Behagelig
krængning
Der er mange måder at sejle på. Det bedste er
naturligvis, synes vi, at sejle for sejl. Den som først er blevet
fortrolig med krængningens indvirkning på sejladsens behagelighed,
finder sjældent tilbage til motorer med larm og storforbrug af dyre
driftsmidler.
Der er bare skønt, når man efter at have sejlet
under broen slukker motoren, som vi for en sikkerheds skyld bruger ved
bropassage. Det at sidde og tale uden at skulle overdøve en
brændstofforbruger, og nyde naturens vidunderlige lyde. Det at høre
fuglenes sang og bølgernes skvulpende lyde er fortrinlig musik i vores
ører.
Saga 27 for sejl
Åge og undertegnede sejlede sidste sommer
tilsammen over 1500 sømil på trods af, at vi ikke sejler mere end 3-5
knob i gennemsnit for sejl. Vi har virkelig nydt alle de vidunderlige
naturoplevelser, som vores frihed til at kunne dette tillod.
Ellers havde vi aldrig kunnet opmåle
waypoints,
lave lister over dem og nå til Ærø via Svendborg i Åges Saga 27.
Nogen sagde at den ikke kunne sejle for sejl, men deres ord blev gjort til
skamme, da vi sejlede til Stubbekøbing på 5 timer i Sagaen for sejl
alene, inklusive nedtagning af fokken og syning af denne et stykke af
vejen.
Aftenkapsejlads
Vi lærte meget af hinanden om madlavning,
livsstil, navigation og det at kunne sejle i let og hård vind. Sidst på
året fandt vi ud af, at vi var kede at skulle sejle hjem for at deltage i
aftenkapsejladsen, fordi vi kunne have nået langt længere.
Vi siger tak til Lars for en hyggelig og rar
måde at få kapsejladserne afviklet på. Desværre opstår der altid
diskussion om den ene eller anden har vundet. Det er bedøvende
ligegyldigt efter min mening, og der findes ingen retfærdig måde at
sammenligne forskellige både på. Men det er hyggeligt at mødes og ligge
side om side og kæmpe mod hinanden, med naturens kræfter som drivkraft
og strømmen som med- eller modspiller.
Vindens luner med at aftage om aftenen, er også
med til, at det er skønnere at sejle, når vinden er bedre om dagen. At
sejle hjem for at udgå af kapsejladsen i vindstille, er værre psykisk
end at ligge på Femø, eller hvor det nu er, og nyde en stille aften med
grill. Hvordan skal det gå uden
Åge
Flere fjerne steder er mere
spændende, når vi nu har sejlet de nære farvande tynde. Det er muligt
at det bliver næste års virkelighed for mig, men nu er Åge desværre
gået bort.
Savnet er stort, da han havde mange interessante
historier fra de store skibe, hvor han arbejdede som skibskok i mange år,
og således havde været mange steder i verden.
At rejse er at leve skrev H.C. Andersen, og det
kan vi, som har set den ene havn efter den anden, bekræfte.
Svendborg og Ærø
Der er dejligt i Danmark, så vi sejlede til
Svendborg. Sundet bugnede af skibe med op til fire master for fulde
gardiner.
Bente sendte en sms-besked fra Tyrkiet og
fortalte om mange skibe. Jeg tror at vi havde et kønnere udsyn til alle
de mange fuldriggere, som sikkert var på vej Fyn rundt. Masser af
lystbåde i små hyggelige havne. Vi endte helt inde i Svendborgs centrum
og gik op og handlede.
Om aftenen lå vi for anker nord for Marstal, med
udsigt til Halmø. Det passede specielt mig godt. Næste dag så vi
Flaskeskibsmuseet, som er en oplevelse for sig selv.
Efter at have rendt os tynde i Marstal for at få
nye sejlpinde, som vi havde mistet dagen før i hård vind, tog jeg et
bad. Desværre rakte min tekniske kunnen ikke til at få varmt vand. Med
beklagelse overbragte jeg Åge denne meddelelse.
- Det er lige meget. Jeg skal have et bad!
Stort var hans smil da han kom tilbage, for
kokken kan selvfølgelig lave varmt vand. Der var masser i hanen. Og jeg
ærgrede mig og lavede pindene færdige.
Så ud i høj sø mod Langeland. I læ bag denne
og næste dag hjem for at sejle kapsejlads. Vi kom dog for sent til at
være klar til tiden. Men blev til de andre kom hjem, for vi var sultne
efter en lang dag på havet.
Navigation
Diskussionerne om navigationen var på et
tidspunkt på højde med bølgerne. Men vi reddede os ud af problemerne
ved at bruge navigatoren korrekt. Det er kedeligt at starte med en 10
grader forkert kurs, og drive yderligere til læ. Fem minutter før vi
nåede et lavvandet område sagde min fornemmelse mig, at nu må vi se
hvor vi er, og ganske rigtigt måtte vi slå et slag for sikkerhedens
skyld.
Noget efter sejlede vi imellem de yderste
vindmøller ved Onsevig. Der var en underlig fornemmelse.
Det eneste jeg "glemte", var at se
Svend Billesbølles båd på Tåsinge, men jeg vidste ikke at den var der,
før jeg lånte formandens to bøger om Svends eventyrlige rejser. Dem
slugte jeg på få dage, på trods af at jeg ikke kunne læse som ung, men
interesse gør noget ved sagen, og nu mener jeg ikke at være helt
ordblind mere.
Little Tern.
Jeg ønsker jer et lykkebringende nytår og en god
sæson.
Biørn Stubbæk |
Guldborgsund set fra Havmosevej
Foto: Biørn Stubbæk
Åges Saga 27.
Foto Jørgen Bojesen
Lars Nordstrøm beregner resultaterne efter
årets
sidste onsdagssejlads.
Foto: Biørn Stubbæk
Åges helbred var skrøbeligt
og hjertet kunne ikke mere.
Aage Dyhr Nielsen døde
den 29. december 2000.
Foto: Jørgen Bojesen
Der er dejligt i Danmark
Ankerplads ved Halmø |
