Velkomst
Velkommen til generalforsamling. Jeg kan
se at mange har fulgt opfordringen til at møde op her i dag. Jeg synes også i år, jeg kan tillade mig at
sige, at det forgangne år har været godt - men travlt.
Gæstesejlere Godt har det været økonomisk set, og det
endda på trods af at vejret sidste sommer ikke var særligt
sejlervenligt, havde vi alligevel flere gæstesejlere
inde, end nogensinde før. Jeg føler mig ret sikker på at havnesamarbejdet
i Destination Lollands regi, har en del af æren for dette resultat.
Indenfor vort samarbejde blev der konstateret en total fremgang, hvor man
i øvrigt i Danmark, havde en ikke ubetydelig tilbagegang, derfor har vi
naturligvis også besluttet at forsætte i havnesamarbejdet, hvori der nu
er 19 deltagende havne.
Medlemstallet Det har også været et godt år når vi
ser på medlemstilgangen, hvor der er kommet ca. 10 nye medlemmer.
Forsinket
søsætning Jeg vil kort gennemgå foreningens liv fra
sidste generalforsamling - som sidste år var 24 Marts '98. Vores søsætning, som jo var det første aktive
vi foretog os i fællesskab, var lidt usædvanlig på den måde, at der
opstod konflikt på arbejdsmarkedet med strejke og mangel på brændstof,
sådan at en del af søsætningen blev udsat, men i vandet kom vi jo
alligevel.
Standerhejsningen
flyttet Standerhejsning og for den sags skyld
også standernedhalingen, bød på et vellykket brud med traditionerne,
idet begge dele blev flyttet fra søndag middag til lørdag kl. 14,00. Jeg
tror at disse to begivenheder har holdt flyttedag, for en længere
periode. Det var uden overdrivelse et par meget muntre
dage, hvor Guldborgmusikanterne skal have meget ros for deres indsats. Vi
håber de kommer igen.
Havnefest
med fyrværkeri På sidste års program var også en havnefest,
endda med festfyrværkeri. Festen var utrolig velbesøgt, humøret var
højt og endnu engang havde vi stor fornøjelse af Guldborgmusikanterne,
som også her forstod at sætte liv i kludene. På den kulinariske side havde Niller stillet sig
til rådighed, med sin ekspertise med grisestegen.
Afriggerfest
Til afriggerfesten
kunne vi for første gang stifte bekendtskab med vort nye havnefoged og
værtspar fra Cafe Lagunen, og deres madkunst. De leverede en særdeles
god og lækker menu, og det endda til en meget rimelig pris, så det
tegner godt for fremtiden.
Café
Lagunen Jeg håber og tror at Caféen vil blive
til gavn og glæde for alle parter, idet vi nu får opfyldt vort ønske om
et bemandet havnekontor og samtidig en alsidig forretning. Jeg vil
opfordre alle til at tage godt imod Karina og
Skipper og hjælpe dem med at befinde sig godt i deres nye rolle her
på havnen. Jeg vil samtidig opfordre til tolerance fra begge
sider, da det jo er nyt for os at der drives en forretning i så tæt
forbindelse med foreningen. Det kræver tilvænning og omtanke fra begge
sider.
Bankospil For slutte rækken af sidste sæsons
arrangementer, som jo heldigvis bestod mest af succeser, må jeg desværre
omtale den planlagte julefrokost med bankospil
som andet end en succes, idet tilmeldingerne var for få til at
gennemføre arrangementet, som derfor blev aflyst - men som det fremgår
af den udsendte arrangementskalender for
99, så giver vi det en chance
til.
Ekstraordinær
indsats Inden jeg slutter omtalen af sidste år,
for at se fremad, vil jeg her sige tak til alle som har ydet en
ekstraordinær indsats for vores forening og havn, og husk på at det er
deres indsats, den ekstraordinære, der har gjort sidste år til en succes
for foreningen og alle de øvrige medlemmer. Uden disse menneskers arbejde, havde det ganske
enkelt ikke været muligt, at få alting gjort. Det vil også i det
kommende år være de medlemmer som gør en ekstra indsats, der gør det
muligt for alle andre at bevare de faciliteter der er og vil blive
oprettet.
Tordenskjolds
soldater Ser vi fremad på dette år, og hvad der
allerede er sket, får vi igen øje på Tordenskjolds Soldater, som nu er
i gang med at ramme nye pæle, til erstatning for alle dem som pæleormene
desværre har ødelagt for os. De er også i gang med at færdiggøre
Havnekontoret og Caféen hvor der jo skal være reception den 1. maj kl.
