|
Jørgen Eriksen
aflægger beretning |
Formand
Jørgen Eriksen
- Aktivitetsniveau
- Bundpumpeapparat
-
Vanddybden i Guldborgsund
-
Guldborgsund lukker nok ikke
- Baltic Sailing
-
Udlån og udlejning af klubhuset
-
Hjemmesiden
-
Karina og Café Lagunen
-
Kano- og kajakfolk
- Debataftener
- Windbraeker på bestilling
-
Forårsklargøring m.m.
Aktivitetsniveau Velkommen til generalforsamling. Vi er endnu
engang forsamlet, i vort stadig nye klubhus, for at afholde foreningens
årlige generalforsamling. Vi har efterhånden haft en længere årrække
hvor klubbens aktivitetsniveau har været meget højt, hovedsageligt
begrundet i byggeaktivitet, men den historie kender I jo allerede. I det det forgangne år har vi som bekendt ikke
haft byggeaktivitet, vi har jo heller ikke nogen arealkvote at bygge på.
Bundpumpeapparat I løbet af året har vi fået
Kaptajn
Hummel til havnen. K H. er vores bundpumpeapparat, som vi jo har købt
halvpart i sammen med Gåbense Bådelaug. Når jeg benævner det, som bundpumpeapparat og
ikke som uddybningsmaskine, er det fordi vi fra Storstrøms Amt har en
tilladelse til bortpumpning af løst sediment, d.v.s. det bundfald som er
planterester m.m. som kommer ude fra sundet og aflejrer sig i havnen. Det
har vi lov til at tilbageføre til sundet. Vi må ikke uddybe i den faste
bund og det kan apparatet heller ikke. Det er derfor vigtigt at andre ikke får indtryk
af, at vi uddyber havnen, da det ikke er det vi gør og heller ikke har
tilladelse til, og at eventuelle klager kan medføre at vi mister
tilladelsen. Men skulle vi have et uddybningsfartøj ind og
grave det samme bundfald op, så skulle vi have haft en klaptilladelse, en
tilladelse til at fartøjer måtte læsse vores bundfald ud et eller andet
sted i Smålandshavet, og dette ville til sammenligning have kostet mindst
kr. 200.000,- og da halvparten af pumpen har kostet ca. 45.000,- og kan
bruges år efter år, er det en god investering og det er en meget vigtig
tilladelse vi har liggende. Det er jo i øvrigt Ivar og Ove der hovedsageligt
har stået ved pumperne, på vort fartøj, de har gjort en stor indsat som
de skal have tak for.
Vanddybden
i Guldborgsund I har sikkert alle hørt om problemer med
vanddybden i den sydlige ende af Guldborgsund, mellem Nykøbing og Gedser.
Problemet opstod da Farvandsvæsenet endelig fik taget sig sammen til at
opmåle, sådan at nye og bedre søkort kunne fremstilles. Men selvom opmålingen foregik med det mest
moderne udstyr, viste det sig at man ikke kunne måle den reelle dybde,
hvor ålegræsset var tæt. Man målte derfor dybder så ringe som 1,3 m.
og velvidende at der utvivlsomt var dybere end som så, udsendes der
advarsel gennem efterretninger for søfarende om at dybden er aftaget til
1,3 m. Det gør man af sikkerhedsmæssige grunde og for
ikke at få erstatningskrav på sig, idet man siger, at ingen jo ved om
der ligger store sten gemt i ålegræsset. Det skabte jo lidt panik i Smålandshavet's havne
og derfor tog vores havnesammenslutning Foreningen Smålandshavet sagen op
med kommuner, havnevæsener og Farvandsvæsen, hvorefter alle deltog
positivt i et møde på Middelaldercentret med det formal at få problemet
løst hurtigst muligt. Man kan jo nok også sige at tidspunktet er
gunstigt. Med dannelsen af en ny storkommune, Guldborgsund Kommune, kan
man jo ikke starte med at nedlægge Guldborgsund. Så der er altså også gået politik i det,
hvilket bestemt ikke har fremskyndet et resultat, men med en god indsats
fra alle parter. Styret af Viggo Staberg, havnechefen i Nykøbing, er det
nu nået så langt, at der er foretaget skinnepejlinger, altså fysisk
dybdemåling uden elektronik, og disse målinger er lagt i
Farvandsvæsenets computer, sammen med de tidligere elektroniske
målinger, sådan at man har fået et billede af, hvor de største og de
mindste dybder er. Ud fra dette er det så opgaven at flytte renden,
hvor det er nødvendigt, sætte flere afmærkninger og flytte båkerne ved
bredningen.
