På søopmåling
i Guldborgsund
Om bord i en af Farvandsvæsenets små O-både
på en demonstrationstur oktober 2000
Biørn Stubbæk blev
inviteret på en opmålingstur på Guldborgsund med en af
Farvandsvæsenets O-både
Tekst og
foto: Biørn Stubbæk
Redaktion: Niels N Christensen
"Color-plot" søopmåler Morten Sølvsten
Om bord i
en O-båd
Det var spændende at komme om bord i en
O-båd. Jeg havde kun fået lovning på en rundvisning i et af fartøjerne
som fotograf og korrespondent for bådelauget. Opmålerne fortalte at de
var i tidnød, så jeg blev glædeligt overrasket da vi lagde fra kaj for
at sejle ud på en demonstrationstur.
Det kræver rimeligt vejr, for ellers er det ikke
muligt at se ud af forruden og vandet sprøjter simpelt hen det hele til
på grund af den flade stævn.
I havn er ekkoloddet beskyttet af to luger i
bunden på ca. 1 meters længde. De var lidt længe om at åbne, og gav en
skygge på skærmbilledet.
Et spark i dørken ved transduceren fik dog
bevægelsesføleren til at reagere og langsomt sænkedes teknikken på
plads. Nu forsvandt skyggen nær ved overfladen på skærmbilledet og
bunden blev tydeligere.
Motorlarm
Vi gik ind i styrehuset og lukkede døren
ud til dækket, for larmen fra de to påhængsmotorer forhindrede enhver
form for fornuftig samtale. Det var et problem, man havde tænkt sig at
gøre noget ved i vinter.
Motorerne, 2 stk. 36 HK Yanmar diesel påhængs-
motorer, har givet masser af problemer, men de er også meget nye og -
bortset fra en i Esbjerg - de eneste her i landet.
Ud over disse er der en 3 cyl. 10Kw Perkinsmotor
som genererer stabiliseret 230 volt til alle computerne.
Banen
kridtes op
Lige inden for døren sad målerchefen med
fire skærme og han kunne sende signalet fra en af dem videre til en femte
skærm foran assistenten ved rattet.
Chefen afmærkede på en skærm et område, som
han ville demonstrere en opmåling på. Man kan angive nøjagtigt, hvor
tæt man ønsker at lægge sporene og hastigheden blev også varieret
efter dybden. Ligeledes antallet af signaler, man ønsker i sekundet. Det
kan være et sted imellem 32 og 35 "skud" i sekundet.
Båden sættes nu på autostyring, drejer ind på
det første spor og lægger sig stabilt på dette. To fintfølende DGPS
sørger for en positionsbestemmelse med 0,5 m nøjagtighed. Elektronikken
sammenholder de indgåede signaler fra specielt opsatte sendere.
Signalerne opfanges af de to hvide antenner placeret diagonalt på båden.
101 lodskud 35 gange i sek.
Ekkoloddet er meget forskelligt fra
dem der bruges i lystfartøjer. Det præsterer faktisk 101 skud á 1,5° x
1,5°, eller en åbningsvinkel på 150° grader tværskibs.
Det betyder at man i f.eks. Guldborgsund kan
opmåle med et spor på 30-35 m i bredden. Loddet kan i øvrigt måle
dybder helt ned til 700 m uden problemer.
På skærmbilledet kan man se, at "skuddene" lige under
fartøjet ligger så tæt, at de danner en ubrudt linie. Nær
yderpunkterne af det 35 m brede snit ses bundsignalet som prikker.
Det har taget 4 måneder at opmåle Guldborgsund.
Et område som hele Øresund vil det tage år at opmåle.
Automatisk
korrektion
Chefen bad assistenten og mig om at
få skibet til at krænge. Vi stillede os begge så langt ud i b.b. side
som mulig. Så begyndte der at komme kurver på et skærmbillede. De
betød at hydraulikken ude i kassen under dækket korrigerede for alle
bevægelser i skibet, således at transduceren hele tiden peger vinkelret
mod bunden.
Derudover korrigeres alle lodskud automatisk til
middelvandstand, for det ændrer sig jo hele tiden.
Vandstandsmåleren, som stod i hjørnet i det
sydlige bassin i Guldborg Havn, registrerede elektronisk vandstanden
døgnet rundt og var kun ment som backup, hvis systemet i bådene
svigtede. Men det gjorde det ikke.
Bådelauget fik målepunktet 1,37 meter over
daglig vande +/- 2 mm forærende på det røde bolthoveds top. Dette blev
målt ud fra fikspunkter på land.
Under Guldborgbroen
Da båden
automatisk havde vendt et par gange for enderne af målefeltet, afbrød vi
for at sejle hen til en bøje to gange. Hver gang så jeg et ultrakort lys
af ekkoet fra forankringskæden.
Det samme gjorde vi på vej tilbage og fortsatte
så ind under broen, hvor pillerne kunne ses som lodrette streger fra
bunden og op.
Da vi vendte uden for broen, sås det tydeligt at
bunden danner en stejl skråning tæt på Lollandssiden.
