2. årgang |
Ny sæson i ny havn
Marts måned, snart generalforsamling,
dato for isætning af både ligger fast - det går den rigtige vej. Lad os
gå den nye sæson i møde med godt humør, for der er nok at glæde sig
over. Tænk bare på at vi i år kan starte sæsonen i en helt ny havn, og
tænke lidt mere på at slappe af, end vi kunne sidste år.
Ny lokalplan
Vi har, som nogen måske har set i
dagspressen, puslet lidt med tanken om at udvide klubhuset, når eller
hvis der viser sig et tilbud vi kan magte, både økonomisk og
arbejdsmæssig. Sakskøbing Kommune har vedtaget en ny lokalplan
for havneområdet i Guldborg. |
Den tillader os at
øge bebyggelsen med 60 kv.m. som udmærket kan bruges til forskellige
servicefunktioner, og jeg er overbevist om at hvis vi skal have flere
gæstesejlere i vores havn, så skal vi yde en bedre service på alle
områder. Derfor vil det være en fordel om vi selv kunne
bestemme udbuddet på havnen. Det arbejder vi på. Mere om dette på generalforsamlingen.
Pumpegrej og
generalforsamling Jeg vil stadig gerne høre om ledigt
pumpegrej til at holde rent (læs dybde) i havnen. Snart mødes vi igen til generalforsamling,
forårsklargøring af havnen, isætning af både, standerhejsning og alt
det andet.
God vind Jørgen Eriksen |