Sensommer I skrivende stund, minder vejret utroligt meget
om rigtigt efterår. I går var det sommer med næsten 30o, i
dag koldt ca. 15o og blæsende, omskifteligt som livet i vort
bådelaug. For få dage siden var der feriestemning, hvor
medlemmer i stort tal nød livet på havnen og i bådene. Da jeg kom forbi
havnen i dag, var der ikke et øje.
Vinterplads Vi må erkende at efteråret er på vej.
Hvor
skal vi nu gøre af bådene? Svaret er formentlig:
På
havnepladsen - og måske også på asfalten ude ved sundet,
idet jeg ikke forventer at Sakskøbing Kommune vil bekoste bortkørsel af
muldjord og påfyldning af stabilgrus på området ved rensningsanlægget. Der kan også være problemer med
fredningsmyndigheder, så derfor skal vi nok indstille os på selv at
løse problemet.
Nye
sejl til optimisterne Vi har igen været ude med hatten og har fået
sponsorer til nye optimistsejl til vores genopstandne
optimistsejlere Denne gang er det Lars Nordstrøm, der har gjort
fodarbejdet. Godt gået Lars!
Bad
til en femmer En hel del gæster har givet udtryk for at
badepriserne, på trods af de fine forhold, er for høje. Vi vil ikke, at
gæster skal få et forkert indtryk af os på grund af et bad, så derfor
justerer vi prisen ned til kr. 5,00 og samtidig justerer vi tiden ned fra
5 til 3 minutter, og kommer derved fra det med æren og pengene i behold.
Medlemsmøde Da der nu er
afbrydelse
i byggeriet, hvilket sikkert undrer, indkalder bestyrelsen til
orienteringsmøde
fredag den 14. september, hvor vi gerne vil gøre rede for
planer/muligheder. Da mange medlemmer tidligere har efterlyst et sådant,
håber vi på stor interesse. Så derfor ses vi snart.
- indtil da ønskes alle god vind. Jørgen Eriksen |
Oversigt
- Sensommer
- Vinterplads
- Nye sejl til optimisterne
- Bad til en femmer
- Medlemsmøde
|
Der bliver trængsel
på P-pladsen Foto: Jørgen Bojesen
|
|
Lars Nordstrøm har
skaffet sponsorer til 5 nye sejl.
Foto: Frans Balzer |
|
Det er ikke
borgmester Kaj Petersen - her ved indvielsen i maj - der har
klaget over poletprisen. Foto: Jørgen Bojesen |
|
Hvad bliver det til?
Det får du at vide på orienteringsmødet den 14. sept.
Modelfoto |
|