Pensionistens
første singlehandsejlads
11 dage i august-september 2000
En gæsteskribent fra
Sejlforeningen Vikingen beskriver sin første længere tur som
alene-sejler og gør rede for sine erfaringer.
Tekst: Leif Videcrantz
Foto: Leif Videcrantz
Yderligere illustrationer er af blandet herkomst
Forberedelser
Tirsdagssejlladsen er overstået. Ingen
topplacering, men kamp til stregen med Flickan II, som ikke kom forbi.
Hurtigt hjem for at hente udstyret til sejlturen. Birgit har som
sædvanligt tænkt det hele igennem og pakket alt nødvendigt - tøj, mad,
vin, piller, salve m.m.
Jeg overnatter i båden for at kunne komme
tidligt af sted. Vejrudsigten lover regn i løbet af dagen og svag til
jævn vind fra vestlige retninger.
Forberedelserne har omfattet snak med Vikingens
to singlehandsejlere - Remi og Henning. Ikke mindst Hennings
sikkerhedsforanstaltninger bider sig fast og efterleves på turen:
- Bliv så vidt muligt i cockpittet.
- Ikke som du plejer - tisse ud over rælingen - brug en spand.
En ankerplads på Egholm?
Efter besøg hos Jens Bager begynder turen mod
Guldborg i svag vind. Efter broen sættes krydsstellet og vinden øger
langsomt.
Første sejlads er planlagt til Egholm på Agersø, men vinden øger
konstant og loggen svinger mellem 5,5 og 6,5, mens farten over grunden
ofte er over 7. Solen skinner og kun over land bygges comulusskyerne op.
Allerede klokken 14 er jeg gennem Agersøsund og
fortsætter mod Kerteminde, hvor Søren Løftgård vil møde mig, hvis jeg
når frem onsdag. Frihed og Lykkefølelse
Flemming Hansen havde spurgt, om jeg ikke var
lidt nervøs for turen, men det oplevede jeg ikke. Tværtimod var det en sand lykkefølelse at suse
af sted med selvstyreren i funktion og frihed til i fulde drag at nyde
tilværelsen, læse kortplotteren, lave kaffe og frokost.
Jeg brød flere gange ud i sang og følte for
alvor, hvor privilegeret jeg er med frihed til at gøre, hvad jeg har lyst
til, når jeg har lyst.
Et kongerige
for en rullefok
Vinden tiltager yderligere på forsiden af
truende skyer fra vest, og umiddelbart før bygerne sætter ind ville jeg
ønske, at jeg havde haft rullefok, idet vind og bølger nu er af en
sådan beskaffenhed, at fokken burde pilles ned.
Der var dog en tydelig lysning i underkanten af
skysystemet, så jeg forventede, at den kraftige vind var af kortere
varighed og valgte at ride blæsten af.
De korte bukser blev udskiftet med heldragten og
i susende fart gik det mod Storebæltsbroen. Her blev vinden helt vild og
sprang 180 gr.
Jeg faldt af, for at afbøde de værste pust, og
da vinden trods vejrudsigten åbenbart valgte at blive i nord/nordøst,
slog jeg et slag for atter at komme på kurs for 10 min. senere at
konstatere, at det blev vindstille.
Fisk i
Kerteminde efter 60 sømil
Motorsejlads resten af vejen til Kerteminde og
Søren i telefonen med forslag om aftensmad sammen. Ingen problemer med at
lande. 60 sm på 10,33 timer.
Søren var på vej fra Haderslev til Odense efter
en lang og travl dag. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hans
travlhed og succes set i relation til min nuværende tilværelse, men jeg
må erkende, at jeg i hans unge alder havde en tilsvarende travl
tilværelse uden tanke for at stoppe.
Søren havde fundet en ny fiskerestaurant ned til
kanalen tæt på havnen, og vi spiste en lækker middag og havde en rigtig
hyggelig aften, der i sagens natur ikke kunne afsluttes med en "lille
en" i båden, da Søren måtte retur til Odense i bil.
Lummervarme og truende
skyer
Torsdag morgen med strålende sol over Kerteminde og kurs mod Stavns Fjord
på Samsø. Samme lykkelige fornemmelse som første dag.
Læns og drønende varmt i cockpittet, så alle kludene faldt og jeg
tænkte på forårsturen i Kroatien. Lidt dårlig samvittighed over at
også redningsvesten blev lagt, men den kradser i nakken, når jeg ikke
har tøj på.
Vejret artede sig som første dag. Vinden øgede
og væmmelig sorte skyer buldrede frem over Fyn. Igen kraftig vind på
forsiden af skysystemet og lyn og torden kom truende tættere på.
Igen for megen sejlføring med krydsstellet, men
båden fløj af sted med over 7 knob og jeg havde brug for farten, hvis
jeg skulle nå Samsø, før uvejret brød løs. Motorsejlads ville i den
kraftige sø højst kunne ske med 5 knob.