Guldborgsund
lukker nok ikke Når alt dette er gjort, gerne inden sommer, skal
vi have kommunikeret budskabet ud, om den nye og sikre rende, især til
Tyskland, hvor udlejnings og forsikringsselskaber har forbudt sejlads i
den sydlige ende af sundet. Et andet problem har været at hvis man ikke
havde en mindste dybde på 2 m, vil Farvandsvæsenet ikke anerkende
Guldborgsund som gennemsejlingsfarvand og dermed er de ikke forpligtet til
at sørge for afmærkning i hverken den ene eller den anden ende af
sundet. Udgiften til afmærkning ville så ende hos
havnene, og med en erhvervshavn i Nykøbing og en kommende ny, dyr,
Slotsbrygge er jeg overbevist om, at der nok skal kunne findes en måde at
holde sundet åbent på. |
Baltic
Sailing Med hensyn til nu at få orienteret tyskerne om
ændringerne, har vi nu den fordel at samme Foreningen Smålandshavet har
indgået samarbejde med en del Nordtyske havne, i et fællesskab der
hedder Baltic Sailing. Det vil fremover være sådan at vores rabatkort
også vil gælde i disse tyske havne, ligesom deres rabatkort gælder her.
Der vil fremover stå både Smålandshavet og Baltic Sailing på
havneguider og rabatkort. EU's Intereg2 pulje har givet et stort tilskud
til markedsføringen. Det mærker vi på den måde at de annoncer vi
normalt betaler til f.eks. Sejlerens Logbog m.m. nu betales af disse
midler. Der er opbygget en stand på 35 m2 som skal rundt på
bådmesser i Danmark, Tyskland og Sverige. Der kan også gives hjælp til de enkelte havne i
visse tilfælde. Vi har f.eks. fået lovning på et par store grill, i
stil med dem I kender fra Sakskøbing Havn. Med alle disse tiltag håber og tror vi på, at
flere gæster kan tiltrækkes, med følgende bedre indtægter til os.
Udlån
og udlejning af klubhuset Vi har, fra vores klubhus blev indviet, haft
nogen stramme forsøgsregler for brug af huset. Disse regler vil vi prøve
at lempe, for at flere kan få glæde af huset. Vi fik EU-tilskud til et
medborgerhus. Det kan gøres uden at klubhusfunktioner generes
væsentligt, idet det primært vil være det bagerste lokale, det handler
om. Desuden kommer der penge i vores kasse hver gang det udlejes. Jeg skal her minde om at når nogen låner/lejer
huset, så hører det med at gøre rent bagefter i alle de lokaler, der
har været i brug - både på vores side - og hvis man har brugt Karina's
lokale sammen med det. Også toiletter og gang skal rengøres!
www.guldborg-havn.dk
Vores hjemmeside og webmaster fortjener
bestemt også at blive nævnt, idet der stadig, på trods af den
opmærksomhed siden har vakt de foregående år, stadig er en side i
udvikling, en side der hele tiden er opdateret, samt en sted hvor alle i
bådbranchen ved de kan søge, hvis de savner oplysninger om alverdens
spørgsmål vedr. både, test m.m. Endnu engang tak til Niels.
Karina
og Café Lagunen Vi har også al mulig grund til at sige tak til
Karina og hendes personale for altid at være oppe i omdrejninger, og
alligevel har tid til at være hjælpsomme. Desuden er det sådan at Cafeen er en meget
væsentlig faktor i på vores indtægtsside og endnu engang har sat rekord
til glæde på begge sider.
Kano-
og kajakfolk Der vil i løbet af sommeren sikkert komme en ny gruppe sejlere til, idet
nogle kano- og kajakfolk har vist interesse for at kunne være medlem hos
os, og dem glæder vi os til at møde og se hvad de kan tilføre klubben.
Debataftener I det nye år vil vi prøve at holde en eller to
debataftener, hvor bestyrelse og medlemmer kan inspirere hinanden og løse
evt. problemer.
|
Marineblå sweatshirt
med foer og logo kr. 300,- |
Windbreaker på bestilling Vi prøver at arrangere fælles indkøb af
sweatshirt med vindstop (foer) og broderet klublogo på venstre overarm. Ved køb af min. 50 stk. er det muligt at få den
til kr. 300,- pr. stk. alt incl. i størrelserne S-M-L-XL. Hvis man
ønsker XXL koster det 15 % ekstra. XXXL koster 20 % ekstra . Du kan se et eksemplar i str. L i klubhuset og
skrive dig på bestillingslisten samme sted.
Forårsklargøring
m.m. Da vi står foran en ny sæson er der nogle
opgaver der skal udføres inden det hele kører. Det er forårsklargøring
af havnen, vi skal have rettet den ene bro op og Kaptajn Hummel som er
under reparation vil snart køre igen for at færdiggøre det sidste
hjørne af den gamle havn. Vi skal på et tidspunkt have flåden sejlet om
til Gåbense, så hvis nogen har lyst til det job, hører jeg gerne fra
dem.
Med denne beretning vil jeg ønske jer alle en god sommer.
Jørgen Eriksen |