, inden vi nåede ud på revet, hvor der stod noget strømsø, så sejladsen blev lidt urolig.

Kadetrenden om natten
     Efter nogle timer med Gedser Fyr ret agterude skrallede og løjede vinden og dønningerne fra skibstrafikken i Kadetrenden bankede mod den brede stævn, råsejlet klaskede i mørket og strømmen drev os vestover.
     Sejlet blev bjerget. Det lagde sig dekorativt oven på de sovende på fordækket, som søvndrukne kæmpede sig fri, vendte sig en gang i soveposen og sov videre. Påhængsmotoren, en 15 Hk Yamaha, blev startet og kursen lagt om til ret Ø langs den nordlige side af trafiksepareringen, som vi senere slap over gennem et hul i erhvervstrafikken.
     Der var livlig trafik, en perlerække af toplys til begge sider, så det var om at være vågen. Det var der desværre nogle stykker, der ikke var - søsygen havde fået overtaget, og vi måtte ned at ligge på dørken. Ovenover os var himlen fuld af stjerner og masser af stjerneskud - et pragtfuldt syn i den lune nat - sagde de friske senere til os.

Stralsund efter 22 timer
     Tidligt torsdag den 19. juli om morgenen passerede vi Darsser Ort for sejl og fik kaffe, juice og Connies lækre boller med ost til morgenmad. Sejladsen fortsatte på fladt vand mod indsejlingen til Strela Sund i flot solskin og let vind fra S. På et tidspunkt måtte motoren tages til hjælp, da vinden løjede helt af.
     Vi nåede indsejlingen ved Hiddensee ved 10-tiden og snoede os for motor gennem den afmærkede rende mod Stralsund. Ved middagstid ankrede vi under kysten, så vi kunne få frokost i ro og mag.
Herefter var der kun kort til Stralsund, hvortil vi ankom ved 16-tiden.

Gøgl og larm på kajen
     Der var ikke nogen, der rigtig vidste, hvor vi skulle ligge, og andre fartøjer af samme slags som "Agnete" var der ingen af. Hele havneområdet var fyldt op med gøgl og musiktribuner - ikke spor middelalderligt!
     Kort efter ankom de fire deltagere fra turistforeningen i Nykøbing F. i bil med campingvogn. De fik styr på tingene ved hjælp af deres kontakt i byen, hr. Frankenstein, der havde reserveret plads til "Agnete" ved den nordre mole.
     Der var højt op, men en stige i spunsvæggen lettede landgangen. Vi hjalp turistfolkene med at samle og opstille deres boder med brochurer og gik derefter i gang med aftensmaden: Koteletter med kartofler, sovs og grøn salat.
     Det var igen et fællesforetagende. Bent stegte koteletterne med et fantastisk slutresultat. Denne gang var vi 14 til bords, så vi måtte have ekstra bord og stole fra campingvognen oppe på molen.
     Uheldigvis fik vi en ordentlig regnbyge, inden den sidste kotelet var spist. Hurtigt måtte oversejlet op, så vi har stadig desserten til gode!
     Efter oprydningen gik nogle i byen - der var 1600-talsmarked på torvet foran rådhuset - andre gik til køjs.

En nøgle fra Frankenstein
     Fredag den 20. juli. Morgentoiletten kunne ordnes i en badecontainer, som stod oppe på Alter Markt. Hr. Frankenstein sørgede for, at vi fik vores egen nøgle. Det fungerede udmærket.
     Efter morgenmaden var der flere muligheder: Nogle blev på "Agnete", andre hjalp til ved turistforeningsstandene og et hold tog med bil en tur til Putbus, Nykøbings venskabsby på Rügen.