"Nødhavn" i Ballen
Stavns Fjord blev opgivet og jeg satsede på at
nå i sikkerhed i Ballen havn. Lynene blev skarpere og tordenbragene
øredøvende og bølgerne meget høje og ikke gode for en skipper ensom
på fordækket.
Umiddelbart før havnen satte tordenregnen ind.
Jeg tog selvstyreren af og gik op i vinden, rev sejlende ned og sejlede
ind i havnen med et syndigt rod på båden og uden at have fundet
fortøjninger eller fendere frem.
Jeg sejlede helt ind i bunden af
havnen og lagde til ved dieselstanderen trods forbudsskiltet og lå i læ
for de værste vindstød under uvejret.
I løbet af en times tid var det hele overstået
og efter oprydning på dæk og i resten af båden lagde jeg mig uden på
en motorsejler fra Lynæs, et lidt uheldigt valg, idet skipperen havde
hold i ryggen og ikke kunne tage imod mine fortøjninger, men der var i
øvrigt ingen problemer med at lægge til.
Det blev en flot aften og jeg overvejede at
fortsætte mod Stavns Fjord, men jeg besluttede at blive og sejle de
sidste 10 sømil næste dag.
En fortøjningsbøje i Stavns Fjord
Smukt vejr om fredagen. Jeg havde god tid til at
studere de oversigter over fortøjningsbøjer, som Henning havde lånt
mig, og jeg kom så tidligt frem til Stavns Fjord, at jeg kunne udvælge
mig den bedste bøje for vind og udsigt.
Igen torden og vind op ad dagen, men nu lå jeg
trygt og godt og kunne blæse på vejret.
Jeg tilberedte et lækkert måltid. Engelsk bøf,
løg, svampe, nye kartofler, agurker og god rødvin.
En
skramlende ankerkæde
Henning har ringet og jeg regner med at møde ham
i Kaløvig i næste uge. 2 dage for anker uden landkontakt.
Om aftenen andendagen skramlede et anker tæt på
og til min store overraskelse var Henning ved at ankre op. Gummibåden
blev sat i vandet og vi fik en hyggelig aften.
Henning og jeg i jævnlig kontakt. Vi besøgte
bl.a. langturssejlernes
sekretariat i Århus og fik kontakt til nogle spændende personer, der
alle havde taget turen over Atlanten. Henning fik fat i en masse
litteratur til sin forberedelse af den store tur i 2001.Resten af turen
var
13 timer for motor
Resten af turen var helt uden dramatik, men da
vejudsigten lød på hård sydøstlig vind umiddelbart før den planlagte
hjemtur og vi lå indeblæst i Århus i sydvestlig kuling, besluttede vi
at tage hjemturen næste dag i et langt hug.
Det blev en sløv tur med 10 sm på de første
3 timer og efter at Henning havde bagt varme croissanter og smidt en
posefuld over til mig, blev motorerne startet, og i de næste 13 timer
sejlede vi til Vejrø og ankrede op i bugten vest for havnen. 80 sm.
Det var en smuk
aften med klar stjernehimmel, som kun kan opleves til søs væk fra
kunstig belysning.
Lørdagen på 11. dagen sejlede jeg mod Nyk. F.
og sluttede turen med en god frokost på ydersiden af den nye bro.
Første erfaringer
Prøv en singlehand-tur. Her er nogle gode argumenter:
- Man får et helt nyt forhold til sit skib.
- Det bliver hurtigt naturligt at være alene om bord
- Havnemanøvrer giver ikke problemer, blot man tænker sig godt om.
- Kortplotteren var fantastisk, ikke mindst under dårlige
vejrforhold, hvor de mange oplysninger er med til, at skipper ensom
kan træffe de rette beslutninger.
- Man bør som singlehandsejler anskaffe rullefok og have ordentligt
ankergrej.
- I dårligt vejr bør man tage sejlene ned eller mindske sejl og
søge til havs i stedet for at gå i havn.
Tak til Henning for lån af anker og råd og vejledning før turen.
|
|
Olsen 31 D 8 "Gitte" |
|
Turen mod
Guldborg begynder i svag vind |
|
Første sejlads er planlagt til Egholm på Agersø |
|
Et kongerige
for en rullefok! |
|
Søren havde fundet en ny fiskerestaurant |
|
Drønende varmt i cockpittet, så alle kludene faldt |
|
Jeg kom så tidligt frem til Stavns Fjord, at jeg kunne udvælge
mig den bedste bøje for vind og udsigt |
Foreningen til Langtursejladsens
Fremme |
|
På 13 timer for motor sejlede vi til Vejrø og ankrede op i bugten vest for
havnen. |
|
Leif Videcrantz
Olsen 31 D 8 "Gitte" |
|