Godt
nytår! Med det første nummer af Lagunenyt i år 2000
følger et ønske om godt nytår og tak for det gamle.
Vinterstorm Vort klubhus slap for skrammer under orkanen, men
laden har mistet en del tagplader og der er desværre ikke udsigt til at
få reparationen udført lige med det samme, da der er mangel på den type
tagplader.
Tirsdagsklubben Det har været en vintersæson med mange gode
aktiviteter i klubhuset. Jørgen Petersen har stået for en række
tirsdage
med emner som navigation og sejlads m. m. Desuden er der arrangeret en
aften med en elektronikekspert fra et af de store firmaer i branchen, som
kommer og fortæller om alle de elektroniske dimser.
Bankospil Den 28. januar afholdt klubben
bankospil
i klubhuset. Erik Staal og Co. gjorde et kæmpearbejde med at skaffe
sponsorpræmier,
hvilket lykkedes
så godt, at han får lov til at prøve igen. Hele arrangementet står til
gentagelse næste vinter.
Byggeri
på havnen Når dette skrives står vi næsten med spaden i
jorden til vort byggeri
på havnen og samtidig er udvidelsen af Cafe Lagunen allerede i gang,
og her gavner den milde vinter, sådan at forsinkelser af den grund kan
undgås. |
Oversigt
- Godt nytår!
- Vinterstorm
- Tirsdagsklubben
- Bankospil
- Byggeri på havnen
-
Kontingentforhøjelse?
Kontingentforhøjelse? Som mange sikkert er bekendte med, ophører
ordningen med gratis tilsendelse af Bådmagasinet med udgangen af marts.
Vi skal derfor på den kommende generalforsamling tage stilling til, om vi
fortsat ønsker at modtage bladet ved at betale en moderat pris herfor.
Med håbet om at se så mange som muligt til
generalforsamlingen.
Jørgen Eriksen |