Da båden
væltede Hidtil har opstilling af bådene på P-pladsen
ikke voldt problemer. Der var god plads og luft omkring dem - så meget,
at da en stor kølbåd for nogle år siden væltede i sine bukke, ramte
den ikke naboen! Den mulighed foreligger ikke længere. Der er
kommet mange både til og endnu flere vil formodentlig dukke op i år, så
bådene skal stuves tæt for at udnytte det beskedne areal, der er til
rådighed.
Fartøjsfortegnelse Derfor anmoder havneudvalget alle bådejere, som
til vinter ønsker plads på havneområdet til deres både, om snarest -
og senest 20.09.01 - enten at
henvende sig til et medlem af havneudvalget
eller udfylde skemaet med oplysning om bådtype, navn, længde, bredde,
dybgang, deplacement (vægten af hensyn til krankapacitet) og om man har
stativ eller vogn. |
Når du alligevel er i
gang med samle oplysninger, bedes du også udfylde rubrikkerne vedr.
ansvarsforsikring - af hensyn til dine naboer på vinterpladsen.
Obligatoriske data Disse oplysninger er meget vigtige for
planlægningen af bådenes placering på havnen i vinter - specielt efter
ladens nedrivning, hvor vi forventer, at al den til rådighed værende
plads skal disponeres. Såfremt vi ikke får ovennævnte oplysninger til
den anførte tid, kan man ikke forvente at få vinterplads til sin båd
på havnen.
Havneudvalget |