Historisk
oversigt
For de, der ikke kender dette nyttige
redskab og dets anvendelsesmuligheder, vil det nok være på sin plads med
en kort historisk redegørelse.
I ældre stenalder, der sluttede ca. 4000 år
før vor tidsregning, var vi endnu samlere og jægere, der med primitive
redskaber skaffede fødemidler fra strand og skov.
Der var slet ingen, der tænkte på at plante
blomster og lave bede rundt omkring husene, da husene slet ikke var
opfundet endnu. Det skete først i bondestenalderen, der afløste ældre
stenalder, som sikkert hed noget helt andet dengang.
En mørk og stormfuld
nat
Nu kommer kultivatoren ind i billedet:
En mørk og stormfuld nat var en ung
stenalderknøs ude for at stange ål, da hans ålelyster ramte en stor
sten på bunden af tangskoven.
- Ek hlewagastir horna tawiðo!
Ved det kraftige stød bøjedes alle
ålelysterens grene - man kaldte det ikke ålejern dengang, da jernalderen
endnu ikke var opfundet.
I stedet var kultivatoren opfundet, thi den
uheldige ålestanger overrakte den deforme ålelyster til sin gamle far
med ordene, frit oversat:
- Ek hlewagastir horna tawiðo!
Dette glædede den gamle meget. |
Kultivatorer fås med faste eller løse tænder ligesom hos mennesker.
Anvendelse
Op gennem tiderne har kultivatoren stort
set bevaret sit udseende. Den krogede ende, beregnet til at porøcisere de
øverste jordlag, fabrikeres af vekslende materialer som f.eks. jern,
cromvanadiumstål, aluminium, guld til meget rige haveejere, hvorimod
plastic ikke er anvendeligt.
Kultivatorer fås med faste eller løse tænder
ligesom hos mennesker. Skaftets ende kan være udformet uden eller med
tværstillet håndtag, der ligger godt under hagen.
Næste gang redegøres for forskellen på planter
og henkastet affald i bede.
Bedemændene |
