Guldborgland Bådelaug     - laugsnyheder 1997-2015


Forsiden
Årgang 2015
Årgang 2014
Årgang 2013
Årgang 2012
Årgang 2011
Årgang 2010
Årgang 2009
Årgang 2008
Årgang 2007
Årgang 2006
Årgang 2005
Årgang 2004
Årgang 2003
Årgang 2002
Årgang 2001
Årgang 2000
Årgang 1999
Årgang 1998
Årgang 1997
Medlemsliste

 
Formandens side
26.02.03
Til eftertanke
     Foran os ligger tegningen til en ny sommer. Hvor er det rart med noget nyt og ubrugt, som vi selv kan være med til at forme. Spørgsmålet er bare om vi ønsker at ændre særlig meget af det vi har indflydelse på.
     Det med vejret ligger nok lidt fjernt, men mange andre forhold har vi dog indflydelse på, f.eks. klubfølelse, sammenhold, gæstfrihed, glæden over vores nye klubhus nu snart er færdigt.
     Lad os derfor bruge det nye år til også at vende blikket indad, at huske hinanden på vore goder, skabt af tiders sammenhold.
     Det betyder ikke at vi skal glemme at være udadvendte, da vores omgivelser og deres syn på os, er afgørende for om andre har lyst til at besøge os.
     Mange gæstesejlere fra nær og fjern har de senere år valgt at besøge os igen og igen, hvilket vi kan glæde os over, at det er bevis på at ovenstående forhold er gode.

Årsregnskab
     Vi er kommet ud af 2002 med et rigtig godt regnskab, hvilket kassereren kommer ind på andet steds.

Flåde til rammeslag og pumpegrej
     Vi har nu indkøbt flåder til montering af rammeslag og pumpegrej. Der er et hold af gode håndværkere med meget bred ekspertise, bestående af Jørgen Pedersen, Finn Jensen, Stig Erskov, Michael Jørgensen og Lars Nordstrøm, som er i gang med at færdiggøre grejet sådan at broerne kan blive færdige til sæsonen.

Pligtarbejde
     Der er stadig enkelte der ikke har meldt tilbage vedr. manglende pligtarbejde fra sidste år. Disse har ikke meget længere frist. Kom frem, der er nok at lave.

Klubhus
     Vort nye klubhus står som nævnt snart færdigt, og pynter virkelig på havnen, arbejdet går helt efter planen, både hvad færdiggørelse og budget angår.

Ordinær generalforsamling
     Generalforsamling indkaldes hermed til onsdag den 26. marts, som denne gang af praktiske grunde holdes i Købmandsgårdens festlokale, på den anden side af vejen. De akter der normalt skal fremlægges i klubhuset bliver i år udsendt til hver enkelt medlem.
     Husk at møde op til generalforsamlingen for at gøre din indflydelse gældende.

Guldborgbroen lukker
     Storstrøms Amt har netop meddelt mig at Guldborgbroen vil blive lukket fra 15.maj til 15. juli, p.g.a. reparation af kontravægtene.
     Det betyder at broen formentlig vil stå åben konstant i hele perioden, hvilket betyder at der ingen hindring er for lystbåde, men derimod vil vejtrafikken naturligvis være afbrudt, hvorfor man regner med at indsætte en lille færge (båd) for fodgængere og måske cyklister. På et snarligt møde vil vi få indflydelse på de nærmere betingelser.

Flodskipperbevis
     Fra vore sydlige naboer gøres nu opmærksom på at det ikke længere er tilladt for danske sejlere, uden særlig uddannelse at sejle på de europæiske indre vandveje, i Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Østrig.
     Det kan lade sig gøre at tage et sådan "kanalsejlerbevis - flodskipperbevis" hos flere organisationer herhjemme, det gælder både Dansk Sejlunion, Langturssejlerne, og Danmarks Tursejlere, men ingen af dem har nogen retsgyldighed, idet Danmark ikke har ratificeret den FN konvention der er på området (CEVNI).
     Det betyder at man sikkert for lov at sejle da beviserne ser meget officielle ud, men ved ulykkestilfælde kan der opstå store problemer.

Afgifter for VHF radio
     Herhjemme har IT- og Telestyrelsen oplyst at der ikke længere skal betales årlig afgift for VHF radio.
     Til gengæld skal der - lige som ved oprettelse af almindelig telefon - erlægges 750 kr. for nyoprettelse. (tilf. red.)

50 års fødselsdag
     Til sidst vil jeg sige tak til alle de der var med til at gøre min 50 års fødselsdag til en uforglemmelig dag, enten ved at komme og ønske tillykke eller ved at sende en hilsen.
     Med ønsket om et godt år for alle, samt god vind.

Jørgen Eriksen

Oversigt
  1. Til eftertanke
  2. Årsregnskab
  3. Flåde til rammeslag og pumpegrej
  4. Pligtarbejde
  5. Klubhus
  6. Ordinær generalforsamling
  7. Guldborgbroen lukker
  8. Flodskipperbevis
  9. Afgifter for VHF radio
  10. 50 års fødselsdag

Lad os huske hinanden på vore goder, skabt af tiders sammenhold. Foto af Jørgen Bojesen fra afriggerfest 2002 i Købmandsgården, hvor også dette års generalforsamling skal finde sted.
 

Vi har indkøbt flåder til montering af rammeslag og pumpegrej. Foto Niels N. Christensen
 

Pligtarbejde: Kom frem, der er nok at lave! Foto: Niels N. Christensen
 

Klubhuset. Arbejdet går helt efter planen. Foto: Niels N. Christensen
 

I løbet af de kommende år vil mange lystsejlere udskifte deres VHF-anlæg med en VHF-DSC radio og så skal VHF-certifikatet fornys med et VHF-SRC certifikat.
 

En uforglemmelig dag. Grafik: Niels N. Christensen


 


Steen Hovard, formand
John H. Arildsen, næstformand
Preben Kristensen, kasserer
Niels Bach sekretær

Guldborgland Bådelaug
Guldborgvej 352
4862 Guldborg

Til forsiden

Forening for bådejere
 i Guldborg Havn.
Stiftet 1974

Websiden formidler kontakt
mellem laug og medlemmer.
Copyright © 2000-2015 
Niels Nordby Christensen