Guldborgland Bådelaug     - laugsnyheder 1997-2015


Forsiden
Årgang 2015
Årgang 2014
Årgang 2013
Årgang 2012
Årgang 2011
Årgang 2010
Årgang 2009
Årgang 2008
Årgang 2007
Årgang 2006
Årgang 2005
Årgang 2004
Årgang 2003
Årgang 2002
Årgang 2001
Årgang 2000
Årgang 1999
Årgang 1998
Årgang 1997
Medlemsliste

 
Referat af generalforsamling 2013
Torsdag den 21. marts kl.19.30 i klubhuset
Dagsorden iflg. vedtægterne

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
  4. Fastlæggelse af kontingent, pladsleje og indskud
  5. Fastlæggelse og godkendelse af budget
  6. Behandling af indkomne forslag
  1. Valg af formand
  2. Valg af kasserer
  3. Valg af den øvrige bestyrelse - 3 medlemmer og 2 suppleanter
  4. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
  5. Eventuelt
1. Valg af dirigent

Torben Jensen, valgt til dirigent. Foto: Niels Nordby Christensen
 
  • Formand Jørgen Eriksen bød velkommen og henviste til pkt. 1
     
  • Torben Jensen blev foreslået som dirigent - og valgt.
     
  • Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt  iht. vedtægterne.
     
  • De 59 fremmødte medlemmer repræsenterede i alt 71 stemmer.

2  Bestyrelsens beretning for det
forløbne år 

 
Formanden aflægger sin beretning. Foto: Niels Nordby Christensen

Jørgen Eriksen fremlagde bestyrelsens beretning for det forløbne år. Han kom ind på:

Bestyrelsens beretning blev godkendt.


3. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
 
Søren Hansen aflægger regnskab. Foto: Niels Nordby Christensen

  • Kasserer Søren Hansen gennemgik regnskabet.
     
  • Revisorklæringen fra laugets generalforsamlings-valgte revisorer, Jørgen Bojesen og Hans Bonde, blev fra flere sider kritiseret for at være formuleret i en særdeles dårlig og insinuerende tone. Der blev udtrykt tilfredshed med - og stor tillid til kasserer Søren Hansens håndtering af kassererfunktionen i Guldborgland Bådelaug.
     
  • Regnskabet blev herefter godkendt uden bemærkninger.

4. Fastlæggelse af kontingent, pladsleje
og indskud

 
Søren Hansen fremlægger takster og budget for 2012. Foto: Niels Nordby Christensen

Kassereren præsenterede herefter 2013-taksterne - indskud, kontingent og pladsleje - der iflg. vedtægterne reguleres med pristallet - for 2013 forhøjes de med ca. 2,4%.

Kontingent

2013

Pladsleje

2013
Aktive (familie) 1.200 kr. Familiebåde 2.395 kr.
Passive 350 kr. Joller 1.200 kr.
Juniorer 350 kr. Pensionistrabat

500 kr.

Indskud

2013

Vinterplads

2013
Familiebåde 4.250 kr. Havnen 355 kr.
Joller 1.425 kr.    

De nye takster blev vedtaget


5. Fastlæggelse og godkendelse
af budget

Budgettet blev gennemgået og vedtaget

 


6. Behandling af indkomne forslag
 
Nanette Erskov. Foto: Niels Nordby Christensen

  • Der var ikke fremkommet forslag om vedtægtsændringer, der kræver særlig majoritet
     
  • Et forslag fra Stig og Nanette Erskov om, at standerhejsningen fastlægges til den 1. lørdag i maj blev vedtaget.

7. Valg af formand
 
Steen Hovard ny formand Foto: Niels Nordby Christensen

  • Jørgen Eriksen ønsker ikke genvalg
     
  • Steen Hovard blev foreslået som ny formand - og blev valgt med akklamation

8. Valg af kasserer  

  • Punktet udgår i ulige år

9. Valg af den øvrige bestyrelse - 3 medlemmer og 2 suppleanter  
 
Jørgen Pedersen
bestyr.medlem
nyvalgt
Michael Jensen
bestyrelses-medlem
nyvalgt
John H. Arildsen
bestyr.medlem
nyvalgt
     
Søren Wiil
1. bestyr.suppleant
nyvalgt
Torben Petersen
2. bestyr.suppleant
nyvalgt

  • Næstformand Erik Staal: Pkt. udgår i ulige år
     
  • Bestyrelsesmedlemmerne Frans Balzer og Jesper Knudsen: ønsker ikke genvalg
     
  • Bestyrelsesmedlem Steen Jensen ønsker at fratræde pga. flytning til Kbh.
     
