Ingen
rekordsommer Selvom det stadig ser sommerligt ud når dette
skrives, må vi erkende at sæsonen er på det allersidste. Det blev en
meget anderledes sommer. Umiddelbart en "kanon"sommer, eller i
hvert fald sensommer. Men da industriferien løb af stabelen, var vejret
på ingen måde med os, hvilket også betyder at vi kun lige kommer til at
ligge på niveau, med sidste sommer hvad angår gæstebåddøgn. Nuvel, vi har stort set sat rekord hvert år de
sidste fem år, så vi skal ikke klage, og i stedet glæde os over den
fantastiske sensommer vi har nu.
Langtidsparkering Vi har i løbet af sommeren lavet aftale med
Sakskøbing Kommune om brug af arealet ved rensningsanlægget på den
anden side landevej en, til parkeringsformål (ikke til vinteropbevaring
af både). Det betyder at til næste år når vort nye
klubhus er færdigt, bør det være sådan, at når man skal ud at sejle
flere dage, bliver bilen parkeret ved rensningsanlægget i stedet for på
vor stærkt trafikerede plads på havnen.
Klubhuset
nedrives Snart skal vort gamle klubhus rives ned, så hvis
nogen kan bruge det, eller dele af det, bedes det venligst, snarest
meddelt til Michael Tambour. Vi fik desværre ikke flere penge ud af vore
forskellige ansøgninger, så derfor ser budgettet ud som ved
generalforsamlingen, men vi søger stadig, med et par mulige chancer
endnu.
Speedbådskørekort Den 1. juni i år trådte der nye regler i kraft
vedr. sejlads med
speedbåde. Formelen man bruger for at finde ud af om en båd er en speedbåd er
følgende: Bådens længde i meter gange med bådens længde
i meter, tillagt tallet 3.
Bådlængde |
Beregn |
Bådtal |
5
m |
5x5+3=28 |
28 |
Bådmotor |
hk
til kW |
Motortal |
40
hk |
40/1,36=29,41 |
29,41 |
Når motortallet er større end bådtallet, er
der tale om en speedbåd. Dette gælder også større halv- eller
helplanende familiebåde.
Store
bøder Pas på med at sejle uden dette kørekort, dels
er det ulovligt og kan udløse bøde på op til ca. kr. 4000,- men hvad
der kan blive meget værre er hvis man er uheldig at blive bladet ind i en
ulykke af en eller anden slags, og ens forsikringsselskab efterfølgende
nægter at dække pga. manglende kørekort. Desuden forudsætter medlemskab af klubben at man
har sin ansvarsforsikring i orden, og det kan der måske opstå tvivl om i
samme forbindelse.
Tilbud Hvis der er medlemmer der for nuværende endnu
ikke har fået speedbådskørekort, og som skal have det, kan i for et
symbolsk beløb, ( omkostningerne, mod normalpris kr. 1500,-) gå med på
evt. ikke fuldttegnede kurser her i efteråret. Ring til mig, hvis du er interesseret. Hvis man har
duelighedsbevis,
er man dækket ind, idet dette også gælder som speedbådskørekort. Med ønsket om at se så mange som muligt til
sundsejlads, standerstrygning m.m. ønskes I alle en forsat god sensommer
og tilpassede mængder af god vind.
Jørgen Eriksen |
Oversigt
- Ingen
rekordsommer
- Langtidsparkering
- Klubhuset
nedrives
- Speedbådskørekort
- Store bøder
- Tilbud
|
En "kanon"sommer,
eller i hvert fald sensommer
Foto: Niels N. Christensen |
|
Bekendtgørelse nr. 185
af 26/3 1999 om uddannelseskrav m.v. til førere af visse
motordrevne fritidsfartøjer med bruttotonnage under 20
(Speedbådssfører-
bekendtgørelsen) |
Fartbøde: 4.000,- kr.
|