Guldborgland Bådelaug     - laugsnyheder 1997-2015


Forsiden
Årgang 2015
Årgang 2014
Årgang 2013
Årgang 2012
Årgang 2011
Årgang 2010
Årgang 2009
Årgang 2008
Årgang 2007
Årgang 2006
Årgang 2005
Årgang 2004
Årgang 2003
Årgang 2002
Årgang 2001
Årgang 2000
Årgang 1999
Årgang 1998
Årgang 1997
Medlemsliste

 
Sejladser, standernedhaling og kursustilbud
November 1998
Fællestur til Femø
 
De mindre både opgav at sejle nord om Femø og valgte i stedet at sejle sønden om. Kortskitse: Niels N. Christensen

10 deltagere i frisk vind
     Den 29. august mødtes vi på havnen for at drage til Femø. Der var kapsejlads for sejlbådene og en anden opgave for motorbådene. Vejret var ikke så godt, som vi havde bestilt, så der var ikke så stor tilslutning. 10 sejlbåde og én motorbåd. Sidstnævnte opgav så det blev en ren sejlbådstur.
     Undervejs friskede vinden mere og mere, så de mindre både opgav at sejle N om øen og valgte i stedet for at sejle sydom.
     Det var en sej tur med store søer, så vi var lidt brugte da vi nåede frem. Men efter et par dramme og en enkelt pilsner kom Vi til os selv igen.

Hyggelig grillaften
     Vi fik vore griller rigget til ved hjælp af et par glas rødvin med et højt "octaviatal" skænket af Autofrank, og dækket op i havnehuset.
     Så kom der gang i grillningen og der var super stemning under spisningen, ledsaget af harmonikaspil og sang. Også her nød vi godt af Franks sponsorvilje. Denne gang i form af Bogø-chokolade.
     Som man kan tænke var vi ikke ligefrem friske næste dag, men efter at have fået lidt fast føde og måske en Gl. Dansk eller to gjorde vi klar til at sejle hjem igen. Nu var vejret fint og vi havde en behagelig hjemtur.
     Vi forsøger at lave en tur til næste år igen, så vil de der gik glip af denne oplevelse have chancen for at være med.

Dato 29/08.
Start
11:00
Vindstyrke 7-10 m/sek.
Retning
: Nord

Resultater fra Femø syd 1998

  1. Killing
  2. Manta
  3. Norsk Fjordkrydser
  4. Mamba 29

Resultater fra Femø nord 1998

  1. Larsen 28
  2. L 23
  3. Larsen 232
  4. Drabant 33
  5. Polaris Drabant
  6. Nimbus 26

Erik Andersen
 

Sundsejlads

Vindstille
     Årets Sundsejlads var sat til at løbe af stablen den 26-09. Der var skippermøde kl. 11.00.
     Det så ikke ud til, at der ville blive ret meget vind. Alligevel forsøgte vi med den obligatoriske "le Mans-start". De første både havde en anelse vind og kom af sted.
     Efterhånden døde vinden fuldstændigt, så det blev faktisk en "almindelig start", dog rykket 200-300 m længere ned ad banen. Her lå vi så og kæmpede for at finde en smule vind.

Mislykket kommunikation
     Det lykkedes at kæmpe os ned til tunnelen på må og få. Lars havde ringet til Jørgen Bojesen via mobiltelefon og foreslået at afkorte banen ved det store sving til venstre herefter. Han kunne dog ikke få fat i Gert som først vendte senere, da han opdagede at vi ikke fulgte efter.

Forloren skildpadde
     Da vi endelig var kommet i havn hyggede vi os og der var forloren skildpadde med æg, sherry, flutes, øl o.s.v. Der var sågar også kaffe med kage.
     Der var så almindelig hygge til ud på aftenen. Under middagen var der præmieuddeling. Lars havde lavet en "tilnærmelig retfærdig" resultatliste.
 
  1. Gert Willendrup
  2. ørgen Bojesen
  3. Michael Tambour
  4. Jørgen Eriksen
  5. Erik Andersen
  1. Frank Rasmussen
  2. Lars Nordstrøm
  3. Hans Wessel
  4. John Sørensen
  5. Bjørn Stubbæk.

     Alt i alt en hyggelig dag. Vi gentager succesen og håber på bedre vind næste år.

Erik Andersen

Oversigt
  1. Fællestur til Femø
  2. Sundsejlads
  3. Optimisternes klubmesterskab
  4. Standernedhaling
  5. Kursus i meteorologi

 

 

Optimisternes klubmesterskab


Klubmesterskab 
Single.
  1. Besmir
  2. Simon
  3. Nina
Double.
  1. Bo og Bent
  2. Anna og Majbritt
  3. Stine og Samanta

     Mandag den 28. september afvikledes mesterskabet for juniorer på vores sidste mødeaften dette år. Placeringen er opdelt i 2, idet vi af mangel på joller må lade nogle af børnene sejle to og to.
     Rasmus var fraværende på grund af sygdom.Vi siger tak for godt kammeratskab og mange gode dyster til vores 10 juniorer.

Lars Nordstrøm og Erik Staal
 

Standernedhaling
     Sommersæsonen er slut, efteråret er over os. Standernedhalingen, den måtte jo komme. Dagen bragte os ganske godt vejr, dog med lidt for meget luft, hvilket måske holdt nogle både i havn til vores duelighedssejlads, som startede kl. 12.00 med skippermøde og første sejlads inden standeren måtte ned kl. 14.00, og de gule ærter, hvorpå anden tur gik.
     Var der ikke mange på vandet, så var klubhuset til gengæld propfuldt med mange medlemmer resten af dagen. Det er en fornøjelse at se flere igen og igen.

Der var 7 både på vandet til pålidelighedssejladsen:
 

  1. Torben 2 sek.
  2. Lars 6 sek.
  3. John 11 sek.
  4. Hans
  1. Niller
  2. Aksel
  3. Bent

Lars Nordstrøm.
 

 

Meteorologi


Alle taler om vejret, men...

     Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. Det havde vi tænkt os at gøre noget ved nu!
     Med udgangspunkt i pensum til Yachtskipper eksamen af 1. grad, samt Kyst- og Sætteskippereksamen laver vi et kursus eller en foredragsrække i Meteorologi som vinteraktivitet i Guldborgland Bådelaug.
     Så hvis du kunne tænke dig at vide noget mere om højtryk og lavtryk, fronter, vejrmeldinger, forskellige vejrtyper, skyer m.m, så mød op i klubhuset mandag 30. november 1998 kl. 19.30.
     På denne aften vil vi så prøve at fastlægge, hvad flertallet af de fremmødte gerne vil vide mere om.

Med venlig hilsen
Jørgen Bojesen


 


Steen Hovard, formand
John H. Arildsen, næstformand
Preben Kristensen, kasserer
Niels Bach sekretær

Guldborgland Bådelaug
Guldborgvej 352
4862 Guldborg

Til forsiden

Forening for bådejere
 i Guldborg Havn.
Stiftet 1974

Websiden formidler kontakt
mellem laug og medlemmer.
Copyright © 2000-2015 
Niels Nordby Christensen