På
de syv have
På foranledning af et indlæg i
LaguneNyt
nr. 2 fra en person, der skriver under pseudonymet "Gert",
er det bedemændene meget magtpåliggende at gøre opmærksom på, at det
slet ikke er nogen ulykke, hvis LaguneNyt skulle udvikle sig til at blive
et haveblad.
Alene ordet "haveblad" bringer utallige
associationer frem hos den del af bedemandslauget, der gennem årtier,
sågar årtyver, har krydset de syvs have.
Havebegreber
Mange begreber, både til lands og til
vands, knytter sig til ordet "have". Når sømanden i ældre tid
havde revnet sine bukser og derefter løseligt riede flængen sammen, så
talte man om haveri.
Den sunde og nærende morgenmad, som søens folk
indtog tidligt og silde, hed oprindelig "havegrød", men blev
senere i folkemunde til havregrød.
"Havesyge", som mange har lidt af i
tidens løb, kaldes i dag for søsyge. Og der kunne nævnes mange
eksempler endnu, men det vil vi ikke.
- Og dog:
Søbegreber
Ordet "sø", som hr. Gert vel
ikke vil finde upassende i et klubblad af maritimt tilsnit, har sandelig
fundet vej til havefolkets og mange andres begrebsverden.
Hvem kender f.eks. ikke artsfællen til
julestjernen, søstjernen, med de smukke vandblå kronblade?
Eller forårsbebuderen, søanemonen? |
- Havegrød = havregrød.
- Havesyge = søsyge.
- Ri en flænge sammen til havs = haveri.
For ikke at glemme sømærkerne, der er i
familie med skovmærkerne, også kaldet bukkar.
Den rigtige slagter fører et
righoldigt udvalg af søpølser, og bageren kan fremtrylle de lækreste
sø-sterkager.
Havestof
Hr. Gert behøver altså ikke
at få betænkeligheder over omfanget af havestof i Lagunenyt, men kunne
passende levere stof til bladet vedr. fremgangsmåden i kitning af
mellemrum i træværk på små og store fribord.
Havestoffets omfang kan ikke blive stort nok, thi
have og vand hører sammen.
Bedemændene |
