Ulvsund og Bøgestrøm 1996

Forsinket sommer
     Sommeren begyndte torsdag den 18. juli. Før den tid havde vi haft meget lave temperaturer både nat og dag og kun én tur til Femø i nogenlunde vejr, dog iført termotøj og vinterfrakker.
     Vi fik en uge til søs med sol fra morgen til aften gennem et af Danmarks kønneste farvande. Ganske vist stadig koldt om natten - ned til 2 grader målt midt på Sjælland. Men vi lå lunt i køjerne i vandlinien, hvor vandtemperaturen på 18 grader har gavnlig indflydelse.
     At turen gik til Bøgestrømmen var ret tilfældigt, men skyldtes mest vor uvilje mod at ligge på hårdt kryds i den fremherskende vestlige vind.

På grund i Ulvsund
     Den afmærkede rende snor sig mellem grundene og den skovklædte kyst. Du skal ikke meget uden for kostene, før du hænger i dyndet.
     En Ylva på kryds stod godt krænget lidt før Petersværft. Gasten som sprang over bord (aldrig skipper, selv om han er skyld i fadæsen) for at skubbe båden af grunden, stod i vand til midt på brystet.
     En Ylva stikker knapt 2 m, så gastens indsats var forgæves. Der måtte rekvireres en motorbåd, som trak så hårdt, at trossen sprang første gang.
     Vi var interesserede tilskuere til hele dette muntre drama, mens vi stille gled forbi for en let agterlig vind. Af lutter uopmærksomhed var vi nær selv blevet grundejere.

Sikker navigation
     Med Lisbeth ved roret og jeg ved GPS og søkort kan det ikke gå galt.
     Det var sikker navigation, der bragte os over grundene nord for Jungshoved på vej ind til Præstø Fjord. Vi skar et hjørne af ved Nordmannshagekosten. Bagefter hævdede lokale sejlere i Præstø, at vi havde været heldige.
     Området er berygtet, der er store sten og sandgrundene ændrer sig jævnligt, så søkortet ikke stemmer.
      Det er da rigtigt, at vi undervejs så sandormenes små bygningsværker forbavsende tydeligt, men det var stille vejr med let østlig vind og vi stikker kun 1,20 m, så en grundstødning havde for Lisbeth kun betydet ubehagelig nærkontakt med det kolde vand.

Storvask og genbrug
     Hverken vi eller vore venner, Erik og Margaret som vi fulgtes med, var udstyret til langfart. Vi stolede ikke på vejret.
     Efter nogle dage som ankerliggere ved Femø og Tærø trængte vi til et bad og nyt tøj, hvis ikke odør'en skulle spolere venskabet. Især når man stiller sig til luv for sin samtalepartner, bliver man upopulær.
     I Stege Sejlklubs klubhus fik vi for en femmer førstnævnte, mens det stod skralt til med skiftetøjet, især af den slags, som er beregnet til varmt vejr.
     Heldigvis er det sådan, at der over alt i landet findes genbrugsbutikker, Røde Kors' og Folkekirkens Nødhjælp, som er villige til at udstyre nyvaskede sejlere med en præsentabel garderobe til meget rimelige priser.
     Efter besøg i 5 af disse ydmyge institutioner i Stege, Præstø og Vordingborg kunne vi om nødvendigt klare os de næste 3 sæsoner.

Bespisning og vejrskifte
     Når vi lå i havn, gik vi i byen og spiste fint. I Stege kunne man få græske svinekoteletter. Det græske bestod i, at der i den tilhørende salat var blandet en smule fetaost.
     I Vordingborg anløb vi havnen kl. 20 og styrede trætte og sultne mod kluhuset for at få dagens ret. Endnu 2 timer senere havde vi kun fået forretten, som bestod af 2 mikroskopiske stykker torsketartar.
     Vi fandt vor trøst og slukkede vor tørst i et orgie af kiks, småkager og te med rom i den lune kahyt.

At turens endemål blev Præstø er ikke tilfældigt: Her bor moster Maja. Hun er rask og rørig, kører i egen bil trods sine 87 år. Vi tog med taknemmelighed mod hendes tilbud om et måltid mad. Det blev selvfølgelig den bedste bespisning, vi oplevede på hele turen.
Samtidig slog vejret om. Højtrykket forlod os med regn og torden som afskedssalut. Det trommede på dækket hele natten, men vi hyggede os i kahytten, skærmet af cockpitteltet som forvandler vort beskedne fartøj til en luksusvilla med udestue.

Med slæk på skøderne
Vi forlod mætte og veltilpasse Præstø i overskyet, grumset vejr. Denne gang krydsede vi helt ud til Nordmannshage, belært af de lokale sejleres advarsler.
At finde Bøgestrømstønden var let nok, selv med ringe sigt. Netop her mødes i hundredvis af sejlere fra Øresunds og Østersøens havne. Der var en livlig trafik af københavnere, hvis ferie var på det sidste. Vejret klarede op med sol og rum vind med slæk på skøderne.

