Oversigt
- I uvante
omgivelser
- Broer, rammeslag og klubhus
- Tre indtægtskilder
- Havnen et samlingssted
- Lauget som forbillede
- Klubhuset og Café Lagunen
- Færgefart over Guldborgsund
- Asfalt og slæbested
- Bølgeuro i havnen
- Bro 2 og rammeslaget
I
uvante omgivelser Det er første gang i en længere årrække, at
vi ikke holder generalforsamling i vores
klubhus, og årsagen kender i jo alle sammen, vi, foreningen er i
lykkelige omstændigheder, og er sat til at nedkomme den 10. maj, med et
nyt
klubhus. Datoer på den slags begivenheder skal normalt
tages med et vist forbehold, af forskellige årsager. Men i dette
tilfælde er vi helt sikre, det bliver den 10. maj
vi nedkommer/indvier vores nye klubhus, så derfor er vi altså i dette
lokale her i dag.
Broer,
rammeslag og klubhus Når man ser tilbage til det år der er gået,
må jeg endnu engang konstatere at det har været et år med masser af
arbejde, det være sig arbejde på broer,
på rammeslag og så er der også gjort et godt stykke arbejde på det nye
klubhus. Dog har medlemsarbejdet på klubhuset været
begrænset, set i forhold til det arbejde, der ville have været, hvis
ikke det var blevet besluttet på sidste års generalforsamling, at selve
huset skulle bygges af
håndværkere
udefra. Men når det er sagt, har det naturligvis ikke været forbudt at
hjælpe til, hvilket da også har været tilfældet, med hensyn til
maling,
elarbejde m.m. Og det har vi som bestyrelse været glade for, at
nogen har været med til at tage et ansvar, også set i lyset af at der
undervejs, har været usikkerhed/tvivl om beregningen af de
EU
Mål 2 midler, som allerede var bevilget længe før byggeriet
begyndte.
Tre
indtægtskilder Når jeg nu er ved økonomi, så kan jeg også
ganske kort sige, at vi også i år kommer med et godt regnskab, bla. pga.
at Karina som sædvanlig har præsteret et rekordår, samt at
gæstesejlerne endnu engang, var ganske flinke ved os, hvilket jo alt
sammen er med til at glæde vort regnskabs bundlinie. Bemærk, der er tre faktorer, som er afgørende
for vores økonomi, det naturligvis medlemmerne kontingent og pladsleje,
lige så vigtige poster er forpagtningsafgiften fra Lagunen, og
gæstesejlere, disse tre poster er
tilnærmelsesvis
lige store. Men alt det vil kassereren komme meget tættere på.
Havnen,
et samlingssted Ser vi på de faste begivenheder igennem året,
har der været god tilslutning til de forskellige arrangementer, dog har
vi på baggrund af det manglende klubhus besluttet at aflyse det årlige
bankospil. Men ellers er tingene jo efterhånden lagt i så faste rammer
at vi selv, men også byens borgere, til Sankt
Hans f.eks. ved, at man kan regne med os fra år til år. Havnens liv og Guldborgs liv er jo efterhånden
kædet nært sammen og jeg synes at vi kan være stolte af, at der igen er
kommet lidt liv i byen, lidt positiv udvikling, som vi er en del af.
Lauget
som forbillede Jeg ved også, fra mit arbejde i foreningen
Smålandshavet, som vi er med i, at den model Guldborg Havn bliver drevet
efter, er rollemodel for mange andre havne i disse år, det er både
kommunalbestyrelser og havnebestyrelser som tager mål efter os. Det er både vor økonomi, struktur og sociale
sammenhold. Med struktur og sammenhold mener jeg bla. det, at vi i en og
samme klub er motorbåde og sejlbåde under samme tag, som omgås på
tværs af det der i mange andre havne, danner skarpe skel, vores tolerance
og venlige modtagelse af gæster som gør at de gerne kommer igen,
samtidig med at vi altid har havnens pladser udlejet og ofte også en
venteliste. Vi har en stadig tilgang af nye medlemmer, selvom
der totalt set, ikke i de sidste mange år er blevet flere nye sejlere.
Dette er faktorer vi skal værne om, og hjælpe hinanden med at bevare,
nemlig venlighed, tolerance og åbenhed.
