Etablering af havnekontor/kiosk |
Formandens redegørelse
Efter at Jørgen Eriksen havde redegjort
for grunden til etablering af havnekontor/kiosk blev der åbnet for
fri debat. (Se også "Gæstesejlere og
serviceniveau" august 1998 og
formandens
beretning på den ordinære generalforsamling, marts 1998)
Projektets
økonomi Jørgen Bojesen fremlagde et foreløbigt regnskab, som viste at vi
har pengene til købet, samt et budgetoverslag over etableringen, ca.
70.000,- kr.
Uddybning
syd for Nykøbing F Det blev påpeget, at manglende uddybning af sejlrenden syd for
Nykøbing F. kunne få mærkbare følger for antal af gæstesejlere. Det
blev oplyst, at man i Nykøbing er i samme situation og er gang med at
forsøge at få problemet løst.
Benzin
og diesel til gæsterne
Nogle ønskede en eller anden form for tank til benzin og
diesel på havnen. Det blev oplyst, at bestyrelsen har tænkt på det
samme, men med hensyn til forurening m. m. bør sagen undersøges
nærmere.
Troværdigt
driftsbudget Et enkelt medlem savnede et driftsbudget for kiosken. Dette kan
først laves efter forhandling med den kommende forpagter.
Modstandere
af spisested Nogle medlemmer var direkte imod at vi skulle etablere en eller
anden form for spisested.
Opførelse
som pligtarbejde Andre ville vide, om budgettet for etableringen kun var til
materialer, hvilket blev bekræftet. Det er altså os selv, der skal lave
arbejdet. Der var flere der mente, at prisen var sat for lavt.
Generende
dønninger En del var utilfredse med den megen
uro
i havnebassinet og mente, at vi hellere skulle bruge pengene til at
løse dette problem. Hertil kan nævnes, at vi har kontakt med Hydraulisk
Institut. Det er sandsynligvis et strømproblem, som måske er uløseligt,
men vi får se.
Stigende
krav til faciliteter Efter en del debat, hvor mange problemer (pligtarbejde, manglende
køb af "Prinsen" for mange år siden, o.s.v.) blev bragt til
torvs, sluttede Jørgen Petersen af med et indlæg, der varmt anbefalede
projektet. Også set i lyset af, at der fremover stilles større krav til
faciliteterne i de forskellige havne (der skal laves en
kvalitetsbedømmelse).
Skriftlig
afstemning Herefter gik man over til skriftlig
afstemning. Denne viste følgende:
- For forslaget stemte 33
- imod 10
- blanke 2
- ugyldige 1
|