Efter passage af Tærø med vores ankerplads kunne vi se 4 broer på én gang: Mønbroen over trætoppene, de to Farøbroer og Storstrømsbroen.
Vi landede i Vordingborg lystbådehavn, som ligger meget smukt mellem Oringehalvøen med det gamle statshospital og borgruinen med Gåsetårnet.

Kunsten at dele sol og vind lige
     Som den ansvarlige for togtets lykkelige gennemførelse var det mig, der skulle sørge for godt vejr, d.v.s. sol i dagtimerne, fuldmåne for svaj om natten og vind fra den rigtige retning af tilpas styrke.
      Undervejs havde jeg fået mangen anerkendende bemærkning for min indsats.
     I gammel tid var det let nok, for da anråbte man blot Sankt Rasmus, de søfarendes skytshelgen.
     Denne hellige mand er i vor moderne tid, hvor troen på en hjælpende hånd fra oven er vigende, døbt om til Tang-Rasmus.
     Han kan bl. a. bruges som trussel mod ulydige sejlerbørn:
     "Tang-Rasmus kommer og ta'r dig, hvis du ikke...."!
     Tang-Rasmus lurer også på gaster, som hopper udenbords for at få båden af grunden.
     Gamle vejrvarsler kan bruges, hvis såvel troen på Sankt Rasmus som frygten for Tang-Rasmus svigter:

Går vinden avet om min ven,
så har vi snart en storm igen.

eller:

Går sol i røde roser ned
bli´r vejret lutter herlighed.
Men står den op i flammeskær
gi´r dagen regn og rusket vejr

     Jeg baserer imidlertid ikke min fornemmelse for vejr på tro eller varsler, men kendsgerninger, udsendt 5 gange i døgnet over radioen fra Danmarks Meteorologiske Institut.
     En sidste gang førte jeg mine tilfredse medrejsende gennem Vordingborg i sol og varme til genbrugsbutikken, lykkeligt uvidende om kommende strabadser.
     Knapt havde vi sat sejl og forladt havnen med kurs mod vor sædvanlige ankerplads ved Femø, før regnen strømmede ned, vinden gik stik i stævn og kulden krøb under olietøjet.

Fujiyama!
Jeg måtte høre mange knubbede ord, dels fra Lisbeth ved roret, dels over VHF-radioen fra mine såkaldte venner, men kunne kun imødegå grovhederne ved at stille en bedring i udsigt.
Ganske rigtigt. Som lovet af DMI! Næppe var ankrene i bund, mindelserne om de hårde kryds i krapsø og modstrøm i Storstrømmen ved at være udviskede og det tørre tøj fra genbrugsbutikken på kroppen, før solen sendte sine sidste stråler ned over Issemosebjerg, hvis top ikke er dækket af evig sne, men forsynet med en vindmølle.

Oh! Issemosebjerg, Femøs Fujiyama! Hvilken fryd! Jeg høstede mange lovord for denne ypperlige iscenesættelse.

Olsen 31 D13, "Aplysia" og
Nordisk Folkebåd D 681 "KIS"

3 havne: Stege, Præstø og Vordingborg. 2 ankerpladser: Femø og Tærø. Turen i bil Guldborg-Præstø retur, ca. 70 km, kan gøres på en times tid. Vi gennemførte samme tur i Folkebåden på 11 dage med en udsejlet distance på over 200 km. Søtransport kan ikke anbefales, hvis det haster!

Global Positioning System. 8 ud af 24 satellitter giver position, beholden kurs og fart til vores bærbare GPS hvert andet sekund.

Vi skar et hjørne af på vej til Præstø

Efter 4 dage for anker ved Femø og Tærø trængte vi til et bad.

Erik og Margaret gjorde det til en sport at opsnuse genbrugsbutikker. Især Erik kom til at sætte pris på betjeningen. Omsorgsfulde kvinder vimsede omkring ham for at måle livvidde, give gode råd om farvevalg og udtale sig med megen ekspertise om kvaliteten af de udvalgte beklædningsgenstande.

Ved Tærø midt i Ulvsund er der gode ankermuligheder ved alle vindforhold. DS-bøjerne var optaget, så vi valgte Ø-siden med udsigt til Mønbroen og alle bådene, der passerer Langø Vrid. Det er et kringlet løb og kun få vover at skyde genvej gennem Søndre Løb mellem Nordre og Søndre Stenkar.
Ankeret pløjer sig dybt i den bløde bund og lugter ilde når det bjerges.

Solens sidste stråler øjnes over Issemosebjerg og kaster glans over os selv og vore slidte, men rene genbrugsklæder. Det var en meget lykkelig afslutning på vores sommertogt til Ulvsund og Bøgestrømmens krinkelkroge.
(Frit efter Michael Ancher "Mon han klarer pynten" 1880.)


	Steen Hovard, formand John H. Arildsen, næstformand Preben Kristensen, kasserer Niels Bach sekretær	Guldborgland Bådelaug Guldborgvej 352 4862 Guldborg		Forening for bådejere i Guldborg Havn. Stiftet 1974	Websiden formidler kontakt mellem laug og medlemmer. Copyright © 2000-2015 Niels Nordby Christensen