  • Foreslået og valgt blev Jørgen Pedersen, Michael Jensen, John H. Arildsen
     
  • Suppleanterne Bo Bøyesen og Frank Rasmussen ønskede ikke genvalg.
     
  • Foreslået og valgt blev 1. suppleant Søren Wiil, 2. suppleant Torben Petersen
     
  • Sekretær Niels Bach: På valg - og genvalgt

10. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant 
Birte Pawlik
revisor
nyvalgt
Frank Rasmussen
revisor, nyvalgt
Peter Svendsen
revisorsuppl.
nyvalgt

  • Jørgen Bojesen, Hans Bonde og Niels N. Christensen ønskede ikke genvalg
     
  • Foreslået og valgt blev Birte Pawlik og Frank Rasmussen som revisorer
     
  • Foreslået og valgt blev Peter Svendsen som revisorsuppleant

11. Eventuelt 
 
Jørgen Eriksen
afgående formand
 
Steen Jensen
afgående
best.medlem
Frans Balzer
afgående
best.medlem
Jesper Knudsen 
afgående
best.medlem

 

Dirigent Torben Jensen takkede generalforsamlingen for god ro og orden Foto: Niels Nordby Christensen

  • Orientering fra juniorafdelingen
  • Orientering fra sejladsudvalget
  • Jørgen Pedersen henledte opmærksomheden på fotoklubbens påskefrokost onsdag den 3. april kl. 18.30 - hvor kursusdeltagere fra vinterens Windows-Movie-Maker-kursus viser deres foto-præsentationer (eksamen). Alle er velkommen - pris for deltagelse i frokost kr. 70. Se tilmelding
  • Laugets næstformand, Erik Staal, takkede den afgående formand og de 3 bestyrelsesmedlemmer for det store arbejde de har gjort for Guldborgland Bådelag.
  • Afgående formand, Jørgen Eriksen, takkede for laugets tillid til ham som formand igennem de sidste 16 år. Han takkede endvidere laguets bestyrelsesmedlemmer igennem denne periode for deres indsats. En indsats, der har udviklet Guldborg Havn "Fra Skrot til Slot." Han ønskede de nye bestyrelsesmedlemmer velkommen og ønskede dem og Guldborgland Bådelaug "God vind"
  • Dirigent Torben Jensen takkede generalforsamlingen for god ro og orden - og gjorde opmærksom på, at "den der ser fremad og tænker nyt - overlever".
    Det kræver at vi alle tror på det - og på os selv. Humlebien kan jo slet ikke flyve - måske ved den det ikke - eller også tror den bare på det ;-)

Den nye bestyrelse mødes onsdag den 27. marts 2013 kl. 19.00 for at planlægge "klubarbejds-weekenden" lørdag/søndag den 13. og 14. april.

Første ordinære bestyrelsesmøde er torsdag den 4. april 2013


Niels Bach
referent

 

 
Formandens beretning for 2012
21.03.13.
 

Faste arrangementer
    
2012 har været forholdsvist roligt år, dog med alle de tiltag der nu ligger i kortene for bådelauget, det betyder afholdelse af forårs- og efterårsklargøring af havnen, både søsætning og optagning af både, Sct. Hans med midsommervise og båltale.
     Også medlemsmødet i løbet af vinteren er blevet en tradition. Det er en god mulighed for at udveksle gode ideer, der senere kan afprøves og da stemningen på møderne har været god og positiv, er det et aktiv for klubben.
 
Til efterårsarbejdet var der godt fremmøde, positiv stemning og god arbejdsindsats. Foto: Niels Nordby Christensen

Pligtarbejde
     Jeg skal også sige, fra dem der stod for det, at til efterårsarbejdet, var der godt fremmøde, positiv stemning og god arbejdsindsats.
     Det er meget vigtigt disse arbejdsdage forløber godt, idet vi skal tænke på at det er et af vores værn mod alt for høje pladslejer. Hvis vi skulle ud og købe alt arbejde til havnen, ville priserne se meget anderledes ud.

Fotoklubben
     Et nyt og meget aktivt program med film- og billedaftener er kommet godt i gang, og her har især Jørgen Petersen været primus motor. Der er indkøbt projektor og lærred, og alt har fungeret fint.

