Som annonceret på
hjemmesiden, afholdtes et spændende møde i Guldborg den 15. november.
Aftenens gæst var Tom Carlsen,
Carlsen
Sails, selv Folkebådssejler fra Kastrup Sejlklub og flot placeret som
nr. 2 ved DM 2001. Mødet fandt sted i Café Lagunen, hvor de fleste
deltagere var mødt op til dagens middag, ribbenssteg med div. tilbehør,
fin kvalitet til overkommelig pris.
Derefter engagerede Tom Carlsen de 17 deltagere - heraf 5 fra Guldborgland
Bådelaug - i en gennemgang af Folkebådens finesser og trimmuligheder.
Det blev til næsten to timers meget interessante indlæg og beredvillig
besvarelse af mange spørgsmål. Da ingen af tilhørerne er blandt top ti i
klassen, blev det en yderst lærerig aften, hvor vi alle sammen fik noget
at tænke over til næste års tilrigning og trimning. Gik nogen og troede, at Folkebåden er enkel,
lige til at gå om bord i og sejle lige op mod alle andre? Næ venner,
alle I som ikke kom er gået glip af en god inspiration, synd for jer! |
Efter at forsamlingen havde sagt pænt farvel og tak til Tom, gennemgik vi
forslag og planer for næste års særlige Folkebåds-begivenheder her i
"Sydhavet".
- Kragenæs Sejlklub, åbne
Kredsmesterskaber den 1.-2. Juni 2002 for H-både, IF-ere og
Folkebåde.
- Tærø Rundt lørdag den 8. juni.
Distancesejlads for kølbåde på ca. 22 sm.
- Folkebådstræf i Hesnæs den 17.-18.
august.
Hold jer a'jour på
Dansk
Folkebådsklubs hjemmeside, opslagstavlen.
Med sejlerhilsen Preben
Preben Jørgensen, FD
1027 "Gimle" kontaktmand for Lolland,
Falster, Møn og Bogø Toldmestervej 4 A, 4943 Torrig L. Tlf. 54 93 73 36 e-mail
gimle@baad.dk |
|