Mod
lysere tider Nu da julen nærmer sig og året er ved at rinde
ud, har de fleste både allerede stået på land i lang tid. Det er jo en
målestok for hvor længe der er til de atter kommer i vandet. Vi er tæt på årets korteste dag (den 22.12)
så derfor går vi med sikkerhed lysere tider i møde.
Fremmøde
ved pligtarbejde Året vi snart forlader har været ganske venligt
ved os, idet alle vore arrangementer, sidst afriggerfesten, har været med
godt fremmøde. Dog har der manglet fremmøde ved
efterårets
afrigning af havnen. Der er medlemmer som ikke er mødt op til
medlems/pligtarbejde og heller ikke ladet høre fra sig. I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på,
at generalforsamlingen for år tilbage vedtog, at man ikke længere kunne
betale sig fra udeblivelse, men at det derimod skulle være
eksklusionsgrund,
hvorfor jeg her, vil opfordre alle der ikke har deltaget, eller meddelt at
de ville være til rådighed i anden forbindelse, om straks at melde sig
til Michael Tambour eller Lars Nordstrøm
og få en aftale om hvordan forholdet kan bringes i orden.
Gæstesejlere Antallet af gæstesejlere har været udmærket,
forsommeren taget i betragtning. En lille tilbagegang i antallet men plus
på bundlinien.
Karina
og Café Lagunen Cafe Lagunen har tilsyneladende fået flere
gæster og har yderligere styrket sin position som mødested for mennesker
i alle aldre, for såvel sejlere som byens og omegnens befolkning. Jeg
håber og tror er der bliver basis for yderligere fremgang, i forbindelse
med
vores nye hus.
Fundering
af klubhuset Det gamle
klubhus er væk
nu, og dermed er begyndelsen gjort til et nyt. For at sikre at det nye hus kommer til at stå
stabilt, har vi fundet de boreprøver frem som blev foretaget i
forbindelse med de daværende forundersøgelser i forbindelse med
tidligere planer, om at bygge mole mod syd. Det har vist sig at der skal
piloteres
i den ene ende af huset, og dette arbejde er netop i gang. Ellers går klubhusbyggeriet helt efter planen,
og forventes at stå færdigt, til foråret. Vi har været heldige med
renteudviklingen, der jo har været faldende gennem lang tid og
efterhånden er historisk lav.
Bølgeuro
i havnen Der er lagt kræfter i et forsøg på at komme
bølgeuroen,
der engang imellem er i den nye havn, til livs. I første omgang er der taget kontakt til Hostrup
Schultz A/S der stod for opførelse og beregninger af havnen, og
Dansk
Hydraulisk Institut, hvorfra en ingeniør har været og besigtige
havnen, fået beskrevet hvilke vejr og strømmæssige forhold der giver
problemet. Her har Niller og Cextin bidraget med deres kendskab og
iagttagelser. Vi håber nu at få lov til at låne (læs leje)
nogle bølge-måle- instrumenter, til montering i havnen, i en periode i
vinter. Men det er dyrt grej og dyr ekspertise, så vi træder forsigtigt.
Jeg håber herefter at problemet kan blive så tilstrækkeligt belyst, at
eksperter kan sige noget om hvordan, eller om, det kan løses.
Med ønsket om I alle må få en god jul, et
godt nytår og ønsket om snart at se jer igen.
God vind til alle Jørgen Eriksen |
Oversigt
§
4 stk. 5 Medlemmer, som udebliver uden gyldig grund fra tilsagt
pligtarbejde, kan ekskluderes af bådelauget. |
|
Gæsterne i Café
Lagunen hoppede i stolene for hvert slag. Foto: Niels N. Christensen |
|
Piloteringen er
overstået og grunden er ved at blive støbt. Foto: Niels N. Christensen |
|
Maj 1998:
Mastehavari.
Der har været et problem med master, der tørner sammen på grund
af uro i havnebassinet. |
God jul og godt nytår! |