Klubhuset
og Café Lagunen Når jeg ser fremad, glæder jeg mig til, at vort
nye hus står færdigt. Det giver en utrolig masse nye muligheder både
for os som klub og for Café Lagunen som jo samtidig får nye muligheder,
som jeg ved Karina også glæder sig til. Vi skal det første år prøve os lidt frem,
ganske vist efter fastlagte regler, men da ingen af os før har prøvet de
nye muligheder, vil jeg opfordre til at vise den sædvanlige tolerance
også her, og forventer ingen problemer i den retning, da vi vel alle er
indstillet på at få det bedst mulige ud af situationen. Aftalen med Karina er i øvrigt lavet med snævre
begrænsninger, sådan at i sæsonen, som regnes fra 1. maj til 1.
oktober, kan Karina kun disponere over den fjerdedel der støder op til
hendes øvrige nye lokale 5 gange, og kun til medlemmers fester, desuden
en friere benyttelse i vinterhalvåret.
Færgefart
over Guldborgsund I ved sikkert alle at Guldborgbroen skal være
lukket
for vejtrafik fra 15. maj til 15. juli. Det betyder naturligvis
lettere passage for lystbådene, men til gengæld ingen passage ad
vejbroen, hvilket vil være en væsentlig gene for borgerne i byen og
omegnen, herunder for os og for byens handelsliv som vi også er en del
af. Bestyrelsen har derfor arbejdet på at få
Storstrøms Amt til at indsætte en båd til persontransport i
reparationsperioden. Næsten samtlige erhvervsdrivende i GB og omegn
har skrevet under på vor henstilling til amtet om indsættelse af båd,
og desuden har Sakskøbing og Nr. Alslev Kommuner sendt en lignende
fællesskrivelse for at støtte vort arbejde på det felt.
Asfalt
og slæbested Når nu vort nye hus står færdigt mangler vi at
få bedre belysning på havne, og få ordnet/repareret havnepladsen.
Bestyrelsen fører for tiden forhandlinger med Sakskøbing Kommune om den
sag, og ind til videre har de lovet at lave belysning og en eller anden
form for reparation af havnepladsen. Vi har ønsket
asfaltering,
men ved ikke for nuværende hvad det ender med, det vil blive afgjort
inden for den næste måneds tid. I forhandlingerne ligger også brugen af
arealet ved rensningsanlægget på længere sigt, som vi jo kunne bruge
midlertidigt, mens ombygningen stod på. Desuden forhandler vi om muligheden for at få
kommunen til at investere i et
slæbested.
Men Rom blev som bekendt ikke brygget på en dag.
Bølgeuro
i havnen Jeg skal også sige lidt om problemet,
bølgeuro
i visse dele af den nye havn. Vi har været i kontakt med Dansk Hydraulisk
Institut, firmaet Niras som opkøbte eller fusionerede med Hostrup Schulz,
som var det ingeniørfirma, der stod for opførelsen af havnen. Vi har drøftet mulighederne for konkret at
fastlægge hvad det er der sker, og hvad der kan afhjælpe problemet, når
der er bølgeuro. Den bedste mulighed for at vise hvad der sker, er
at optage en videofilm i området, på en dag hvor det er særlig slemt.
Denne film vil Dansk Hydraulisk Institut derefter studere, og regner nu
med at det er den bedste måde at vurdere problemet. Der har dog ikke så vidt jeg har set været
rigtig slemt i vinter, desuden er det nemmere at se uroen når der ligger
både i vandet, så vi arbejder på sagen.
Bro
2 og rammeslaget Der er sikkert nogen som har spurgt sig selv,
hvad med færdiggørelse af den yderste
bro i den gamle havn. Jo, der et godt sammensvejset hold som arbejder
på at få rammeslaget søsat, i denne uge,
sådan at broerne kan forventes at være klar til bådene kommer i vandet.
Jeg vil derfor sige til jer, glæd jer til den
nye sæson, glæd jer til det nye hus, og som afslutning på dette års
beretning vil jeg ønske alle en god sommer.
Jørgen Eriksen |
|
Første gang i en
længere årrække holder vi ikke generalforsamling i vores
klubhus. |
|
Midterstykket på bro 2
blev fornyet i foråret - nokken nedrevet i efteråret 2002. |
|
Lauget er rollemodel
for mange andre havne i disse år. Det er både vor økonomi,
struktur og sociale sammenhold |
|
Det nye klubhus giver
en utrolig masse nye muligheder både for os som klub og for Café
Lagunen |
|
Bestyrelsen har
arbejdet på at få Storstrøms Amt til at indsætte en båd til
persontransport i reparationsperioden |
|
Vi har ønsket
asfaltering på P-ladsen. Desuden forhandler vi om muligheden for
at få kommunen til at investere i et slæbested. |
|
Bølgeuro: Der har dog
ikke - så vidt jeg har set - været rigtig slemt i vinter. |
|
Der er et godt
sammensvejset hold, som arbejder på at få rammeslaget søsat i
denne uge |
|
Der er sikkert nogen
som har spurgt sig selv: - Hvad med færdiggørelse af den yderste bro? |
Fotos: Niels N. Christensen |