Vinsmagning
     Det er også blevet tradition at der finder arrangementer sted, hvor kulinariske glæder er i højsædet, og det er en god måde at holde liv i kontakten hen over vinteren.

Gæstesejlere
     Man kan med rette sige et roligt år hvad angår gæstesejlere. Der er tale om det laveste antal gæstesejlere i mange år.
     Tilbagegangen skyldes naturligvis krisen som efterhånden har varet i nogle år og som har skåret toppen af rigtig mange ting, hvilket betyder at der er færre tilbage, der har råd til at have båd.
     Det giver automatisk færre gæster over hele landet. Desuden har flere år med forholdsvis dårligt sejlervejr, decimeret antallet af sejlere rigtig meget, fordi folk bestiller ferier sydpå, for at være sikker på solskin og varme.
     Vi ved fra statistikker over en lang årrække, at flere år i træk med dårligt vejr, holder rigtig mange, ellers stabile sejlere væk i flere år. Vi er tilbage til knap 800 gæstebåde men heldigvis med en fornuftig indtægt.

Baltic Sailing
     Baltic Sailing, som tidligere var en stor del af markedføringen af vores område, er nu helt ude. De sidste eftervirkninger derfra, er de havneguider der kommer her til foråret og som systemet havde penge til at forudbetale.
    Business LF forsøger at holde noget i gang sammen Syddansk Turisme, der findes også stadig et havnenetværk, men i en reduceret udgave og tvivlsom aktivitet, f.eks. ingen deltagelse på bådmesserne, for første gang i mange år.

Visefestival
     2012 var også året, hvor vores længe ventede penge for visefestivalen 2010 kom ind på klubbens konto. kr. 86.000,00.
     På trods mange mærkelige rygter, lykkedes det altså alligevel. Oven i købet fulgte der en redegørelse med, hvoraf det fremgik at den store forsinkelse, på intet tidspunkt skyldtes foreningens indsats, men udelukkende skiftende sagsbehandlere, skift af ministerium og derefter igen nye sagsbehandlere.

Kajakafdelingen er blevet en rigtig fin lille del af helheden. Foto: Niels Bach

Kajakafdelingen
     Kajakafdelingen er blevet en rigtig fin lille del af helheden. I stor udstrækning er det Søren Hansen, der har stået for udviklingen der.
     De har bl.a. fået et stativ til at sætte på en trailer til transport af kajakker, hvilket har givet anledning til mange gode ture, rundt Møn, til Sakskøbing Fjord m. fl. Desuden en række hyggeaftener med mad og drikke og jeg har hørt at der er åbent for alle.

Kaptajn Hummel
     Kaptajn Hummel har fået en del nye reservedele, som har betydet stor arbejdsindsats fra nogle medlemmer og som har gjort det muligt at holde fartøjet gående.
     Vinteren har, som alle ved, ikke været så venligt stemt overfor arbejdet med Kaptajn Hummel, men den tid der har været er brugt med god indsats.

Kampesten
     Som mange sikkert har lagt mærke til, så har Troels Jørgensen lånt et hjørne af kajen til sten, der skal på molen på Falster Havnen.
     De havde fået et forkert fartøj, med for stor dybgang, desuden har vinteren forstyrret og forsinket arbejdet, sådan at udsigten nu er at der ankommer et dueligt fartøj i slutningen af april og så forsvinder stenene over til den anden side.
     Som plaster har Troels tilbudt os kr. 10.000 til klubkassen, hvilket vi umiddelbart har accepteret. Vi får brug for lidt ekspertbistand, som han ligger inde med, når havnen på et tidspunkt skal sættes i stand.

Poletter
     Det er besluttet at vi til den kommende sæson vil nedtage betalingsenheder til bad og i stedet indføre betaling for el.
     Det, sammen med den nye form for kuvertbetaling, skulle lette ekspeditionen for gæstesejlere og frigøre tid hos Karina til andre funktioner.

Idekataloget blev udarbejdet i samarbejde med medlemmerne. Foto: Niels Nordby Christensen

Idekatalog
     Bestyrelsen har også i det forgangne år arbejdet på forslag, til mulig udvikling af havnen.
     Der er et helt katalog med rigtig mange muligheder, som de kommende års bestyrelser kan arbejde videre på.
Kataloget er kommet til verden, ved 5 møder, der startede som ”brainstorm” og derefter sortering efter forskellige parametre.
     Der er alt lige fra luftkasteller til realiserbare projekter.
Mulighed for at få nye medlemmer på flere fronter.
     Mulighed for at lave dobbeltmedlemskaber med Brøndby Sejlklub.

