|
Skt. Hansaften
med båltale er et af de faste arrangementer, der samler
mange tilhørere.
Foto: Niels Nordby Christensen
|
Faste arrangementer
I et tilbageblik på sidste sæson og sommer, er
der flere ting der træder frem:
Vores sædvanlige vintermøder hvor vinsmagning m.m. er
blevet en god tradition, ligesom medlemsmødet i januar er kommet i
den kategori sammen med standerop- og nedhaling for slet ikke at
nævne skt. Hans.
Disse faste begivenheder ændrer sig jo ikke voldsomt.
Visefestival
Visefestivalen, et meget omdiskuteret emne, er nu
formentlig lagt til rette, idet der for nuværende ikke er planer om
at forsøge igen her i klubben.
Jeg er dog godt tilfreds med at vide at det vi har sat
i gang, lever videre, måske i en lidt anden form og et nyt regi, men
der er sat noget i gang som kan bruges.
Visefestival 2010 har været et langt kapitel, hvilket
dels skyldes at min arbejdssituation har ændret sig væsentligt, jeg
er simpelthen afsted på arbejde flere dage ad gangen og på den måde
har jeg haft mindre tid til rådighed, samtidig er der ulidelig
langsommelig proces i Fødevarestyrelsen. Det forventes herefter at
alt er ok og at vi kan få vores penge inden for 4 -6 uger.
Visefestival 2011 var som bekendt ikke så velbesøgt som
året før og da det samtidig var billetter der skulle drive værket,
var der desværre ikke tilstrækkeligt mange der kom og deltog.
Jeg kan sige at markedsføringen var omfattende,
plakater på LF og Sydsjælland, 100 stk., avisannoncer, desuden
flyers på samtlige lystbåde i havnene på LF og Vordingborg, Næstved
og Karrebæksminde.
Vejret i dagene op til var ikke godt sejlvejr så
”boomet” af gæstesejlere gik vi også glip af.
Det endte med et ærgerligt minus på 7-8.000 kr. Samlet
set ser dog fint ud, da projektet er taget af bordet, er der ikke
mere risiko ved det og så ender det jo trods alt godt, med et totalt
overskud.
Jeg synes vi har lært meget af projektet, både om hvad
man kan og måske lige så meget om hvad man ikke kan. I hvert fald i
øjeblikket.
Rabatkort
Vi startede med en ny ordning med Baltic Sailing
rabatkort. Hvor det tidligere havde været papirkort med afrivning,
blev det nu ændret til plastkort i kreditkort størrelse. Ideen var
at der var penge at tjene både for klubberne og for LF Havnenetværk,
idet det var restpenge fra BS der betalte dem og stillede dem til
rådighed for os. Vi håbede derfor at rigtig mange var blevet solgt,
idet klubben kunne beholde halvdelen af indtægten altså kr. 75,00
pr. kort.
Der var yderligere tilsluttet butikker i baglandet som
gav rabat på køb ved fremvisning af kortet.
Der var trykt flyers og plakater blev hængt op.
Her i havnen indbragte det os ca. kr. 3.500,00 hvilket
ikke levede op til forventningerne. Det skal dog understreges at vi
ikke havde nogen omkostninger på det.
Det havde naturligvis også betydning at der ikke kom så
mange gæstesejlere som de tidligere år, vi var på det laveste niveau
i lang tid.
Samtidig stod vi også med en sommer af forholdsvis
ringe karakter vejrmæssigt og desuden midt i den allestedsnærværende
finanskrise, som selvfølgelig også har kunnet mærkes i havnene, ikke
bare her men alle steder. Det vil kassereren komme nærmere ind på.
|
Nye
åbningstider, når de annonceres i EfS.
Foto: Niels Nordby Christensen
|
Broåbningstider
Vi har også været involveret i debatten om nye
broåbningstider, den debat har snart kørt længe. Efter første udspil
fra kommunen, kom der indsigelser fra alle sider, de berørte havne,
L F Havnenetværk og Baltic Sailing.
Det tog kommunen sig ikke af i første omgang, men
sendte samme ansøgning til Søfartsstyrelsen en gang til og fik igen
at vide at de var nødt til at lave en høring med brugerne. Det fik
Arne Gråe, kommunen til at udtale til avisen, at det var omsonst at
tale med brugerne. Men det blev han nødt til alligevel.
Søfartsstyrelsen nærmest tvang kommunen til at lave en
høring, hvor alle interesserede mødte op, efter at have holdt et
fællesmøde, hvor holdningerne blev næsten ens, blev det foreslået at
åbningstiderne skulle være fra kl. 8.00 morgen til 1 time efter
solnedgang i sommerhalvåret som er perioden 1. april til 31. oktober
og fra 9.00 til 13.00 i vinterhalvåret. Det er så de tider vi regner
med til sommer.
Arealet ved
rensningsanlægget
Arealet bag købmandsgården har været oppe og vende
flere gange de seneste år. Oprindelig havde GBS kommune lovet os
arealet, men da Forsyningen tog over, startede de på en frisk.
