| |
Novembernyheder. Jørgen
Eriksen, formand
12.11.05
|
Det gode vejr kom sent
i 2005 Foto: Niels N. Christensen |
Gæstesejlere 2005 Da sejlersæsonen nu er ved at være forbi, trods
flot solskin i skrivende stund, er det tid for tilbageblik. Efter et par
år hvor antallet af gæstesejlere var gået en smule tilbage, kan det
allerede nu fastslås, på trods af at det gode vejr kom forholdsvis sent,
at vi alligevel har sat ny rekord med gæstebåddøgn. Vores hidtil bedste sæson var 2003 med 1329
overnattende gæstebåde, men vi er nu, ved udgangen af august måned,
oppe på 1345, og selvom september og oktober ikke er højsæson, kan vi
stadig forvente 50-100 gæster, så det tegner godt.
Ny
afdeling for kano og kajak Som
tidligere
omtalt var det planen at starte en ny afdeling for kano og kajak. Det
skete med Store Kajak Dag i august. Tilstrømningen var til at overse, men
vi havde en god dag med stor hjælp fra Maribo Kajak Klub, som stillede
med både instruktør og kajakker. En stor tak for hjælpen til dem. Desuden en tak til, især Niels Bach, men også
den øvrige initiativgruppe som utrætteligt, og med godt humør har
stået for organiseringen af dette nye projekt, som jeg er sikker på nok
skal få mange deltagere, når først man får set det lidt an, og det
slipper ud til interesserede i omegnen at vi har en kano- og kajakafdeling
i Guldborg.
Nye
regler for brug/leje af klubhuset Der er i løbet af sommeren kommet
nye
regler for brug/leje af klubhuset. Disse er sat på hjemmesiden.
|
Oversigt
-
Gæstesejlere 2005
-
Ny afdeling for kano og kajak
-
Nye
regler for brug/leje af klubhuset
-
Oprensning
i Guldborgsunds S-lige del
-
Samarbejde
over Østersøen i Baltic Sailing
-
Sæsonens arrangementer
Oprensning
i Guldborgsunds S-lige del Havnesamarbejdet Foreningen Smålandshavet har
sammen med kommunerne og Havnechefen i Nykøbing F. Viggo Staberg, sikret
at der bliver taget hånd om de problemer der har været i den sydlige del
af Guldborgsund. Der er nu opmålt og kortlagt, sådan at
Farvandsvæsen og Kystinspektoratet har et klart billede af problemet, som
i øvrigt ikke er særlig stort, og kan løses inden den nye sæson. Der vil ske oprensning af en kortere strækning
og evt. flytning af bøjer til større dybde. Så snart der er ny
information, vil den blive kommunikeret ud til alle.
Samarbejde
over Østersøen: Baltic Sailing Foreningen Smålandshavet har i sommer haft
samarbejde på tværs af Østersøen, med de Nordtyske havne.
Baltic-Sailing er navnet på det EU-støttede samarbejde. Vi håber på sigt at få flere tyske sejlere til
vores region og derfor gælder rabatkortene også på begge sider. Baltic-
Sailing betalcr bl.a. for vores optagelse i Sejlerens Logbog. I samme
forbindelse er der lavet en stand på 100 kvadratmeter til brug for
bådudstillinger i Danmark Tyskland og Sverige hvor også standlejen
betales.
Sæsonens
arrangementer Klubbens arrangementer hen over sommeren har
været velbesøgte, især var der mange til Skt. Hans, hvor Erik Staal
havde sørget for at alt og alle klappede. Klubben har været godt
repræsenteret ved årets Sejler Festival i Kragenæs og Bandholm idet 7
både fra Guldborg deltog. Det er mit håb at også resten af årets
arrangementer vil få mange deltagende medlemmer. Med ønsket om god vind
til alle.
Jørgen Eriksen
|
Oversigt
-
Rekordår
vedr. gæstesejlere
- Attraktiv havn
-
Interview-undersøgelse
-
Renovering
af bro 1 og jollebroen
-
606'ere
til juniorafdelingen
-
Penge
til ny afdeling for kano og kajak
-
Ny
lås på toiletbygningen
Rekordår
for gæstesejlere Her hvor sæsonen synger på sidste vers, er det
tid at gøre lidt status, og det har faktisk vist sig, at sæsonen 2005
har været skelsættende, idet vi på trods at den noget våde og kolde
juli måned, har rekord i antal gæstesejlere i Guldborg i år. Ved udgangen af september måned har der således
været 1.407 gæsteovernatninger i havnen I år, og dette er ny rekord.
