| |
Sten fjernet fra
forsyningsbroen
21.05.09
|
En gæstesejler
rapporterede om en sten, hans køl havde ramt ved forsyningsbroen. Heinz og Michael, 2 dykkere fra Nyk. F., foretog en
besigtigelse af problemet 16.05.09. Det var en regnfuld
lørdag, men hvad gør det, når man har dykkerdragt på.
Stenen lå imidlertid for
dybt til at der kunne bindes stropper omkring den. |
|
|
Tekst Claus Pedersen |
|
|
21.05.09 Kr. Himmelfartsdag var vejret helt
fantastisk og der var rimelig sigt i vandet.
Heinz og Michael startede med at ”blæse” stenen fri af mudderet ved
brug af skruen på Heinz´s båd. Dernæst blev der spændt stropper omkring den og bundet 2 store
luftfyldte ”poser” i stropperne, hver med en løfteevne på ca. 500 kg. Pludselig
slap stenen bunden. |
|
|
Fotos: Heinz og
Michael samt Claus Pedersen |
|
|
Endnu en pose blev
bundet fast i stropperne, og stenen hævede sig op til overfladen.
Hvad så nu? Skulle den opsættes
ved indkørslen til havnen med inskriptionen: ”Velkommen til
Guldborgland Bådelaug - blev hævet fra havbunden på Kr.
Himmelfartsdag 2009” - eller skulle den blot dumpes på et sted, hvor
den ikke gjorde skade? |
|
|
|
|
|
Den sidste løsning blev
valgt, da stenen ikke var lige til at løfte ud af vandet. Den blev herefter med stor forsigtighed bugseret ud i
Guldborgsund.
Umiddelbart syd for Guldborgsundbroen
– mellem bropillen og land – blev stenen frigjort af stropperne og
forsvandt i dybet. Havnestenen fandt hvile på 10–15 m vand. |
|
|
|
|
|
Efter et flot stykke
arbejde af dykkerne, var det tid til at vende tilbage til havnen.
Selv om dykkerne var iført dykkerdragt og svømmefødder, ville de
gerne have et lift – det fik de selvfølgelig.
Nu kan bådene igen lægge til ved
forsyningsbroen, uden at være bange for at få ødelagt ror og køl.
|
|
|
|