1999
- et godt år Velkommen til generalforsamling. Jeg synes det er
glædeligt at se så mange interesserer sig for vores forenings gang. Jeg kan endnu engang bruge den samme indledning:
Det har været et godt - men travlt år. Godt, har det været med antallet
af gæstesejlere - endda meget godt - en fremgang i antallet på ca. 25 %.
Det helt nøjagtige tal med kommaer vil Jørgen Bojesen redegøre for.
God
økonomi trods pæleorm Dermed har det også været et godt år i vort regnskab
- og det på trods af en uforudset udgift i foråret på ca. kr. 50.000
til retablering af pæle, da der jo viste sig at være
pæleorm
i de eksisterende, i øvrigt både i fortøjningspælene i den nye og den
gamle havn. I den nye havn blev der udskiftet med
havnetrykimprægnerede pæle og i den gamle viste der sig en helt ny
løsning, nemlig at anvende brugte
borerør
fra Nordsøen, hvortil vi købte plastikovertræk med tovværksholder,
som ser ud til at fungere udmærket.
Café
Lagunen Det var også året hvor Cafeen blev etableret. Om
Cafe
Lagunen vil jeg sige at vi var heldige med at disponere på det
rigtige tidspunkt. For det første var vi heldige at
Karina
og Skipper var på markedet samtidig med os, desuden var det
tilsyneladende også et projekt som byen og omegnen har ventet på. For det andet er jeg sikker på at mange
mennesker i Guldborg og omegn ser på os bådejere med andre øjne end
tidligere. De er på den måde blevet lukket ind i vores miljø som mange
tilsyneladende finder behageligt og desuden har man fundet ud af at
bådfolket måske alligevel ikke bare er en flok velhavere, som nogen har
forestillet sig tidligere. Jeg husker i øvrigt før etableringen, stod jeg
her på daværende generalforsamling og fortalte at bestyrelsens
forventning til omsætningen var mellem kr. 250.000 og 500.000 - der var
nogen der grinte højt ad os. Jeg vil ikke her afsløre omsætningen, men
bare sige, vi på ingen måde blev til grin. Samtidig er vi nu sikre på at alle gæstesejlere
betaler for deres liggepladser, nu hvor der er havnekontor og fast opsyn
med anlægget.
Nye
medlemmer For medlemslisten har det også været et godt
år. Listen er blevet betydeligt længere igennem 1999. Der er kommet 15
nye medlemmer. Det har så også ført til, at vi må til at føre
ventelister til visse bådpladser.
Jubilæumsår 1999 skal også huskes som jubilæumsåret for
25
års jubilæum, der blev holdt jubilæumsfest på havnen og i øvrigt
en velbesøgt jubilæumsreception i efteråret.
L 23
DM Der var flere begivenheder i '99.
DM
for L 23 blev afholdt her i Guldborg, med kontor her og baner uden for
broen. Arrangementet blev holdt i samarbejde med Vikingen og var i øvrigt
vellykket.
Tirsdagsklubben På et tidspunkt
sidste
forår talte jeg og Jørgen Petersen om at det ville være rart at få
genoplivet motorbådsaktiviteter og gamle dages vinteraktiviteter i
klubhuset. Jeg må sige at
han tog
tråden op - det er længe siden der har været så megen
foretagsomhed som i vinter. Emnerne har så vidt jeg har forstået været
mange, bl.a. hygge - navigation - hygge - elektronik osv. Tak til Jørgen for den indsats, jeg håber du
fortsætter.
Klublivet Jeg har stærkt på fornemmelsen at
klublivet
og sammenholdet generelt er blevet bedre, hvilket naturligvis er den
rigtige vej. At jeg ikke selv har været så meget fysisk til
stede, skyldes på ingen måde manglende interesse, men derimod arbejde,
både her, men naturligvis mest andre steder hvor jeg er involveret i
forskellige projekter, som jeg har påtaget mig for rigeligt af. Der er
desværre ikke udsigt til at det bliver bedre før end efter sommerferien.
Guldborg
på landkortet
Udover de mange gode tiltag der har været i vores forening, er der også
sket det at Guldborg af og til bliver nævnt i dagspressen, vi er kommet
lidt mere på landkortet. Det er en fornøjelse at høre stedet blive
positivt omtalt. En af dem som har gjort en stor indsats på det felt er
Lone Kellermann - tak til dig for positiv omtale.
Klubhusbyggeriet Når vi skal se fremad får vi straks øje på
vort byggeprojekt, som der i øvrigt er udsendt en særskilt
redegørelse for. Beslutningen om at standse byggeriet blev taget, da
der viste sig helt nye muligheder, som kan nås inden for samme rammer,
men med et langt bedre slutresultat. Bestyrelsen har lagt meget arbejde i projektet
allerede og vi kan tydeligt se, hvordan det vil blive i resten af
indeværende år. Der skal ydes en meget stor arbejdsindsats for dette
projekt, i øvrigt ofte i dagtimerne, men forventningen til hvad det kan
føre til, holder os i gang. Jeg kan desværre ikke vise tegninger eller andet
fra det nye projekt idet der som skrevet i redegørelsen indgår i en
arkitektkonkurrence. Det betyder ikke at vi får trukket et
tilfældigt hus ned over hovedet, men at der bliver etableret et
samarbejde mellem vores ønsker, lokalplanens muligheder og stedet
muligheder. Arkitektkonkurrencen starter efter 15. maj i år.
Forårsklargøring Ellers er forventningen, at dette år kommer til
at køre efter den planlægning, som allerede er kendt, hvor det første
tiltag vil være forårsklargøring af havnen, hvortil jeg ved at Hans og
Lars har arbejdslister m.m. klar. Snart skal bådene i vandet og en ny sommer
begynder, jeg vil ønske for alle at vind og vejr vil leve op til jeres
forventninger, og at alle som sejler ud herfra vil komme tilbage i god
behold.
Til allersidst vil jeg sige
tak
til alle som har ydet en indsats for Guldborgland Bådelaug.
Jørgen Eriksen
|
Oversigt
- 1999 - et
godt år
-
God
økonomi trods pæleorm
- Café Lagunen
- Nye medlemmer
- Jubilæumsår
- L 23 DM
- Tirsdagsklubben
- Klublivet
-
Guldborg
på landkortet
- Klubhusbyggeriet
- Forårsklargøring
- Tak til alle
|
Pæleormeangreb er en
alvorlig affære |
|
Der kommer mange penge
i gæstesejlertasken når Karina går sin runde på
havnen, her ledsaget af Lone Kellermann |
|
1999 skal huskes som
året for vores 25 års jubilæum. |
|
Det oprindelige projekt
betød en udvidelse af klubhuset til det dobbelte - og en ny
toiletbygning |
|