Så mange har der aldrig tidligere (i hvert fald i den tid, der har været
ført statistik) været på besøg i vores havn, men klik selv ind på
oversigtsskemaet,
hvor tallene for årets enkelte måneder fremgår.
Attraktiv
havn I betragtning af, at stort set samtlige andre
havne i vort område melder enten om stilstand eller direkte tilbagegang,
så har vi grund til at være særdeles tilfredse med resultatet. Det er glædeligt, at Guldborg havn åbenbart er
blevet så attraktiv at gæste, at flere af de gæstesejlere, som vi har
set her i sommer, dels har været her tidligere, og dels også har været
her flere gange i løbet af sæsonen.
Interview-undersøgelse Da jeg ikke selv fandt det tillokkende at sejle i
regnvejr i juli måned, brugte jeg i stedet tiden herhjemme på at
"interviewe" nogle af vore gæster- både danske og udenlandske
- for at høre nærmere om, hvad der havde bragt dem til Guldborg.
- Ikke overraskende var en stor del af
svarene, at en havn/klub med en så informativ og omfattende
hjemmeside måtte være værd at gæste, og selvom forventningerne til
besøget havde været høje, var de i det store hele blevet indfriede.
- Man er selvfølgelig glad for vore gode
toilet- og badefaciliteter (selvom brugen af start/stop knapperne til
det varme vand stadig volder kvaler), men der er nu opsat nye skilte.
- Man sætter ligeledes stor pris på vor
computer i klubhuset, således at man kan checke sin mail, se
vejrudsigter m.v., og som en enkelt udtrykte det "man kan
beskæftige ungerne med diverse spil i regnvejr".
- Mange udtrykker også tilfredshed med at
kunne få noget at spise til rimelige priser, og frem for alt
- - man er glade for at gæste en havn
med liv, folk og aktiviteter, frem for blot en bådparkering.
|
Renovering af bro 1 og jollebroen Det er særdeles positivt at konstatere, at vore
mange tiltag til bedre faciliteter nu ser ud til at bære frugt, og det
giver forhåbentlig fornyede kræfter- både økonomisk og mentalt - til
at vi kan komme videre med først og fremmest renovering/udskiftning af
bro 1 samt jollebroen.
606'ere til juniorafdelingen Til yderligere information for medlemmerne kan
jeg oplyse, at bådelauget har modtaget kr. 30.000 i støtte fra den nu
opløste roklub "Fjorden" i Sakskøbing. Disse penge er øremærkede til investering i
øvelsesbåde til bådelaugets ungdomsafdeling. Niels Bach og Merete Kepp
har planer om indkøb af 2 stk. brugte 606'ere, så de dukker formentlig
også op i havnen til foråret.
Penge til ny afdeling for kano og kajak Vi har desuden ansøgt Lollandsfonden om et tilskud til etableringen af
den andetsteds omtalte kajak-afdeling, men vi har endnu ikke her i
skrivende stund modtaget svar på denne ansøgning.
Ny lås på toiletbygningen Til dem, som måske ikke så ofte kommer på
havnen, skal der gøres opmærksom på, at kodelåsen ved toiletbygningen
her i løbet af sommeren er blevet udskiftet. Den nye lås er således indrettet, at
medlemmerne kan bruge deres klubhusnøgle til at komme ind med, og man
behøver således ikke at skulle huske på diverse koder.
Med venlig hilsen Jørgen Bojesen
|
Oversigt
- Femøturen
- Sejlerfestivalen i Kragenæs/Bandholm
- Kajakdag lørdag den 27. august
- Nye ansigter på havnen
Femøturen
På grund af vejret blev Femøturen i år henlagt til Toreby Sejlklub. 6 både
og et par bilister trodsede blæsten og kom frem. Vi grillede og havde en rigtig
hyggelig aften, som sluttede ret sent for nogles vedkommende.
