Guldborgland Bådelaug     - laugsnyheder 1997-2015


Forsiden
Årgang 2015
Årgang 2014
Årgang 2013
Årgang 2012
Årgang 2011
Årgang 2010
Årgang 2009
Årgang 2008
Årgang 2007
Årgang 2006
Årgang 2005
Årgang 2004
Årgang 2003
Årgang 2002
Årgang 2001
Årgang 2000
Årgang 1999
Årgang 1998
Årgang 1997
Medlemsliste

  
Bådelauget har anskaffet øvelsesbåd
06.04.08

< Bådelaugets nyindkøbte IF'er DEN-282, som vi købte i tirsdags - den 1. april - i Ishøj for juniorafdelingens sammensparede midler.

> IF'eren er konstrueret sidst i 1960'erne og har tydelige aner helt tilbage i 1941 fra Nordisk Folkebåd. Fra starten blev IF'eren tegnet som turbåd, men den samler ofte ret store kapsejladsfelter. På 12 år byggedes 3700 både!

Foto: Jørgen Bojesen

< Cockpittet er meget enkelt med et praktisk handskerum agter. Karmene er typisk for den tid og virker skarpe efter nutidens standard.

> De to køjer i kahytten er fine og så lange, at de kan bruges som søkøjer under sejlads og evt. som ekstra køjeplads til mindre børn.

 
< Der er en god dobbeltkøje i forkahytten. Mellem kahytten og forkahytten er der stuveplads til styrbord og et toiletrum eller klædeskab om bagbord.

> Pantryet består af den plade, der her er slået ned over køjen. Bag pladen er der plads til en primus i bordet. Den trækkes frem, når den skal bruges.

 

Data

Længde

7,85 m

Længde, vandlinie

6,03 m

Bredde

2,21 m

Dybgang

1,21 m

Deplacement

2150 kg

Kølvægt

1250 kg

Storsejl

16,0 m2

Fok

10,0 m2

Genua

15 m2

Spiler

40,0 m2

Vægt/sejlareal*)

69,4

*)beregnet med storsejl og genua.

Niels Bach og Merethe Kepp glæder sig meget til at komme i gang med juniorerne og den nye båd.

Data

Design

Tord Sundén, 
Sverige.

Konstruktionsår

1967

Værft

Marieholm,
Sverige

Byggede både

3600

Nypris 1982

122.000 kr.

DH98/TA98

849,6

LYS

1,02

Klassebev. 1998

166

Klasseorgan

IF-Klubben,

webside

http://if-klubben.dk

Internat. org. 

IF-Racing Ass.

 

  
IF'eren klargjort og sejlet hjem fra Ishøj
03.05.08

Bundmaling og vandlinie
     Onsdag den 23. april kl. 1300 kørte Merethe Kepp, Niels Bach og Claus Pedersen til Ishøj havn, hvor vi gav båden en omgang bundmaling og en ny vandlinie. Det hele gik perfekt - teamwork - hvilket resulterede i at vi var tilbage i Guldborg kl. 2000.
 
Ugen før hjemturen gav vi båden en omgang bundmaling og en ny vandlinie. Foto Jørgen Bojesen

Kr. Himmelfartsdag i regnvejr
     Torsdag den 1. maj kl. 0600 mødtes Jørgen Bojesen, Niels Bach, Merethe Kepp og Claus Pedersen på pendlerpladsen ved Majbølle. Jørgen Bojesen kørte besætningen til Ishøj. 
     Ved ankomsten til Ishøj Havn ca. kl. 0700, stod regnen ned i tove. Der var sikkert flere af besætningen, der tænkte at denne hjemtur godt kunne udskydes til en tørvejrsdag.
     På havnen fandt vi et halvtag, hvor vi kunne iklæde os sejlertøj/regntøj. Da vi var iklædt sejlertøj, havde drukket en kop morgenkaffe og var klar til at rigge båden til med mast og det hele, holdt det op med at regne. 

Regnen stoppede, da vi riggede båden til. Foto Jørgen Bojesen

Tilrigning
     Af med det varme tøj igen, og i gang med at rigge båden til.
Ca. kl. 1030 var vi færdig med tilrigningen. Der havde ikke været nogen problemer, og vi var klar til at sejle mod syd. Det var planlagt at sejle til Kalvehave - godt og vel 40 sm.

