Brev fra en
glad køber
Hej Jørgen! Lige en lille hilsen for at fortælle dig at din
båd er landet godt i Starup Sogns Bådelaug i Haderslev fjord.
Vi havde 4 dejlige dage i båden
Guldborg-Omø Turen gik fint herover. Første dag til
Omø, hvor vi var ca. kl. 19.30 torsdag aften, efter en dag med masser af
sol og lidt vind, men motoren gik fortræffeligt hele dagen. Den trak os
godt af sted og bruger kun ca. 1 liter i timen.
Omø-Fåborg Fredag morgen gik turen forbi Langeland,
gennem Svendborg Sund og ved 20-tiden landede vi velbeholdent i Fåborg
havn. Endnu en dag med høj sol og ringe vind. Motoren trak os i 8 timer
uden stop. |
Solen kunne mærkes, jeg var
gennemstegt i ansigtet, det er knapt kommet sig endnu en uge senere. Vi lå et døgn over i Fåborg, der var en meget
dårlig vejrudsigt- blæst, regn, torden - men den passede nu ikke. Sol og
sommer hele dagen, men vi havde en dejlig dag i Fåborg.
Fåborg-Starup Søndag skulle vi hjem og da kom det
dårlige vejr selvfølgelig, men det var faktisk en dejlig frisk tur, vi
blev godt vaskede af sø og regn, men båden sejlede godt og motor og sejl
bragte os til Starup kl. 16.00. Vi var startet kl. 8 fra Fåborg. Vi var trætte men glade efter 4 dejlige dage i
båden. Min kone er også glad for at sejle, så vi glæder os til en
forhåbentlig god og ikke for stormende sommer.
Et godt
hjem Vi kan love dig at båden vil få det godt
herovre. Den bliver døbt Miss Elly og så snart vejret tillader det,
sejler vi ud. Vi har godt nok været ude at sejle, men kun for
motor. Børnebørnene - 6 og 9 år - er vildt begejstrede.
Venlig hilsen fra 2 glade bådejere: Elly og Jens. |