Det blev en meget instruktiv og interessant tur
på Guldborgsund. Få dage efter min "opmålingstur" blev de
røde fartøjer sendt på lastbiler til flådestationen i København.
Ålegræs skaber
problemer
Opmålingsfartøjerne O-1 og O-2 forlod os
i begyndelsen af oktober efter en ihærdig indsats med at få samlet data
til nye søkort over Guldborgsund. Det blev en betinget succes, fordi
søgræsset til slut groede sig flere meter op fra bunden, og blev
registreret af ekkoloddet som værende bunden.
Dette har medført at de må prøve igen til
foråret - sandsynligvis. Det bliver spændende at se, hvis de kommer
igen, om ekkoloddet er skiftet til en anden frekvens, men det kan jeg ikke
forestille mig, da det kostede forsvaret 800.000 kr.
Duc d'alber ved Guldborgbroen
Til gengæld registrerede ekkoloddet rester af de
gamle duc d'alber, som for længst er ødelagt af isgang, nord og syd for
Guldborgbroen. Stumperne rager ca. 3 m op fra bunden på 10 m dybde og kan
evt. være til fare for større skibe. Mon ikke det var en idé at få
dykkerklubben til at undersøge sagen nærmere?
Opmålerne har nu indsamlet så mange data, at
disse i halvandet år skal analyseres inden der bliver søkort ud af dem.
Registrering af
marsvin
På deres sidste rigtige opmåling observerede søopmålerne 5
marsvin lidt nord for broen, så over en kop kaffe udfyldte vi skemaerne
til Zoologisk Museum. Det gør de altid, og det bør vi lystsejlere også
gøre, for der er ikke marsvin øst for Bornholm mere.
Hjælp med registreringen, så vi kan finde ud af
hvorfor. Blot et par ord til mig, så sørger jeg for registreringen.
Finmekaniker
BIØRN STUBBÆK
Vestermark 9, Vigsnæs
4862 Guldborg
Tlf /fax: (45) 54 77 20 77
Mobil tlf.: (45) 40 46 46 82
E-mail: bi32@image.dk |
De to O-bådes
specifikationer: (kilde: Søværnets
konstabelforening)
Båden |
- Trimaranskrog fra Fåborg Værft
- 2 stk. 36 HK Yanmar diesel
påhængsmotorer
- Topfart 8,5 knob.
- Brændstoftank 200 l
- Dybgående ca. 65 cm m. propeller
(49 cm for skrog)
- Deplacement 3,5 tons.
|
Opmå-
lings-
udstyr |
- SeaBat 8101
- POS/MV (Position and Orientation
System of Moving Vehicle)
- GPS Ashtech Z-12 modtager
- EMRI SEM 200 autopilot til
liniekontrol
- ASV 5002- Conductivity
Temperature Depth (CTD) profiler
- SVP-C - On-line
lydhastighedssensor.
|
Naviga-
tions-
udstyr |
- Furuno radar
- Fluxgate kompas
- B&G autopilot
- EMRI SEM 200 autopilot
- Civil/militær VHF
|
|
|
Det centrale instrument
er ekkoloddet, hvis måleresultater automatisk korrigeres for
bådens krængning og afvigelser fra middelvandstand. Under en
luge på dækket er transduceren ophængt i et kompliceret net af
korrigerende hydraulik. Det kan slå igennem bundlemmene, men
under søopmåling åbnes de
|
|
Trods fartøjets
beskedne ydre dimensioner er der masser af plads indenbords til et
righoldigt udvalg af elektroniske hjælpemidler
|
|
Fartøjet kunne i
virkeligheden klare opmålingen helt på egen hånd. På skærmen
kan besætningen følge med i, hvor langt det er nået i det
aktuelle område. Det vender selv for enden af banen og styrer ind
i det nye spor.
|
|
Skærmbillede af
loddets 150º cirkelslag. Den lyse stribe er havbunden, som
skråner jævnt fra 6 til 8 m dybde. Fartøjet befinder sig i
vinklens toppunkt. Billedet bruges kun til visuel kontrol under
opmålingen. Alle informationer lagres i en database og hentes
frem, når søkortet skal tegnes.
|
|
Søopmålerne
efterlod sig et nyttigt minde: Det røde bolthoved er 137 cm
over middelvandstand, målt med en nøjagtighed på +/- 2 mm
|
|
Bropillerne på begge
sider af den 30 m brede gennemsejlingsåbning vises som lodrette
streger på skærmen
|
|
Denne smukke digitale
tangskov forhindrede en nøjagtig registrering af bunden
|
|
Duc d'albe ved
Guldborgbroen rager 3 m op fra bunden.
Filen med "Color-plot"
er stillet til rådighed af søopmåler Morten Sølvsten
|
|
Opmålingsfartøjerne
O-1 og O-2 forlod os i begyndelsen af oktober på de 19 m lange
vogntog, som transporterer en værkstedscontainer en kontor- og
frokostcontainer samt to trailere til O-bådene.
|
|
O-1 er sat på
traileren og den store forsyningstank med diesel hænger i
krankrogen. Måske vender det hele tilbage til foråret. |
|