Sejlerfestivalen i Kragenæs /Bandholm Guldborgland Bådelaug var
repræsenteret med 6 både. Heraf sejlede kun en med i kapsejladsen, medens de
andre deltog i familjesejladsen. Vi startede fra Guldborg fredag kl. 15.00 og
sejlede til Kragenæs i fin vind, nogle med spiler endda. Om aftenen var der
gammeldags hakkebøf med alt tilbehør og kaffe med kage under sang og hyggeligt
samvær. Efter et formidabelt morgenbord gik starten til Fejø rundt kl. 09.30.
Fin vind med kryds til Darrehøj, mere slæk på op under Vejrø og foran for
tværs ned gennem Ståldybet med kryds til sidst op mod renden til Bandholm.
Agten ind for fulde sejl gennem havneindløbet i Bandholm, hvor mållinien var.
|
Alle både klarede turen fint og for sjov skyld
regnede Lars vores tider (da vi endelig fik dem) om for at sammenligne
placeringerne. Heraf kunne vi se, at det måske var fornuftigt at få et
målebrev og deltage i kapsejladsen næste år. Guldborgbådene ville have slugt
en del af præmierne, som det fremgår af skemaet.
Stor fest med spisning og dans i teltet om aftenen. Næste morgen igen et godt
morgenbord, hvorefter vi sejlede i kortege bag om Askø. Der er fin afmærkning,
så det kan godt gøres en anden gang. Vi sparer vel 2-2 ½ times sejlads. Om aftenen samledes en del af os og spiste oksesteg fra
Lagunen. Alt i alt en rigtig god sejler week-end.
Sejladsudvalget
Kajakdag lørdag den 27. august Der var åbent hus arrangement for
kajakinteresserede, sejlklubben havde kontaktet instruktør, samt lån af
kajakker fra Maribo Kajakklub. Vi havde ventet lidt større interesse. Kun ganske
få havde fundet vej til havnen, men initiativtagerne til kajakklubben, havde en
god dag. Vi fik en god instruktion fra Linda, vi fik roet en del, de få der har
lyst til kajakroning skal bare ro ud og vise, at Guldborgsund er et godt sted til
kajakroning.
På initiativtagernes vegne. |
Vi har i løbet af sæsonen 2005 kunnet byde
følgende nye medlemmer med båd velkommen på havnen:
- Edmund Jensen (Jeanne) med Omega 36 sejlbåd "Freja" er vendt tilbage
efter nogle års fravær.
- Torben Jensen (Dorthe) med Javelin 30 sejlbåd "Javeline" omdøbes
efter sigende til "Doritello" fra næste sæson. Torben er jo samtidig
den ene af bådelaugets revisorer.
- Steen Hovard (Lissie) med Ylva sejlbåd "Jomonitho" kommer fra
Nakskov.
- Frank Juul Nielsen med LM 27 motorsejler "Danja" kommer fra Nykøbing
F.
- Gert Schiller med Hurley 22 sejlbåd.
- Marianne Hansen med Albin 25 motorbåd "Maj"
- Poul Erik Henriksen (Anita) med Monterey motorbåd "Fifi".
- Jess Pedersen med Thompson 240 motorbåd
|
- Dan Clausen (Susanne) med Moonraker 35 motorbåd "Sanne".
- Troels Kimer Jørgensen (Lotte) med Supero 700 sejlbåd. Troels er mangeårig
gast hos kassereren og fik ikke sin båd klar til denne sæson. Det lykkes
forhåbentlig til den kommende.
- Johnny Dalgaard med Albin Viggen sejlbåd "Elle" kommer helt fra Nexø
på Bomholm - men først fra næste sæson.
- Steen Blom (Ruth) med Maxi 77 sejlbåd "Tilde II". kommer fra Nysted -
men også først fra næste sæson.
- John Helt Arildsen (Sonja) med Maxi 87 sejlbåd "Rigel" kommer fra
Nykøbing F. - ligeledes fra næste sæson. Vi har dog set John (og familien)
jævnligt på havnen i denne sæson, da han og hans søn Mark har gastet hos
Steen Hovard på Ylva'en.
|
|
|