Guldborgland Bådelaug     - laugsnyheder 1997-2015


Forsiden
Årgang 2015
Årgang 2014
Årgang 2013
Årgang 2012
Årgang 2011
Årgang 2010
Årgang 2009
Årgang 2008
Årgang 2007
Årgang 2006
Årgang 2005
Årgang 2004
Årgang 2003
Årgang 2002
Årgang 2001
Årgang 2000
Årgang 1999
Årgang 1998
Årgang 1997
Medlemsliste

 
Tirsdagsklubbens aktiviteter
27.09.00
Barnebarn på 11 år
    Vi havde en uge i maj, kort efter at bådene var sat i vandet, besøg af et af børnebørnene på 11 år. Hun kom med til et af vore efterhånden talrige tirsdagsmøder og netop denne aften trak det i os alle efter at komme ud at sejle.
 
Ingen gik glip af den smukke solnedgang. Hold da op, hvor var det hyggeligt

     Da vi i dagene efter adskillige gange hørte om hendes oplevelse af turen, bad vi hende om at sætte ord på, for det kunne da være sjovt et høre, hvordan hun havde oplevet det.. Vi kan ikke lade være med at dele denne oplevelse med jer - derfor nedenstående indlæg fra hende.

Sejlturen til Nykøbing
    Vi sejlede kl. 19.30 og var hjemme kl. 22.15 og jeg har aldrig prøvet noget så hyggeligt. Stemningen var så hyggelig og alle var glade.
     Da vi kom hen til Nykøbing bandt vi vores skibe sammen. Vi gik om bord på hinandens både og fik kage, kaffe, sodavand o.s.v.
     Da vi var på vej hjem, tror jeg ikke at der var nogen der gik glip af den smukke solnedgang. Hold... da... op, hvor var det hyggeligt!

Nina Sandgaard Rasmussen ("Smil")

Motorbådenes tirsdagsmøder
     Vores tirsdagsmøder forløber efterhånden som en blanding af lærdom og socialt samvær, det er rigtig hyggeligt.
     Vi får løst problemer vedrørende bådene og lært en masse om navigation, søvejsregler, forskellige knob, splejsning, sejladsvejledning, ja alt hvad vi måtte have spørgsmål til, bliver belyst meget grundigt. Vi er rigtignok også blevet eksamineret i bl.a. en del søfartsopgaver.
     Vi har haft nogle aldeles dejlige aftensejladser, når lyset og vejret har været til det.
Tirsdagsmøder uden for sæsonen
     Der har i vinterens løb udover ovennævnte, været adskillige arrangementer, såsom besøg på flådestationen i Korsør og redningsstationen i Gedser.
     Vi har haft besøg af en ekspert fra Furuno, som fortalte om moderne elektroniske hjælpemidler vedrørende søfart.
     En Grønlandsaften, hvor der blev vist fra arbejdet på vejrstationer forskellige steder på Grønland, samt utrolig flotte dyreoptagelser.
     Vi har så sandelig også haft en hyggelig juleafslutning og påskefrokost med et flot fremmøde og hvad dertil hører, samt en sjov konkurrence med et drilagtigt spørgeskema med bl.a. maritime spørgsmål.
     Vores mødeaftener slutter altid af med en kop kaffe og - hvad siger i så - hjemmebagt kage på skift. Det er bare kommet sådan helt af sig selv. Det er ret hyggeligt.
 
Vi får løst problemer vedrørende bådene og lært en masse om navigation og søvejsregler - tilsat en kop kaffe og  hjemmebagt kage på skift.

Alle er velkomne
     Vi har ikke fastlagt noget program for den kommende sæson, idet vi som sagt tager spørgsmål og problemer op efterhånden som der er ønsker herom. Men hvis vi har arrangementer, som har alles interesse, vil vi, så vidt det kan nås, annoncere det i Lagunenyt eller ved opslag i udhængsskabet i klubhuset.
     Sommerferien har imidlertid lagt en dæmper på vores aktiviteter men vi tror nok, at vi på alles vegne tør sige, at vi glæder os til at mødes igen.

"Helene''


 


Steen Hovard, formand
John H. Arildsen, næstformand
Preben Kristensen, kasserer
Niels Bach sekretær

Guldborgland Bådelaug
Guldborgvej 352
4862 Guldborg

Til forsiden

Forening for bådejere
 i Guldborg Havn.
Stiftet 1974

Websiden formidler kontakt
mellem laug og medlemmer.
Copyright © 2000-2015 
Niels Nordby Christensen