Putbus
     Putbus var tidligere Rügens kulturelle hovedstad. Den er grundlagt i begyndelsen af 1800-tallet af familien Putbus, som opførte kur- og badesteder, et orangeri og smukke klassicistiske huse. I dag en by med mange bevarede huse, som dog trænger til en kærlig hånd.
     Byens torv, der bl.a. rummer rådhuset og en bank, var ved at blive renoveret og skal nok blive flot. Heroverfor lå en dyrehave med mange hjorte og en svanedam, så udsigten manglede ikke, men ellers var der ikke meget liv i den by, hvor mange indbyggere er draget mod vest efter murens fald.
     Indehaveren af et lille spisested, en ældre dame, var helt enig heri.
     - Borgmesteren er skam udmærket, men han er fra Hessen og interesserer sig kun for kunst og kultur!
     Der skulle efter hendes mening trækkes nogle virksomheder til byen samtidig med, at huspriserne blev sat ned, så almindelige mennesker havde råd til at bosætte sig i byen.

Renæssance-marked
     Vi var tilbage igen til frokost kl. 14. Mange mennesker fandt vej til molen, hvor vi lå, og de var meget interesserede i "Agnete", så vi måtte hurtigt vænne os til, at alt foregik med tilskuere på.
     Resten af eftermiddagen kunne bruges til at kigge sig omkring i byen eller blive om bord. Der var meget larm fra gøglet på havnen, så det var rart af og til at komme væk derfra.

I byen
     Nu havde vi selv sørget for forplejning i 2 dage, så i dag skulle vi ud at spise. Der var bestilt bord på en restaurant med udsigt over lystbådehavnen, og vi fik dejlig mad og god vin, dog var desserten lidt voldsom: Friturestegt camembert, en hel rund til hver plus flutes og salatblade.
     Så var det igen tid til at vælge, om man skulle i byen eller til køjs.

Sovepladser
     Om bord var der sat telt op over råen og kisterne blev flyttet ud til siderne. Det gav god plads til 4 ved siden af hinanden midtskibs. Skipper Kjeld i sin private afdeling til styrbord agter og Martin om bagbord. Resten lå på fordækket beskyttet af en plastpresenning, 3 ved siden af hinanden og 1 helt forude.
     Det gode vejr gjorde sit til, at vi kunne ligge sådan. Vi sov i hvert tilfælde godt, selv om folk vente hjem fra nattelivet på forskellige tidspunkter - og ikke altid lige elegant. Enkelte havde meget svært ved at orientere sig i mørket på de smalle trin i spunsvæggen, men ingen kom alvorligt til skade.

Landsknægte
     Lørdag den 21. juli. Vi vågnede op til endnu en solrig dag, hvor man igen kunne komme på tur i omegnen, men det var der ingen, der følte trang til. Vi skulle have provianteret, og så ville vi få besøg om bord kl. 13.00.
     Det viste sig nemlig, at nogle af vore "natteravne" havde fået kontakt med et hold tyske landsknægte med et par kanoner, som de dagligt fyrede af under deres optræden på Alter Markt. De ville utroligt gerne prøve at affyre kanonerne til vands.

Søslag
     Klokken 13.00 ankom 5 landsknægte i farverigt tøj med kalvekrøs og fjerprydede hatte. Kanonen blev slæbt om bord, og vi var klar til afsejling.
     Om bord på "Agnete" blev landsknægtene, som aldrig havde set Stralsund fra søsiden, balstyriske sørøvere. De svingede truende med sværdene, puslede om kanonen (nærmest en musket), proppede ladning i og tændte lunten. Alt ledsaget af skarpe kommandoer fra "der Kanoniermeister".
     Skuddet drønede med en ildfane fra kanonmundingen ud over vandet og indhyllede mandskab og "Agnete" i røg fra sortkrudtet.
     Alle lystsejlere for indgående fik et skud for boven og landknægtene var ovenud lykkelige for denne mulighed for søværts aktivitet.
     Turen gik mod nord i sundet, så vi kunne komme tilbage mod byen for sejl og skyde kanonen af ud for havnen, men desværre. Landsknægtene havde et bestemt antal skydetilladelser i byen, og dem skulle de bruge på markedet, så de turde ikke fyre af ved havnen også. Det var med yderste beklagelse, de måtte undlade at skyde Stralsund i grus.
     "Agnete" kom tilbage og sejlede ind gennem havneindløbet for fulde sejl og ud igen i den anden ende, tog en lille tur mod nord og kom så tilbage, så landsknægtene lige akkurat kunne nå at stille på torvet til deres forestilling kl. 15.
     Et par timer senere kom de på besøg med en flaske rødvin til damerne, udnævnte Bent til "kanonérmester" og overrakte ham en miniaturekanon. Han havde under søslaget fået lov til at tænde lunten og modtog udmærkelsen under stor ceremoni.
     Senere lod han os forstå, at han ville værdsætte at blive tituleret "hr. admiral".