Tilrigningen var problemløs. Foto Jørgen Bojesen

Over Køge Bugt i regn og kulde
     Kl. 1100 stod vi ud af Ishøj Havn med motor. Der var svag vind fra SSV og overskyet. Ca. 1 sm fra havnen, begyndte det igen at regne. Vi iklædte os igen sejlertøj/regntøj. Det skulle vise sig at være en god ide, idet der regnede under hele turen over Køge bugt. Det var hamrende koldt, selv om vi alle var klædt godt på. 
     Efter ca. 3 timer ankom vi til Stevns, og regnen var holdt op.

Ved 11-tiden satte vi sejl og satte kursen sydover, Merethe, Niels og Claus - mens Jørgen tog bilen hjem. Foto Jørgen Bojesen

Opklaring i Bøgestrømmen
     Ved indsejlingen til Bøgestrømmen (soldaterne) var vinden VSV ca. 5 m/sek. Motoren blev stoppet og sejlene sat. Så gik det ellers sydpå med en fart på op til 6,5 knob. En rigtig god fart, når man tænker på den forholdsvis lette vind.
     Ca. kl. 1930 ankom vi til Kalvehave. Her blev båden låst af. Hvornår båden skulle sejles den sidste bid hjem til Guldborg, ville vi aftale senere.

Ved indsejlingen til Bøgestrømmen blev motoren stoppet og sejlene sat Foto Jørgen Bojesen
 
Niels Bach ved roret under sidste etape med ubeskriveligt flot vejr, solskin fra en skyfri himmel, og en let V-lig vind. Foto Claus Pedersen

Sidste etape
     Lørdag den 3. maj kl. 0730 mødtes vi igen på Havnen i Guldborg. 
     Denne gang var det Merethe, der kørte og besætningen bestod af Jørgen, Niels og Claus. Vejret var ubeskriveligt flot, solenskin fra en skyfri himmel, og en let vind fra W. 
     Efter at have betalt havnefogeden, drukket lidt morgenkaffe og klargjort IF'eren, sejlede vi ud af Kalvehave havn ca. kl. 1000. Det første stykke ned til Storstrømsbroen gik for motor. 

Jørgen Bojesen ved roret. Efter Storstrømsbroen blev sejlene sat. Foto Claus Pedersen

Gennem tågebanken
     Herefter blev sejlene hejst og motoren stoppet.
     Båden sejlede som en drøm og vejret var flot. Pludselig og uden varsel, kom der en tågebanke rullende ind over os fra SV. Sigtbarheden gik ned på ca. 100 m, ligesom det blev meget koldt. 
     Det kunne dog ikke forskrække den meget erfarne besætning.
     Da vejret klarede op, var det tid til lidt forplejning - en banan giver energi!
     Vinden drejede mere mod NV.

På de sidste par sømil mod Guldborgbroen, skulle vi lige afprøve udstyret. Spileren blev sat. Foto Claus Pedersen

Udstyret afprøves
     På de sidste par sm mod Guldbrorgbroen, skulle vi lige afprøve udstyret. Spileren blev sat. Det gik så let som en leg.
     I bagende sol - vindstille med spiler - var det tid til at nyde sejladsen i fulde drag.
     Under hele turen blev båden gået igennem fra A-Z. Der blev selvfølgeligt fundet nogle småting, der skal laves, men ingen alvorlige ting. 
     Alt i alt en utrolig flot og funktionsdygtig båd.

Tillægningen var en lille smule hård men ingen lagde mærke til det  Foto Claus Pedersen

Ubemærket landing i Guldborg
     Vi ankom til Guldborgland Bådelaug hen ad eftermiddagen. Der var mange mennesker på havnen, men der var ingen, der lagde mærke til at bådelaugets nye Juniortræningsbåd lagde til ved forsyningsbroen. 
     Selvom anduvningen var en lille smule hård - motoren hoppede ud af vandet i bakgear - er jeg sikker på, at der ikke var nogen, der lagde mærke til det.

Søndag den 4. maj ved standerhejsningen blev båden døbt "Chastine". Foto Niels Nordby Christensen


Med venlig hilsen
Claus Pedersen


 


Steen Hovard, formand
John H. Arildsen, næstformand
Preben Kristensen, kasserer
Niels Bach sekretær

Guldborgland Bådelaug
Guldborgvej 352
4862 Guldborg

Til forsiden

Forening for bådejere
 i Guldborg Havn.
Stiftet 1974

Websiden formidler kontakt
mellem laug og medlemmer.
Copyright © 2000-2015 
Niels Nordby Christensen