Juniorafdelingen
genopstår Efter en henvendelse i det tidlige forår 2001
fra sejlklubbens tidligere juniortrænere, der efterhånden havde mange
år på bagen - som trænere, besluttede vi, Frans Balzer og Niels Bach,
at bidrage til at videreføre træningen af juniorer/optimister i
Guldborgland Bådelaug. Der blev afholdt et par møder med de tidligere
juniortrænere, Lars Nordstrøm og Erik, som gav nogle både pædagogiske
og praktiske erfaringer videre til os, de nye juniortrænere. Vi fik en rundvisning på havnen og gennemgik
joller og udstyr. Hatten af for det arbejde, de to herrer har lagt i
juniorafdelingen! Det kan man lære et og andet af.
Så
småt i gang I maj måned gennemgik vi joller og udstyr, og
fik rettet lidt på nogle ting....og vi fik de nye sejl monteret på
masterne. Følgebåden lod vente på sig, men vi fik lov
til at låne en jolle i havnen. (vist nok Simons - og vi skylder ham
stadig en flaske for det), og vi fik så småt luftet optimistjollerne i
løbet af juli. Fra midten af august, da følgebåden endelig var
klar, og frem til midt i oktober mødte 6-7 optimister frem hver mandag
fra kl. 18 - 20.
Efter
sommerferien Da vi først kom rigtig i gang efter
sommerferien, har vi ikke opkrævet nogle penge til klubben. Vi ville
først se om der var juniorer nok. Men det var der. Der var mange tilskuere og kammerater nede at
kigge på, og vi er overbevist om at der også i år, er rigeligt med
juniorer til de 6 joller klubben
stiller til rådighed. Men mere om det end anden gang.
Oplevelserne Vi syntes, at det var dødskægt. Det er nogle
pragtfulde friske gutter og gut-inder, der stillede op hver gang. De
elsker at sejle - også om så regnen silede ned i vindstille. Og det der med teori, det var OK, men i små
portioner, og helst noget med papir og klip og kravle rundt på gulvet og
krydse op og ned af sundet med en papirjolle. For samtlige juniorer gælder, at de har fået en
på "opleveren". En masse aha-oplevelser, f.eks. at en jolle
altså ikke flytter sig ret meget, hvis den har stævnen i vindøjet. De har også fundet ud af, at vandet er koldt i
slutningen af september - der havde vi nemlig kæntringsøvelser i havnen. Jo - og Morten var sørme i baljen mandag
den 1. oktober kl. 18.32.
Sæsonafslutning Sidste træningsaften var i begyndelsen af
oktober - med saftevand og kager - hyggelig aften, og vi sluttede sæsonen
i Middelaldercentret, som havde inviteret juniorerne på en sejltur mv. i
en af færøbådene. Det blev en
rotur
på 2 mil i modstrøm med 6 juniorer og værterne oldermand og oldfrue
Christensen fra Guldborg. Bagefter var der hygge og ræs på
Middelaldercentret - lige til kl. 15. ....og vi blev ved den lejlighed tilbudt at
låne en færøbåd og tage på tur med juniorerne til Flatø. - Og det
gør vi i år. Skal ned og se på lokaliteterne i løbet af foråret.
En ny
sæson Det blev desværre ikke til så meget
vinteraktivitet i år, da vi ligesom alle andre har ligget vandret på
arbejdet, men vi glæder os til at komme i gang igen - her en af de
første mandage i april. Vi er ved at skrue et brev/brochure sammen, som
vi vil dele rundt. Den bliver naturligvis sendt til laugets juniorafdeling
først. Og det var sådan cirka det. Vi glæder os til at
komme i gang igen.
Venlig hilsen Frans Balzer og Niels Bach |
Oversigt
-
Juniorafdelingen
genopstår
- Så småt i
gang
- Efter
sommerferien
- Oplevelserne
- Sæsonafslutning
- En ny sæson
Målgruppe: Børn og unge 8-15 år.
Krav:
- Du skal kunne svømme minimum
200 m uden hjælpemidler. (forældreunderskrift)
- Du skal efter ca. 3 måneders
træning selv medbringe en godkendt redningsvest.
Træningen
består af:
- Tilrigning af optimistjollen
- Teori
- Sejlads
- Afrigning
- Almindelig vedligeholdelse af
jollerne
Trænere:
Der er to trænere til stede om
mandagen, hvoraf den ene sejler på træningsbanen i bådelaugets
følgebåd. |
|
Morten H, Nathan, Jonathan, Nick, Mikkel og
Morten P. foran "Beinta" i havnen på Middelaldercentret.
Foto: Lisbeth Christensen |
|
|
Niels Bach, Guldborghave
48, 4862 Guldborg 54 77 02 48
nbp@pc.dk |
Frans Balzer, Strandvænget 12, 4862 Guldborg 54 77 03 63
balzer@adr.dk |
|