Guldborgland Bådelaug     - laugsnyheder 1997-2015


Forsiden
Årgang 2015
Årgang 2014
Årgang 2013
Årgang 2012
Årgang 2011
Årgang 2010
Årgang 2009
Årgang 2008
Årgang 2007
Årgang 2006
Årgang 2005
Årgang 2004
Årgang 2003
Årgang 2002
Årgang 2001
Årgang 2000
Årgang 1999
Årgang 1998
Årgang 1997
Medlemsliste

 
Decembernyt. Formanden
15.12.04
Fra formanden
  1. Vinteraktivitet
  2. Lagunen
  3. Uddybning
  4. Kajak- og kanosejlere
  5. Forslag til generalforsamlingen
  6. Trådløs internetforbindelse

Vinteraktivitet
     Selv om det snart er jul og nytår, er der stadig aktivitet i både forening, klubhus og Lagunen. 
     I foreningsregi er tanker om, og planlægning af næste sæson i gang sideløbende med diverse andre aktiviteter, som skal ordnes. 
     Klubhuset bliver brugt flittigt, både af medlemmer og udefra kommende. Det er godt at se, at så mange kan have glæde af det.

Lagunen
     I Lagunen er der travlhed lige indtil der lukkes ned for sæsonen, hvor en kort pause kommer Karina og hendes personale til aflastning.

Uddybning
     I havnen er Kaptajn Hummel og besætning i fuld gang med at bortpumpe slam fra den gamle havn, hvilket betyder at dybden kommer ned i nærheden af 2,5 meter, og det giver mulighed for en bedre udnyttelse af havnen.

Kajak- og kanosejlere
     Bestyrelsen har fået forespørgsel vedr. brug af vore faciliteter, samt medlemskab for havkajak- og kanosejlere. 
     Vi synes det vil være fint, hvis flere kan have glæde af faciliteterne, og hilser nye medlemmer velkommen i klubben.

Forslag til generalforsamlingen
     Vi nærmer os igen en generalforsamling og jeg vil derfor gøre opmærksom på, at vedtægterne vedrørende forslag som indeholder vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde tidligere end forslag som ikke indeholder vedtægtsændringer. 
     Husk derfor at indsende sådanne forslag i god tid. Læs selv vedtægterne, sådan at misforståelser undgås.

Trådløs internetforbindelse
     Til den kommende sæson undersøger vi, om der kan tænkes at være grundlag for etablering af trådløs internetforbindelse i havnens område, altså helt ud i bådene. 
     Der er efterhånden kommet systemer, så salg af nettid kan blive en god service og en indtægtskilde for foreningen.

     Hermed ønsker jeg alle, en rigtig god jul samt et godt nytår med rigtig god vind.

Jørgen Eriksen

 

Oplysning til medlemmerne
15.12.04

Oversigt

  1. Guldborgmusikanterne
  2. Svømmehallen i Sakskøbing
  3. Oprydning i klubhuset
  4. Kasserede materialer på P-pladsen
  5. Ledig stilling
  6. Bestyresesmøder på websiden
  7. Sejlmåling
  8. Vinterliggere i havnen

Underholdning
     Guldborgmusikanterne øver i princippet hver onsdag aften i klubhuset, hvor man er velkommen til at møde op og hygge sig.

Svømning
     Svømning i Sakskøbing svømmehal er gratis for medlemmerne hver fredag mellem kl. 19.30 -20.30.

Klubhuset
     Der henstilles at man rydder op efter sig når man har brugt klubhuset (sætter service i opvaskemaskinen eller vasker op) m. m. 
     Ønsker man at låne klubhuset kontaktes formanden Jørgen Eriksen

P-pladsen
     Hvis der er nogen, der endnu har "ting", så som vogne stativer m.m. der ikke skal bruges, stående på p-pladsen, skal det fjernes, ellers bliver det destrueret.

Vicevært
     Henning Wilshusen er stoppet som vicevært i klubhuset. Da vi ikke kan undvære en sådan søger vi en ny mand (kvinde) til at tage over.       Har du lyst, så skynd dig at henvende dig tilbestyrelsen for nærmere oplysninger om jobbet.

Referater
     Som nogle forhåbentlig allerede har opdaget, så har bestyrelsen efter opfordring besluttet at lægge referaterne fra bestyrelsesmøderne ud på vores interne sider på nettet. 
     Dette er nu effektueret. Vi vil bestræbe os på fremover at gøre referaterne så fyldestgørende som muligt.

Kapsejlads 
     For at kunne sejle under samme betingelser om onsdagen, har kapsejladsudvalget besluttet, atder vil blive måling af sejl, for de der ikke har et målebrev. 
     Det vil ske følgende tirsdage i klubhuset kl. 19.00: 11.januar, 18. januar, 3. februar og 10. februar 2005.
     Hvis du ønsker at deltage i onsdagskapsejladser i 2005 og ikke har et målebrev, må du møde op og få målt dine sejl.

Vinterliggere i havnen.
     Såfremt du ligger i havnen i vinter og ønsker strøm, skal du anskaffe en måler og aflæsningen skal meddeles kassereren. (Se generalforsamlingsbeslutning)


 


Steen Hovard, formand
John H. Arildsen, næstformand
Preben Kristensen, kasserer
Niels Bach sekretær

Guldborgland Bådelaug
Guldborgvej 352
4862 Guldborg

Til forsiden

Forening for bådejere
 i Guldborg Havn.
Stiftet 1974

Websiden formidler kontakt
mellem laug og medlemmer.
Copyright © 2000-2015 
Niels Nordby Christensen