Guldborgland Bådelaug     - laugsnyheder 1997-2015


Forsiden
Årgang 2015
Årgang 2014
Årgang 2013
Årgang 2012
Årgang 2011
Årgang 2010
Årgang 2009
Årgang 2008
Årgang 2007
Årgang 2006
Årgang 2005
Årgang 2004
Årgang 2003
Årgang 2002
Årgang 2001
Årgang 2000
Årgang 1999
Årgang 1998
Årgang 1997
Medlemsliste

 
Falster Rundt
27.09.00
Den første gang
     Alle ved at, den første gang er noget helt specielt. Du er spændt, forventningsfuld og måske også lidt nervøs, men du ville gerne yde dit bedste.
     Samtidig er det noget der selvfølgelig må ske, medmindre du da vil gå i kloster eller som i dette tilfælde ikke vil prøve at sejle Falster Rundt.
     Endnu engang var det Lars der sagde:
     - I skal da selvfølgelig med, ik'?
     Fordi på "Maniana" lever de helt op til reklameslogannet: "Der er altid plads til en til".

På kryds i frisk luft
     Vi mødte lørdag på havnen med soveposer, forplejning og højt humør, og inden vi fik set os om, var vi kommet igennem Guldborgbroen og lå så klar og ventede ved startlinien.
     Det var et fantastisk syn at være med på vandet blandt så mange både, indtil nu var det kun noget jeg havde oplevet, set fra havnen eller på vej over broerne.
     Da startskuddet endelig lød for os, gik det rask derud af, vinden var perfekt til de kryds vi gerne ville lave, og da vi på denne første etape havde to ekstra, unge og friske gaster med nemlig: Martin og Bo, så det var mest dem, der sled med skøderne.
     Lars stod ved rorpinden og havde det der beundringsværdige, tilfredse nærmest sanselige udtryk, som kun en skipper der er kommet på vandet kan have. Nanette sad indtil videre agter og pyntede, og mig selv sagde skibshunden var den travleste gast af alle, for jeg sad på den kistebænk, hvor det påkrævede overlevelsesudstyr, nemlig varerne til opretholdelse af den så vigtige naturlige væskebalance, var stuvet ned.

En 45 graders sandwich
      Efterhånden meldte sulten sig. Nanette, som i dagens anledning var udnævnt til skibskok, måtte forlade sin "pyntepost" agter, og gå ned i kabyssen. Her prøvede hun for første gang at smøre sandwich stående i en vinkel på ca. 45 grader, det foregik med et sprog, som enhver garvet sømand ville misunde hende, men det smagte himmelsk.
     Da vi havde rundet Nordøstspidsen af Falster fik vi vinden ind næsten agter, og de 45 grader blev næsten til nul, derfor frem med spilerstagen og turen under begge broerne var ren afslapning.

Ud at svinge træbenet
     Men inden vi så os om, var vi kommet til Stubbekøbing, Vi gled roligt ind i havnen, og her skal roligt tages helt bogstaveligt, fordi skipper mener ikke at man skal starte motoren uden grund. Selv om vi kom lydløst ind på plads, var vi alligevel blevet opdaget af Hanne og Stine, som stod klar og tog imod fortøjningerne.
     Kort tid efter fik vi Aage og Bjørn i Sagaen til naboer, og efter lidt hyggeligt samvær omkring den traditionelle "Havnebajer", gik vi i samlet flok op til fællesspisningen i teltet, der var rejst på havnen i dagens anledning.
     Her var fyldt af glade mennesker, og teltet summede af denne her helt specielle hyggelige stemning, der opstår når sejlere mødes. Hanne havde lavet dejlig mad, og derefter "kaffe med fløde". Da vi havde spist spillede musikken op til dans, så alle kom ud og røre træbenet.
     Det blev sent inden vi gik ned til båden, men der gik en rum tid inden vi krøb til køjs, for natten var så flot og lun, og himlen fyldt med stjerneskud, at vi sad længe i cockpittet og "talte fornuftigt".

Det sidste ben afkortes
     Næste morgen, og den kom godt nok tidligt - de sover vist ikke så længe i Stubbekøbing, eller også havde vi talt for mange stjerneskud - var vi til briefing og fik her besked på, at man fra arrangørernes side, på grund af den manglende vind, havde besluttet at forlægge starten til ud for Hestehovedet.
     Derfor matte vi for at nå ud til startlinien benytte os af "miss Yanmar".
     Turen sydover var utrolig flot. Høj himmel og solskin krydret af små diskussioner om hvor langt ned af Falsters vestkyst vi var nået, her blev kikkerten flittigt brugt.

Præmieoverrækkelse
     Da vi kom til Gedser havn, stod Bjørn på den yderste bro og viste os vej til en ledig plads. Derefter fulgte en rum tid inden vi fik de endelige resultater; men det var hele ventetiden værd da Lars blev kaldt op for at modtage præmien for en flot 5. plads. Ikke så ringe endda med et par amatører som os som gaster, Martin og Bo var nemlig blevet hentet i Stubbekøbing af Jeanette for at komme til fest i Nyk. F. - men det er en helt anden historie.
     Efter at have sagt farvel og tak for denne gang, satte vi sejl og gled stille ud af havnen, kursen blev lagt nordpå, nu var det hjem mod Guldborg.

Hjemtur med lods
     Vi havde en hyggelig og rolig tur, hvor vi skiftevis var foran og bagved Aage og Bjørn. De må kende en skjult genvej, for deres kurs op gennem sundet var som trukket med en lineal.
     Endelig hjemme i Guldborg igen. Solen og havluften havde været hård ved os, oplevelsen og indtrykkene gjorde os stille og ydmyge.
     Som kronen på værket stod "skippers kone" klar med aftensmad i klubhuset - kan det være bedre?
     Den første gang kan kraftigt anbefales.

Stig Erskov

"Maniana" lever helt op til reklameslogannet: "Der er altid plads til en til" med Lars ved rorpinden
Foto: Jannie Bojesen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De trætte sejlere gør sig til gode med aftensmaden, serveret af "skippers kone".
Skipper Lars Nordstrøm, skippers kone, Hanne og førstegangsgast samt artikelforfatter, Stig Erskov.
Foto: Jørgen Bøjesen


 


Steen Hovard, formand
John H. Arildsen, næstformand
Preben Kristensen, kasserer
Niels Bach sekretær

Guldborgland Bådelaug
Guldborgvej 352
4862 Guldborg

Til forsiden

Forening for bådejere
 i Guldborg Havn.
Stiftet 1974

Websiden formidler kontakt
mellem laug og medlemmer.
Copyright © 2000-2015 
Niels Nordby Christensen