|  Årstiderne Årets gang i naturen kan skildres ud fra
      adskillige synsvinkler. Som ældre, erfarne kap- og tursejlere har det
      hidtil været sejlerårets vekslende opgaver og oplevelser, der udfyldte
      vores tilværelse:
 
				Alt dette er fortid.Forårets muntre virksomhed med vandslibepapir, værk
          og bundsmøring.Sommerens friske onsdagssejladser, fisketure og besøg
          i sommerlandets kystbyer.Efterårets storm, rusk og regn og det fornøjelige
          daglige tilsyn i havnen med skibets fortøjningsaggregater.Vinterens planlægningsstunder med drømmene om det
          azurblå hav og den meget nyttige dims, der skal installeres i skuden
          næste forår, når livet atter begynder. Som bedemand m/k har livet fået nyt
      indhold og mening. Overgangen fra hav til jord har ikke
 | været let, men det er bedemændenes håb og
      fromme ønske, at den lange række af instruktive artikler, der jævnligt
      vil blive tilsendt LaguneNyt, vil være til opbyggelse og gavn for
      sejlerfolket, der så måske endog vil have forståelse og medlidenhed med
      de suk, som bedemændene af vanvare kan komme til at udstøde under deres
      slidsomme arbejde. Disse suk er ikke udstødt for at give
      sejlerfolket på vej ned til glæderne på søen dårlig samvittighed, men
      kan være undsluppet i et ubetænksomt øjeblik. Bedemænd kan godt drikke
      øl i næ og ny.
 
  Derimod er det vort håb gennem kærlig vejledning og oplysning at kunne
      bortfjerne enhver uforstandig sejlsportsmands lyst til umådeholden
      trampen i bede, blomsterplukning og hundeluftning uden bæ-pose, idet han
      ved læsning af dette indser, hvor ondt det gør på en ansvarsbevidst
      bedemand at se sine anstrengelser nedgjort. Vi starter derfor med en gennemgang af
      bedemandens redskaber.
 Bedemændene |