|
Hejseholdet stod standby under
formandstalen.
Foto:
Niels Nordby Christensen |
Velkommen til standerhejsning
Her, tæt på Guldborgsund og tæt på sommeren, står vi med
forventninger til den kommende sejlsæson. Hvordan vil
sommeren blive, hvor skal ferien gå hen, skal det være
planlagt eller lade vind og vejr bestemme? Skal vi til
styrbord eller bagbord når vi kommer ud af havnen? Ja,
alle muligheder står åbne.
|
Umiddelbart
efter formandstalen samledes alle om de
smukt pyntede borde.
Foto: Niels
Nordby Christensen |
Guldborgbroen
Men en ting er sikkert: Hvis I vil have åbnet
Guldborgbroen, skal I tænke på de nye åbningstider, som
kommunen har vedtaget. Man behøver ikke stå tidligt op
eller komme sent hjem, hvis man har behov for at få
åbnet broen, for den åbner hverken tidligt eller sent.
Der vil være væsentlige reduktioner i åbningstiderne
fremover. Tiderne vil være at finde på hjemmesiden og
bliver ophængt i klubhuset.
Visefestivel og
havnens dag 2011
Det tiltag, der kom sidste år med Visefestival og
Havnen Dag vil være at finde igen i år.
Det blev så godt modtaget alle steder, og derfor er der
allerede nu sat navn på flere kunstnere.
Hovednavnet i år er Lasse og Mathilde, mange husker dem
sikkert fra bl.a. "Fyn er fin". Desuden kommer svenske
David Alsing, der er genganger fra sidste år og endnu et
kendt navn er tæt på, men uden at være helt sikker vil
jeg ikke røbe hvem det er.
|
Der var god
afsætning af de kogte saltsild til de
hårdføre. Andre satte mere pris på et par
røde pølser samt rugbrød spegesild og pålæg.
Foto:
Niels Nordby Christensen |
Havnens Dag vil også være samme set up som sidste år,
dog har vi bestilt bedre vejr.
Jeg håber at der igen i år vil være hjælpsomme hænder i
klubben. Jeg henvender mig inden længe i den anledning. |
I Baltic Sailings regi er der i år
kommet nye rabatkort, plastkort til kr. 150,00 giver 20%
rabat i alle medlemshavne hele sæsonen. Husk at købe dem
her i havnen. Klubben tjener penge på kortene i år, vi
får lov at beholde halvdelen af beløbet.
|
Medlemmer
fra Bro 5, her repræsenteret ved de tre
kønneste, stod for arrangementet.
Foto:
Niels Nordby Christensen |
Kaptajn Hummel
Der er blevet bedre sejladsforhold i havnen i år,
idet Kaptajn Hummel har fået ny motor og i det hele
taget er blevet renoveret og derfor har den været i gang
med oprensning.
|
Kassereren
uddelte klubstandere til de seks hurtigste
kontingentbetalere.
Foto: Niels
Nordby Christensen |
Men som alle ved, var det en lang og
kold vinter, derfor kunne større arealer have været
renset op hvis ikke vinteren havde drillet os med den
megen is, men der er igen skabt et hold til at køre
maskineriet. De står klar til efteråret, hvor arbejdet
fortsætter.
|
Guldborgmusikanterne spillede taffelmusik.
Foto:
Niels Nordby Christensen |
Med ønsket om at alle, der sejler ud fra Guldborg
Havn må vende velbeholdne tilbage igen, vil jeg ønske
god vind til alle.
Lad standeren gå til tops som tegn på at sæson 2011 er i
gang. Lad os udbringe et 3-foldigt leve for Guldborgland
Bådelaug
Jørgen Eriksen
formand
|