Klabautermann
     Hen under aften ankom motorbåden "Falken II" fra Middelaldercentret med Peter Vemming og 2 mands besætning.
     Om aftenen var der igen spisning ude. Denne gang var vi på "Klabautermann" og fik også her et dejligt måltid.
     Gøglet på havnepladsen var i fuld gang. Der var utroligt mange mennesker og larmen var enorm. Efter et farvestrålende festfyrværkeri, som for en stund overdøvede musiktribuner, karruseller og radiobiler, satte vi os alle agter i "Agnete" og snakkede, tappede livligt af C.C.'s vinkartoner og havde det hyggeligt til langt over midnat.

Vejene skilles
     Søndag den 22. juli. Nu var dagen kommet, hvor vi skulle hjem igen. Det så igen ud til en solfyldt dag uden  vind. Vi havde håbet på, at vi kunne sejle noget af vejen selv, men under morgenmaden blev sagen afgjort: "Falken" skulle trække os hjem.
     Vi var klar til afgang kl. 10.45 og tog afsked med folkene fra turistforeningen, som skulle køre bil og campingvogn hjem.
     Det sidste vi så til dem, var nogle små skikkelser, der med ivrig vinken og taktfaste hurraråb ønskede os god tur - indtil vi fattede den rette sammenhæng:
     - Nøglen! Nøglen! Nøglen!
     Hr. Frankensteins adgang til toilettet dampede nordpå.

Hjælp til grundstødt
     Undervejs i Strela Sund, ved sydspidsen af Hiddensee, var en stor dansk lystsejler gået på grund. "Agnete" blev sluppet og vi måtte passe os selv i den smalle rende, mens "Falken" forsøgte at trække ham af grunden. Han stod hårdt, for trossen sprang i første forsøg.
     Det lykkedes i andet forsøg, da Kjeld fik fat i spilerfaldet og lod "Falken" krænge ham hårdt over. Vi klarede os så længe, selv om de tørre grunde til sidst kom foruroligende nærmere.

Over Østersøen med 8 knob
     Der er ikke meget at tage sig til under sådan en tur andet end at nyde udsigten, spise lidt mad og indhente den søvn, vi havde til gode.
     Klokken 18.00 nåede vi Gedser og havde16 mil hjem. Kjeld kaldte broen i Nykøbing. Sidste oplukning var kl. 19.55! Falken fik et hak mere på omdrejningerne.
     Kl. 19.40 var vi ved Flatø og kunne se broen. I den smalle rende sejlede en tysk lystsejler stille af sted. Den fik en ordentlig hækbølge og gik på grund i kanten af renden, men heldigvis kom han af igen ved egen hjælp.
     Da vi var ud for Lergraven gik broen op - klokken var 19.53 - vi for af sted og røg igennem kl. 19.56.
Broen gik ned, brovagten tog hjem - vi nåede det!!!

Afsked
     På Middelaldercentret lagde vi til kaj og tømte skibet for bagage, kølekasser og møblement. Så lå hun der igen, "Agnete", mellem pæl og bolværk, og vi kunne tage afsked med hinanden efter en meget vellykket tur.
     I adskillige dage derefter fremkaldtes hele turen i erindringen ved en ram duft af hamp og finsk tjære, der hang ved alt tøj og sengetøj.

Guldborgland Bådelaug
Guldborgvej 352
4862 Guldborg

Forening for bådejere
 i Guldborg Havn.
Stiftet 1974