Revisionserklæring
     En anden mindre betydende nyhed, jeg dog lige vil nævne, mest fordi man har opført sig temmelig uautoriseret, er at vi i år har fået intet mindre end en Revisionserklæring.
     Revisorerne er ganske vidst valgt af generalforsamlingen, men i deres funktion, et noget selvbestaltet foretagende, der vel nærmest befinder sig et eller andet sted i mellem injurier og eksklusion, men da vi som bestyrelse tager tingene forholdsvis afslappet, har vi ikke brug for en større omtale af samme.

Havnens Dag
     Havnens Dag, der startede sammen med visefestivalen, bliver videreført i den kommende sæson. Vi har aftalt med Falstersiden, at det skal være et fællesprojekt, på tværs af sundet i august måned.
     En masse forskellige aktiviteter vil her blive afviklet. Økonomien holder vi hver for sig.
     Den kommende bestyrelse aftaler det endelige forløb.

Karina fik en buket som tak for sin indsats. Foto: Niels Nordby Christensen

Karina og Café Lagunen
     Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for godt samarbejde med dig, Karina med personale i Cafe Lagunen, Tak fordi du altid er hjælpsom og fuld af gode ideer.

Til slut vil jeg sige tak til alle der har gjort en positiv indsats for Guldborgland Bådelaug


Jørgen Eriksen
formand

 

 
Sejladsudvalgets beretning for 2012
20.03.13

 
Feltet på kryds mod Grimmers Nakke. Foto: Jeannette f. Nordstrøm

Onsdagssejlads
     Sejlsæsonen 2012 har været lidt speciel med færre sejladser, end vi normalt har. Enten var der ingen luft, eller også for meget til at mandskaberne ville ud og ødelægge materiellet.
     Ankeret til dommerskibet på bane nord, var blevet væk med isen og blev aldrig fundet, trods gentagne eftersøgninger med flere forskellige både og mandskaber. Også en dykker var inddraget, men desværre uden held.
     Vi startede sæsonen den 9. maj inde i sundet, og var så på bane nord den 30. maj, hvor dommerskibet brugte eget anker. Herefter blev vi enige om at sejle resten af onsdagssejladserne 2012 syd for Guldborgbroen.
Se resultatliste
 

God fart med slæk på skødeerne ved Hjelm Ø. Foto: Jeannette f. Nordstrøm

     Vi sejlede 7 gange før sommerferien og 6 efter. Et lidt lavt antal sejladser som vi meget gerne ønsker at forbedre i 2013.
     Vores hyggelige samvær efter sejladserne, hvor alle bådene på skift sørger for kaffe, te og boller m.m., medens vi venter på resultaterne, er en stor fornøjelse, hvor vi altid er spændt på forskelligheden i hinandens udfoldelser.

Sundsejladsen
     Vi startede i mellemluft fra en sydlig retning, og efterhånden som dagen gik, øgede vinden og drejede mere og mere mod vest, så spilersejladsen på hjemturen blev nemmere og nemmere at overse.
     Til gengæld ved vi altid at hyggen og efterfølgende spisning og samvær er en dejlig oplevelse, som også den sidste onsdagssejlads – spisning, med dennes mangfolighed.
Se resultatliste
 
Tidtagerne hyldes og præmierne uddeles ved en sammenkost i november. Foto: Niels Nordby Christensen

Vinterarrangement
     Udvalget har valgt november til at klubbens medlemmer kan mødes en ekstra gang i sæsonen, hvor vi får et måltid mad, og vi får uddelt årets pokaler.
     Vi fyldte klubhuset og havde en fornøjelig aften, med mad – drikke – sang og god musik.
Se den rigt illustrerede beretning

På gensyn og god vind
Sejludvalget

Lars Nordstrøm
 

 

 

 


Steen Hovard, formand
John H. Arildsen, næstformand
Preben Kristensen, kasserer
Niels Bach sekretær

Guldborgland Bådelaug
Guldborgvej 352
4862 Guldborg

Til forsiden

Forening for bådejere
 i Guldborg Havn.
Stiftet 1974

Websiden formidler kontakt
mellem laug og medlemmer.
Copyright © 2000-2015 
Niels Nordby Christensen