Beboerforeningen har, fremført af Dan Lykkegård, fået
et projekt til ca kr. 350.000,00 op at stå ,ved hjælp af en tegning
der involverer hele arealet.
De har fået penge fra bla. Landdistrikspuljen til at
gøre arealet til et aktivt område med amfiteater, ptankbane,
kondibane med redskaber, sheltere og bålplads m.m.
Med de oplysninger har vi i bestyrelsen diskuteret hvor
meget vi havde brug for arealet og hvor stort et areal vi evt. har
behov for. Vi har spurgt os selv, hinanden og flere på havnen, om de
ville sætte deres båd derover om vinteren og det har vi ikke mødt
nogen der vil. |
Arealet ved rensningsanlægget
(fortsat)
Derfor er vi blevet enige om at gøre krav på et mindre
areal bag ved pumpehuset, hvor stativer m.v. kan opbevares og
hvortil der kan køres.
Beboerforeningens tiltag vil jo også kunne bruges af
vores gæster hvadenten de kommer sejlende eller kørende.
Det er samtidig sådan at Ålholm, der ejer skoven, vil
tillade at den grusbunke, med brændenælder der er på den modsatte
side af vejen, må jævnes og bruges til parkering, når det er
nødvendigt, så på den måde kan alle blive tilfredse med de
muligheder vi får.
|
Vores legeplads er kasseret
Foto: Niels Nordby Christensen
|
Legepladsen
Legepladskonsulenten har været på besøg og har kasseret
vores legeplads. Det eneste der kan anvendes er sandkassen, hvis den
får runde hjørner.
Jeg har tænkt over, om man på den meget lille plads vi
har, kunne lave en rutsjebane der ender ude på det lave vand. Jeg
her bedt konsulenten undersøge reglerne for sådan en.
Jeg kan fortælle jer at bare det at have en alm. Gynge,
kræver 4 meter til hver side fra midten af gyngen og udad og dette
skal være belagt med gummimåtter eller faldgrus i 30 cm. tykkelse.
Hjertestarter
Vi har endnu engang søgt om hjertestarter men fået
afslag.
|
Bernard Jaunet
har i perioder næsten boet på
Kaptajn Hummel.
Foto: Niels Nordby Christensen
|
Oprensning af havnen
Vi er nået rigtig langt med kaptajn Hummel og jeg vil
her sige at det kan vi takke især en mand for, det er Bernard Jaunet, der i
perioder næsten har boet på den. Bernard har selvfølgelig indimellem
haft hjælpere og der er gjort et stort arbejde, der er renset op
følgende steder, det vil Frans komme nærmere ind på.
Reparation af havnen
Kommunen har begyndt at reparere lystbådehavne, de
starter med de havne hvor der er broer, der direkte er faldet
sammen, det gælder Stubbekøbing og Nysted, så indenfor en 2-årig
periode kan vi forvente at der sker noget hos os.
Göteborg Bådmessen
I år har LF Havnenetværk været på Bådmesse i Göteborg,
for at sælge vores område. Vi indgik et samarbejde med havnene på
Sydsjælland og kunne på den måde holde udgifterne nede.
Göteborgmessen har ca. dobbelt så mange gæster som
Bella Center normalt har.
Rigtig mange svenskere var intereseret i at besøge
vores område og til de mest” varme ”gav vi dem et gratis rabatkort,
sådan at de får samme rabat, som de der er inde i systemet. Der var
til tider kø ved vores stand og dermed en langt større interesse end
jeg nogensinde har oplevet i Bella eller Fredericia, så vi håber at
se mange svenske flag til sommer.
Baltic Sailing
Til juli ophører BS med at eksistere, tilskudsperioden
udløber faktisk allerede til april, men da der var lidt penge
tilbage er projektet forlænget til juli hvorefter Business LF i
Holeby tager over sammen med LF havnenetværk.
Nogen af de sidste penge har de i øvrigt brugt til at
betale for Havneguiden 2012.
Hvis nogen af LF havnene fremover kommer med projekter,
alene eller ideer til fælles brug, vil det kunne kanaliseres gennem
Havnenetværket, som kan søge midler hos Buisness LF.
Der vil så i hvert enkelt tilfælde skulle laves et
budget, en projektbeskrivelse m.m.
Ny rabatkortordning
I forbindelse med 2012 sæson, kommer der en ny ordning
på rabatkort siden. De plastkort der blev indført sidste år, vil
blive delt gratis ud til alle aktive både i medlemshavnene. Det vil
give 10% rabat på 1. overnatning i hver havn, i de danske og tyske
havne der er tilsluttet.
Herefter vil rabatordningen slutte.
Til sidst vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle
der i 2011 har gjort en indsats for GB.
Med håbet om at alle må få et godt år 2012, ønskes alle god vind.
Jørgen Eriksen
formand |