|
| |
|
Næstformanden klarede
det
Formandens, Jørgen
Eriksens, tale in absentia ved standerhejsningen 05.05.01
Netop på denne tid af året, hvor
de lyse timer kommer i overtal, solen står højere på himlen og vores
både ligger i deres rette element, kan man undre sig over, at det for
bare få måneder siden, var rigtig vinter. Det viser hvor omskiftelig
vejret og verden er.
For kort tid siden sad vi og kæmpede med at få
forklaret hvor vigtigt det var at få vedtaget vores kommende budget, og
det lykkedes ikke i første omgang og bare 3
uger efter var det hele på plads alligevel. Jo
verden er omskiftelig.
Jeg ved ikke om man kan sige det samme om
Guldborgland Bådelaug. Igennem de seneste år er det jo hovedsagelig
gået fremad. Lad mig nævne: Ny havn,
Cafe Lagunen og
Karina
er kommet til, ny bad- og toiletbygning, som
snart indvies, planerne og en del penge til
klubhusudvidelse
- og så har vi fået pæleorm.
Nej, træerne vokser ikke ind i himlen, men det
er gået os godt og lad os i fællesskab glæde os over det.
Lad os også håbe at det vil gå os godt i
sommer, som sejlere og som klub. Jeg vil ønske at alle, der sejler ud af
Guldborg Havn i sommer, også må komme velbeholdne hjem.
Jeg vil nu bede "hejseholdet" om at
lade vor noget forrevne stander gå til tops og når toppen er nået, vil
jeg bede jer sammen med mig, at råbe et trefoldigt hurra for vor
forening, Guldborgland Bådelaug! |
Hejseholdet, Jørgen Wincler Carlsen og Lars
Nordstrøm, samt næstformanden klarede sig udmærket under formandens
fravær. Michael Tambour holdt sig nøje til formandens ord i den trykte
tale.
Fotos: Jørgen Bojesen
De fremmødte medlemmer påhørte
stand-in-talen med interesse og sluttede med at råbe hurra, før de
myldrede ind i klubhuset til de kogte sild. |
|
|
|
 |
| Cextin
Jørgensen havde skaffet sildene, efter sigende helt fra Lofoten. De
var ualmindeligt store og velsmagende. Han skyllede dem ned med en
tår vand, som - efter ansigtsudtrykket at dømme - ikke bekom ham
vel. |
|
Erik Staal
var i køkkenet travlt optaget af at lægge sidste hånd på
sildekogeriet, da folk bænkede sig om bordene.
Da den sidste sild var skyllet ned, de røde pølser til børnene
spist af sildehaderne, smørrebrødet fortæret af de sultne og Erik
Stål havde lagt forklæde og kokkehue, kom sangbøgerne på bordet.
Harmonika-duoen Stål/Winckler måtte igennem det meste af
repertoiret på utallige opfordringer. |
|
|
|
