Enighed
på personalemøde
Da bænke og skamler, måske især bænke,
fortrinsvis er beregnet til udendørs brug, og da den forgangne sommer kun
lejlighedsvis har inspireret os bedemænd til en fortrolig og strengt
tjenstlig samtale på en bænk i det fri, må det være en nærliggende
tanke, at ansøge bestyrelsen om et egnet lokale til bedemændene m/k.
På bedemændenes sidste personalemøde kom vi
frem til ønsket om en mindre pavillon, der skulle kunne rumme
frokoststue, hvilerum, toilet og bad - to af hvert, da vi er tvekønnede
-, et lille te-køkken og endelig: et passende stort redskabsrum til vore
kære haveremedier.
Nogle vil måske sige, at vi da har udmærkede
forhold i det nuværende klubhus.
Men, men........!
Ufredelig sameksistens
Vi er gentagne gange blevet bedt om at
tage vore plørestøvler af, inden vi betræder klubhuset.
Tit bliver vore indbyrdes samtaler om
haveproblemer afbrudt af højrøstet snak om tur- og kapsejlads spækket
med sømandsudtryk, som ikke en levende bedemand kan forstå. Det er meget
forstyrrende.
Det lille hummer, hvor vore uundværlige
haveredskaber opbevares, er præget af rod og uorden, som piner en ærlig
bedemand overordentligt, og gør hans arbejde ekstra byrdefuldt.
Kapellet
Næh, sagde vi til os selv, lad os få
vores eget lille hus. Hr. Gert må for den sags skyld gerne
|
|
|
| En mindre pavillon, der
skulle kunne rumme frokoststue, hvilerum, toilet og bad. Råskitse
set fra nord |
kalde det "Kapellet", hvis han synes, det er morsomt.
Da klubhuset alligevel er ved at foretage
knopskyding, for at blive i havesproget, vil det være det helt rigtige
tidspunkt, at bestyrelsen tilgodeser bedemændenes helt naturlige ønsker.
Af vedlagte grundplan fremgår det, at vort hus
kun skal forsynes med vinduer ud mod vor arbejdsplads, haven, men
ubetinget med elektrisk lys, da vi arbejder dag og nat.
I håbet om, at bestyrelsen både vil have
forståelse for og midler til at opfylde vore ønsker, venter vi spændt
på svar.
Bedemændene
|