14.00. Jeg håber at mange vil møde op og hilse på.
Pæleorm Som allerede nævnt har pæleormene vist
stor interesse for vore havn. De har for nuværende ødelagt alle de
fortøjningspæle i den nye havn, som ikke er trykimprægneret. Det har medført nødvendigheden af at handle
hurtigt, derfor har vi købt og fået leveret 30 nye såkaldt
havnetrykimprægnerede pæle, som ifølge eksperterne på Statens
Skadedyrs Laboratorium skulle været sikret mod at blive ædt af pæleorm.
|
Indhold
- Velkomst
- Gæstesejlere
- Medlemstallet
- Forsinket
søsætning
-
Standerhejsningen
flyttet
-
Havnefest
med fyrværkeri
- Afriggerfest
- Café Lagunen
- Bankospil
-
Ekstraordinær
indsats
-
Tordenskjolds
soldater
- Pæleorm
- Guldgravning
-
Pligtarbejdet
skal spredes
- Jubilæum
- L23 DM
- Hektisk
bestyrelse
- Klubfølelse
Guldgravning Da vi desværre nok må forudse at vores
gamle havn vil blive, og allerede er angrebet, ved vi at det kan blive en
dyr affære. Derfor har jeg spurgt og fået tilsagn fra to medlemmer som
er meget kompetente, og "skriftkloge" til at yde en ekstra
indsats, med at finde og ansøge så mange fonde som muligt, om tilskud
til at genopbygge havnen, efterhånden som pæleormene gnaver sig frem. Vi sætter vores lid til at Niels Christensen og
Jørgen Winckler, vil blive skaffedyr ud over alle grænser. Det er et
stort arbejde de nu begynder på, jeg tror derfor at hvis nogen ligger
inde med viden om fonde eller andet som kunne tænkes at ville yde et
bidrag, så vil Niels og Jørgen være glade for at få et tip. Jeg håber for os alle sammen at de vil få meget
succes med deres arbejde, og tak fordi I vil påtage jer dette ekstra job.
Pligtarbejdet
skal spredes Også indsatsen med arbejdet på havnen,
ønsker vi at effektivisere. Tanken er at en større del af pligtarbejdet,
kan fordeles ud over året. Der vil stadig være arbejdsweekender, men så
meget som muligt, bør nok lægges på andre tidspunkter. Dette vil
forudsætte en eller anden form for hjælp fra en eller flere, som ved
hvordan havnen er skruet sammen.
Indsatsen skal effektiviseres
Jubilæum Det var lidt om de praktiske tiltag, men
der er heldigvis også en mere munter side ved den kommende sommer. Det er
jubilæumsår i år. Guldborgland Bådelaug fylder 25 år. Som allerede annonceret i Lagune Nyt, vil der
blive arrangeret en jubilæumshavnefest den 5. juni, grundlovsdagen. Jeg
håber at vejret vil være med os, og at mange vil være med til at
festliggøre dagen.
L23
DM Vi får i år også et danmarksmesterskab
til at foregå her i Guldborg, det er L 23 Klubben som har fundet stedet
egnet til deres arrangement, som afholdes i samarbejde med vores naboklub,
Vikingen, i Nykøbing F. Vi håber også her at mange vil komme og se på. Der vil blive mulighed for at komme helt ud til
banerne og se på, idet Jørgen Bojesen har stillet sig til rådighed med
den store motorbåd.
Hektisk
bestyrelse På bestyrelsens vegne vil jeg gerne have
lov at sige, at det har været et endog meget travlt år, hvor det ganske
mange gange er sket at vi har brugt kostbar arbejdstid foruden fritid, og
at det kommende ser lige så hektisk ud, det kan man konstatere ved at se
på programmet for indeværende sæson.
Klubfølelse
Til sidst en opfordring. Emnet er
klubfølelse, sammenhold, kammeratskab og hjælpsomhed. Dette er altsammen
emner som vi hver især forholder os til, men hvordan? Er det hjælpsomhed at sidde og se på en båd
kommer i havn, og tydeligvis ikke er særlig vant til det, uden at rejse
sig for at hjælpe dem ind på plads? Er det godt kammeratskab, at lade nogle få
arbejde en vis del ud af bukserne, for at forholdene skal være bedst
mulig for alle, og ikke selv melde sig som hjælper, men blot være
utilfreds hvis ens egen plads ikke er i orden? Er det klubfølelse at gå forbi en regnfyldt
ledsagerjolle uden at tømme den for vand, og bare regne med at det kan
bestyrelsen da gøre? Lad os hjælpes ad med at gøre året 1999 til
det år, hvor sammenhold, klubfølelse og godt kammeratskab, har en meget
høj prioritet.
Jørgen Eriksen formand
|